Syge sæler eller efterladte sælunger (”hylere”)

Hvert år bliver der fundet syge sæler eller hylere  - sælunger, der er efterladte af moderen – på strandene.

De syge sæler er oftest ½ år gamle unger, der ikke har opnået en tilstrækkelig vægt og en tilsvarende god kondition i dieperioden i juni/juli, til at de kan klare den kolde årstid. Disse unger er almindeligvis meget magre, med sår og angrebet af lungeorm. De syge sæler findes hyppigst efterår og vinter.

Hylerne er nyfødte eller få dage gamle sælunger, der af ukendte årsager er kommet bort fra moderen, og som ingen chancer har for at overleve på egen hånd. Hylerne findes i sælernes yngleperiode fra medio juni til primo august.

I Danmark er der ingen opdræt og genudsætning af syge sæler eller af efterladte sælunger af den årsag, at det ikke er til nogen gavn for den vilde naturlige sælbestand.

Bestanden af sæler i Vadehavet er sund og har været i god vækst siden sidst i 1970erne, så en evt. genudsætning af ”frasorterede” eller blot uheldige dyr kan være til skade for den vilde bestand.

Man må formode, at de syge sæler generelt er de genetisk svageste individer, og de bør derfor være den fraktion af sælbestanden, der frasorteres hvert år. I en sælbestand i balance dør ca. halvdelen af ungerne indenfor det første år.

Opdræt og genudsætning af de ellers sunde, men efterladte sælunger – ”hylerne” – kan man frygte kan skade den vilde bestand, hvis de ved et uheld bringer smitte, som de har pådraget sig i fangenskab, med ud i naturen. I Danmark er det således forbudt, at udsætte sæler, der har været i fangenskab, i naturen.

De danske sælbestande forvaltes ud fra et forsigtighedsprincip, hvilket betyder, at begge de to grupper af sæler indsamles og aflives straks, de bliver fundet. De aflivede dyr fra vadehavsområdet videresendes til Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg, hvor de registreres og undersøges.