|
På grund af hjemmesidebestyrerens travlhed med andre gøremål opdateres denne side kun sporadisk.
Sæler i Vadehavet 1981 - 2007 I perioden 1981 – 2007 foretog hjemmesideredaktøren sammen med lederen af Fiskeri- og Søfartsmuseets naturhistoriske afdeling Svend Tougaard fra fly en lang række systematiske tællinger af sæler i det danske vadehavsområde. På baggrund af tal og data fra disse tællinger har redaktøren begået et skrift, der her vedlægges i en lettere primitiv form, hvad angår især illustrationsmateriale og layout. Selve talmaterialet, udregningen samt tolkninger og konklusioner skulle være vederhæftige. Rapporten kan downloades her (Pdf-fil 7,65 mb)
Diasserie om sæler i Vadehavet og i Sælariet i Esbjerg: Klik her Sælpesten - 2007 19. juli, 2007 Der er ikke registreret nogen ny udviklingen i sælsygdommen i den danske del af Kattegat de siden to uger. Sællokaliteterne omkring Læsø blev tjekket negativ i begyndelsen af juli. Status er ca. 60 døde sæler på Anholt og 33 sæler fra Hesselø. På den svenske side er der fundet 10 døde sæler mellem Höganäs og Halmstad med symptomer på PDV-virus.
15. oktober, 2004 Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg har i den forløbne uge fået indleveret tre aflivede sælunger. Dertil kommer indberetning om flere afkræftede sælunger, der er set ligge på strandene på den jyske vestkyst, men som oftest er jaget ud i vandet igen af velmenende strandgæster. Fænomenet er årligt tilbagevendende og har en naturlig, men barsk forklaring. De spættede sæler i Nordsøen bliver i juni/juli født i Vadehavet (muligvis også i Nissum Bredning), som er en af de få ufremkommelige og dermed forholdsvis uforstyrrede naturtyper, vi har tilbage i landet. Satellitmærkninger har vist, at unge sæler foretager fourageringstogter helt op til kanten af Norske Rende, ca. 140 sømil nordvest af Rømø, hvor de mærkede sæler er fanget. På tilbageturen til hvilepladserne i Vadehavet, slipper kræfterne tilsyneladende op for en del af disse sæler, hvorefter de lægger sig op på stranden langs den jyske vestkyst. Disse unger har ofte en vægt på helt ned til 12 kg – ca. 1/3 af optimalvægten for alderen - og derfor et tilsvarende tyndt og utilstrækkeligt isolerende spæklag. Oftest er ungerne også angrebet af lungeorm - muligvis en følge af den dårlige kondition. Årsagen til at sælungerne mister pusten kan være, at de har fået en for dårlig start på tilværelsen. Sælunger er født store (største født i Sælariet i Esbjerg: 13,5 kg), men uden det varmeisolerende spæklag. Spæklaget bliver først etableret i den følgende fire uger lange dieperiode, hvor hunsælens mælk med et fedtindhold på op til 48% muliggør en vægtstigning på ca. 900 gram om dagen. En unge, der får lov til uforstyrret at die i hele dieperioden, vil opnå en sådan vægt, at den vil have gode muligheder for at klare den kommende vinter, medens en unge, der på grund af forstyrrelser eller dårligt vejr med hyppige oversvømmelser af hvilebankerne, måske kun kommer op på en vægt på 20 kg. Denne unge vil have meget ringe chancer for at klare den barske start på tilværelsen. Hvilke dyr, der skal sorteres fra den følgende vinter, afgøres således til dels allerede i dieperioden i juni/juli. De afkræftede sælunger, der bliver fundet på stranden - ofte med blod omkring næsen som følge af lungeormsangrebet, aflives straks af dyreværnsmæssige årsager. I Danmark har der siden 1995 ikke været ”rednings- eller plejestationer” for syge sæler. Begrundelserne for dette kan man læse om ved at klikke her. Da mange af sælungerne på vestkysten bliver fundet af tyske turister, findes skriftet også på tysk. PS. Resultaterne af Fiskeri- og Søfartsmuseets sæltællinger fra fly over Vadehavet i 2004 tyder på, at sælbestanden i Vadehavet har det fint.
|
