|
Nyheder 2007
Gråsælen fra Esvagt Charlie ankommet til Esbjerg
I nat ankom den gråsælunge, der i forgårs blev taget ombord på "Esvagt Charlie" i Nordsøen til Esbjerg. Ungen blev afhentet på havnen af personale fra Fiskerimuseet, og ved ankomst dertil fik den straks en portion sondefoder. Da sælen har en del sår, holdes den i karantæne, og vil derfor ikke i den første uge kunne ses af publikum.
Gråsæl border skib i Nordsøen – igenigen
Fra ”Esvagt Charlie” (se http://www.esvagt.dk/Default.aspx?ID=50) på positionen 055.34.8N – 004.44.6 E fik vi i går d. 12. december følgende mail:
Hej Esbjerg Fiskerimuseum
Vi har ombord på ”Esvagt Charlie” i dag fået en sælunge (30-35 kg knap en m. lang) op i rescuebåden, den virkede træt og ville op. Vi tog den nænsomt op, i vores bjærgenet, vi har på siden af rescuebåden. Ingen har rørt ved den med hænderne. Der ser ikke skadet ud, men træt.
Nu er spørgsmålet så, skal vi sætte den ud igen, når den er udhvilet, eller vil i have den ind. Det er helt stille blank sø, og ingen voksen sæl er at se i området. Vi har vedhæftet et par foto.
Mvh
Helge E. Petersen Master, ”Esvagt Charlie”
Foto: ”Esvagt Charlie” ©
Hjemmesidebestyrerens kommentar: Sælen er en gråsæl, og ud fra pelsfarven sandsynligvis en hun. Sælens alder er ca. 1½-2 mdr. hvilket kan bestemmes ud fra de enkelte tilbageblevne hår fra ungepelsen, der kan ses på dyrets ryg. Sælungen er sandsynligvis født ved de britiske øer, da yngleperioden for gråsæler starter her i oktober.
Sælungen er meget mager, og vil ikke kunne klare sig i havet igen - heller ikke efter at den har hvilet sig et stykke tid. Den burde have vejet mindst det dobbelte. Vi har foreslået ”Esvagt Charlie” enten at aflive dyret straks eller sende det i land til Fiskerimuseet i Esbjerg, hvorfra vi efter en opfodring kan videresende sælen til Kattegatcentret, som gerne vil have en gråsæl til deres bassin. Gråsælen, de fik ind fra Nørre Vorupør i sidste uge, var for afkræftet og måtte aflives. På ”Esvagt Charlie” overvejer man p.t. mulighederne for at sende sælen ind til land med en supplybåd.
Sidste gang en Esvagtbåd blev bordet af en gråsæl var d. 10. april, 2006, hvor en mærket sæl, genudsat ved Aberdour ca. 10 km nordøst for Edingburgh, kravlede ombord på ”Esvagt Promotor” ved Tyra Øst på positionen 55*43’ N, 4*48’ E, ca. 8½ sømil nord for ”Esvagt Charlies” position i går. Denne sæl var i bedre kondition, og hoppede selv i vandet igen efter en god nats søvn.
I sælariet i Esbjerg svømmer ”Glarea” rundt på 3. År. Hun reddede livet d. 23. marts 2004, hvor hun kravlede ombord på sandpumperen ”Glarea” af Esbjerg, der pumpede sand på Jyske Rev 25 sømil vest af Thyborøn, og tog med til Esbjerg. I dag er hun blevet Fiskerimuseets maskot, og ”forsidepige” på museets brochurer.
Foto: Fiskeri- og Søfartsmuseet ©
Ingen gråsæler i Galgedyb
Hjemmesidebestyreren har her til morgen været på ekskursion til sælbanken på Langjords nordkyst ud til Galgedyb syd for Fanø. Formålet var – foranlediget af Niels Mandøs observationer fra Bollert i går - at checke, og der skulle være nyfødte gråsæler på denne banke. På Galgedybsbanken kunne tælles ca. 200 spættede sæler, men ikke en eneste gråsæl.
Niels Mandø kan endvidere supplere gårsdagens observation fra Rømø med, at der yderligere var tre gråsæler i vandet heriblandt en meget stor næsten sort han.
Galgedybbanken, her til morgen kl. 09:10. Kun spættede sæler.
Gråsæl-fødsel på Rømø? Niels Mandø, der er Skov- og Naturstyrelsens opsynsmand på Rømø har sendt følgende mail:
Hej
Var på Bollert [se Google-kort] i morges ca. 30 m.sigt, (godt der findes GPS). Ca. 300 sæler og jeg tror en gråsæl med unge. De lå tæt sammen i vandet i lang tid, indtil de forsvandt i tågen.
Niels.
Endnu en svækket sæl fundet på den jyske vestkyst Søndag d. 9. december, 2007 fik Fiskerimuseet i Esbjerg en opringning fra Niels Hahne, Sdr. Omme vedr. en tilsyneladende syg sæl, der lå på stranden på Holmslands Klit. Inden der kunne træffes forholdsregler vedr. en evt. afhentning og aflivning af dyret, kravlede sælen imidlertid ud i havet igen og forsvandt. I dag har hvaler.dk modtaget et billede af sælen, som tydelig viser, at sælen er i en meget ringe kondition.
Foto: Niels Hahne ©
Sælen er en spættet sæl, født sommeren 2007, men som nu er så svækket, at den er begyndt at opholde sig meget på land. Vægten kan anslås til ca. 15 kg, hvilket er ca. det halve af normalvægten for en ½ år gammel unge.
Blodet omkring næsen og munden, de tørre øjenområder samt den buede ryg er et sikkert tegn på, at sælen er angrebet af lungeorm – en parasit, der findes naturligt i miljøet, og hele situationen er egentlig meget ”normal” for årstiden. De unger, der ikke blev fede nok under den 4 uger lange dieperiode i juli måned, kan ikke klare sig, når det bliver koldt, og de vil dø i løbet af vinteren. Den viste sælunge vil heller ikke overleve mange uger.
Ca. 85 % af de aflivede ”vintersæler”, vi obducerer på Fiskeri- og Søfartsmuseet hvert år, har kraftige angreb af lungeorm. Skulle nogle have lyst til at se, hvorledes lungeorm ser ud i en sællunge, kan man klikke billedet herunder.
Sæsonens første gråsælunge
Mandag d. 3. december blev en lille afkræftet gråsæl fundet ved Nørre Vorupør. Sælen blev bragt til Kattegatscentret i Grenå, hvor man overvejer dyrets videre skæbne.
Ungen har fældet lanugopelsen, og er derfor ældre end 1 mdr. Dette kan give mistanke om, at ungen ikke er født på vores side af Nordsøen, men sandsynligvis i Skotland, hvor ynglesæsonen starter allerede i begyndelsen af november. I Holland er de første gråsælunger fundet; men de har alle den lange lyse ungepels. I den danske del af Vadehavet er der endnu ikke bevis for at gråsælen er begyndt at yngle, men alt tyder på at vi kan forvente de første fødsler i år.
Sidste vinter blev en død drægtig gråsæl fundet på Mandø. Se længere nede på denne side under tirsdag d. 6. februar, 2007 Foto: Karsten Bjerrum Nielsen, Kattegatcentret ©
Albino-marsvin ved Nordfalster.
Fra ”Hanne & Peter” har vi modtaget:
Jeg har lørdag d. 17/11 observeret et hvidt/flødefarvet marsvin, ud for Nordfalsters kyst nærmere betegnet lidt øst for Skansen [Ud mod Grønsund]. Den svømmede ca. 15 m fra kysten sammen med 2 andre normalt farvede individer. Og ja, jeg er helt sikker på at det var et marsvin, dem har jeg set masser af, gennem godt 40 års lystfiskeri langs de danske kyster.
Hjemmesidebestyrerens kommentar: I litteraturen er der kun beskrevet 3 observationer af unormalt hvide marsvin. De tre observationer er fra Sortehavet (1928), fra Skotland (1911) og fra Skagerrak (1929). Kilde: MARINE MAMMAL SCIENCE, Vol. 15. NO. 1, 1999.
Dertil kommer en observation gjort 8. August 2004 af Peter Lund, der som besætningsmedlem på Årøsundfærgen i Lillebælt er kendt med marsvin. Hvalen, der var på størrelse med et marsvin og med samme adfærd, var hvid med en mørk rygfinne.
Mager sælunge på Skagen
Vi har modtaget:
Hello there,
I found your site about seals and hvales so I just want to send you some pictures of seal, which me and my friend found on the beach in Skagen (Grenen)17.11.2007. There were more seals in the water.
Peter Petrech
Foto: Peter Petrech ©
Foto: Peter Petrech ©
Hjemmesidebestyrerens kommentar:
Sælen på billederne er en mager spætsæl-unge, ca. ½ år gammel med en vægt - anslået ud fra fotoet - på 15 kg. Ungen lider sandsynligvis også af lungeormsangreb, og vil formentlig ikke overleve vinteren.
Fænomenet er årligt tilbagevendende og har en naturlig, men barsk forklaring. De spættede sæler i Nordsøen bliver juni/juli født i Vadehavet, som er en af de få ufremkommelige og dermed forholdsvis uforstyrrede naturtyper, vi har tilbage i landet. Muligvis er nogle af Nordsø-sælerne født i Nissum Bredning, og efter at DMU har lavet undersøgelser af sælerne på Anholt, kan det heller ikke udelukkes, at sælerne kommer fra det nordlige Kattegat. Klik her.
Satellitmærkninger har vist, at unge sæler – fanget og mærket på Rømø - foretager fourageringstogter helt op til kanten af Norske Rende, ca. 140 sømil mod nordvest. På tilbageturen til hvilepladserne i Vadehavet, slipper kræfterne tilsyneladende op for en del af disse sæler, hvorefter de lægger sig op på stranden langs den jyske vestkyst. Disse unger har ofte en vægt på helt ned til 12 kg – ca. 1/3 af optimalvægten for alderen - og derfor et tilsvarende tyndt og utilstrækkeligt isolerende spæklag. Oftest er ungerne også angrebet af lungeorm - muligvis en følge af den dårlige kondition.
Årsagen til at sælungerne mister pusten kan være, at de har fået en for dårlig start på tilværelsen. Sælunger er født store (største født i Sælariet i Esbjerg: 13,5 kg), men uden det varmeisolerende spæklag. Spæklaget bliver først etableret i den følgende fire uger lange dieperiode, hvor hunsælens mælk med et fedtindhold på op til 48 % muliggør en vægtstigning på ca. 900 gram om dagen. En unge, der får lov til uforstyrret at die i hele dieperioden, vil opnå en sådan vægt, at den vil have gode muligheder for at klare den kommende vinter, medens en unge, der på grund af forstyrrelser eller dårligt vejr med hyppige oversvømmelser af hvilebankerne, måske kun kommer op på en vægt på 20 kg. Denne unge vil have meget ringe chancer for at klare den barske start på tilværelsen. Hvilke dyr, der skal sorteres fra den følgende vinter, afgøres således til dels allerede i dieperioden i juni/juli.
De afkræftede sælunger, der bliver fundet på stranden - ofte med blod omkring næsen som følge af lungeormsangrebet - aflives straks af dyreværnsmæssige årsager. I Danmark har der siden 1995 ikke været ”rednings- eller plejestationer” for syge sæler. Begrundelserne for dette kan man læse om ved at klikke her.
Sælerne i Jørgens Lo
I går, onsdag d. 14. november 2007, var hjemmesidebestyreren og en kollega på spadseretur til Jørgens Lo nord for Mandø i Vadehavet. På den modsatte side af prielen kunne tælles ca. 300 velnærede spættede sæler, men ingen gråsæler
Foto: Niels Knudsen (c)
Lidt korrekturlæsning i en hvalfattig tid
Der er meget fredeligt på hvalfronten for tiden. Hjemmesidebestyreren benytter derfor stilheden til at sammenskrive 30 års erfaringer med hvaler og hvalstrandinger, og i denne forbindelse har jeg lavet et udkast til et kapitel, med arbejdstitlen: ”Eutanasi – aflivning af strandede hvaler”. Teksten er sendt rundt til kommentering, til en række personer, der har været involverede i strandinger, men ud over disse sidder der ganske sikkert ude i det store land en masse mennesker, der vil kunne bidrage med kritik og forslag til artiklen. Derfor vil man her kunne hente artiklen i pdf i håb om at nogle af hvaler.dk’s læsere vil give sig tid til at læse de 12 sider og maile deres kommentarer tilbage til tj@fimus.dk.
Hjemmesidebestyreren be’r om at man vurderer alle aspekter i problemstillingen - altså både de bestandsmæssige, de dyreværnsmæssige og de etiske. Skulle nogle være interesserede i et stykke ”tænkeværktøj” til behandling af disse aspekter vil jeg anbefale, at man også læser artiklen: ”Naturholdninger – forslag til struktur”, som hjemmesidebestyreren i 2003 skrev til tidsskriftet ”Kaskelot”, der især læses af biologilærere.
Venligst
Thyge JENSEN Bestyrer af ”hvaler.dk”
Sæler i det sydfynske
Vi har modtaget:
Hej
Jeg har læst artiklen om gådefulde sæler. Jeg er roer fra Rudkøbing roklub og har set 2 sæler i sommer. Den ene var sidst i april i farvandet mellem Stjovl havn og Siø. Den anden sæl var melem Næshoved og Rytterskansen hvor den fulgte vores robåd i en 20 meters afstand en 300-400 meter.
i 2006 så jeg en sæl der lå og hyggede sig på en stor sten mellem Vemmenæs Havn og Stenodde.
De medsendte billeder er sælen fra Siø.
Med hilsen fra Erling Pedersen.
Vågehvalen fra Kolding nu macereret
Konservator Abdi Hedayat fra Zoologisk Museum i København er nu færdig med at macerere den vågehval, der blev fundet i Kolding d. 19. september, og som blev dissekeret på Naturhistorisk Museum i Århus d. 18. oktober.
Foto: Abdi Hadayat (c)
Delfiner af ukendt art i Sejerø-bugten
Vi har modtaget:
Vi har sommerhus på Røsnæs, ud til Sejerøbugten. I lørdags den 27/10 var det næsten vindstille og dermed næsten uden bølger på havet. Under sådanne forhold ser vi hyppigt marsvin, der bryder overfladen med deres rygfinne og det øverste af ryggen. De svømmer normalt 2 eller 3 sammen.
Senere samme eftermiddag kom en større flok dyr svømmende forbi. Formentlig var der tale om 6-8 individer. Der var helt sikkert ikke tale om marsvin, idet de sprang så højt ud af vandet, at man kunne se deres lyse bugside og ikke kun det øverste af ryggen. De svømmede formentlig også hurtigere, end de marsvin, vi plejer at se. Jeg har svært ved at udtale mig om dyrenes størrelse, men længden var i hvert fald mindst 1,5 m. De svømmede ca. 100 m fra kysten og parallelt med kysten. Kan det have været øresvin, eller hvad er der af andre muligheder?
Venlig hilsen
John Petersen
Red: Arten er ukendt, men ”alm. delfin” synes også at være en mulighed.
Marsvin i Køge Bugt
Vi har modtaget:
Hej
Lørdag den 13. oktober [2007] var jeg på fisketur på Køge bugt. Her stødte vi på en flok marsvin (vil jeg tro). Flokken bestod af 4 til 5 individer. Der lykkedes desværre ikke for mig at fange mere en 1 ad gangen på de billeder jeg fik taget.
Vi observerede dyrene på N 55°30, E 12°? over 10m vand. Dyrene blev på det samme sted i ca. en halv time, hvor de dykkede i ca. 2-3 minutter for så at komme op til overfladen i ca. 1 min.
Her er et par billeder. Det første er tage langt fra med både analog og digitalt zoom. Det sidste da vi var ca. 100m fra dem.
Med venlig hilsen Nikolaj Weldingh
Foto: Nikolaj Weldingh ©
Foto: Nikolaj Weldingh ©
Vågehvalen fra Kolding nu dissekeret
Dissektionen i dag på Naturhistorisk Museum i Århus af vågehvalen, der blev fundet død i Kolding d. 19. september, var noget af et tilløbsstykke. Begivenheden blev indledt med et foredrag af Carl Chr. Kinze om vågehvaler i Danmark, ligesom CCK orienterede publikum om formålet med dissektionen og om selve forløbet.
Opmålingen, der blev foretaget af Jakob Tougaard fra Danmarks Miljøundersøgelser og af hjemmesidebestyreren, viste at det nøjagtige ”stangmål” var 488 cm og dette sammenholdt med vægten på 725 kg. fortæller at hvalen var meget mager. Vægten burde have været ca. 200 kg større. Spæktykkelsen lå i gennemsnit på ca. 20 mm, hvilket også er under normalen. Hvalen er sandsynligvis død af sult og afkræftelse, men hvordan den er kommet i denne situation er uvist, da der ikke umiddelbart kunne påvises sygdomme, abnormiteter eller større parasitbelastninger. I mavesækken fandtes enkelte øresten, men fra hvilken fiskeart er i skrivende stund endnu ikke fastslået.
Vågehvalens hoved blev særlig undersøgt af Jakob Tougaard, DMU sammen med en finsk kollega, der studerer hørelse hos bardehvaler. Et område, hvorom man endnu i dag ved meget lidt.
Hele dissektionen med forevisning af barder, baglemmer, organer, ”varmeveksler” i rygfinne m.v. blev på aldeles engageret vis kommenteret og forklaret af Pernille Mølgaard Andersen fra Naturhistorisk Museum i Århus. Læs mere om dissektionen her.
Mon ikke der kommer noget om dissektionen i TV-Østjylland i aften? Check venligst selv på http://www.tv2regionerne.dk/reg2005/
Olieudslip i Kerteminde havn
Jeg ved ikke om det er interessant for hvaler.dk, men der er desværre sket et olieudslip i Kerteminde havn, som er ret uheldigt for marsvinene (inklusiv den lille nye kalv) og sælerne, der bor i de udendørs bassiner i Fjord & Bælt Centret. Udslippet er omtalt her: http://www.fyens.dk/article/865891:Kerteminde--Styr+paa+olien+i+baeltcenter
Håber på det bedste så den lille nye verdenssensation ikke kommer noget til.
Med venlig hilsen
Malene Toft Andersen
Foto fra Snævringen i Lillebælt
Fra Anders Lind-Hansen har vi modtaget en række fotos taget lørdag d. 6. oktober, 2007 bl.a. ud for Fredericia Havn (bemærk det røde skibsskrog). Karin Lind-Hansen fortæller, at der ud over de sædvanlige måger også deltog alke i marsvinenes ædegilder.
Foto Anders Lind-Hansen ©
Foto Anders Lind-Hansen ©. Bemærk ungen med åben mund
Foto Anders Lind-Hansen ©
Foto Anders Lind-Hansen ©. Alk med fisk af ukendt art, men ikke tobis.
Foto Anders Lind-Hansen ©. Alke
Hval eller delfin ved Gilleleje
Vi har modtaget: Jeg stod den 2. dennes ved Smidstrup Strand, Gilleleje og fiskede efter havørreder, da jeg ca. 150 meter ude så en hval komme op til overfladen for derefter at dykke igen hvert 15./20. sekund i ca. 30/40 min. Mørk på oversiden bugen hvid. Min første reaktion var, at dette måtte være et marsvin, men da den art kun vejer ca. 70 kg, er jeg tilbøjelig til at tro, det må dreje sig om en meget større art eventuel delfin. Den var ene.
Mvh Søren Schierbeck Gilleleje
Hjemmesidebestyreren har mailet til Søren Schierbeck og bedt om uddybninger vedr. størrelse, adfærd mv.
Mere om Østersø-delfinerne
Fra Willy Johannsen har vi modtaget: Apropos Kinzes delfinhistorie, fandt jeg lige denne lille video på Der Spiegels hjemmeside. Jeg har desværre ikke højtalere til min skærm, så jeg ved ikke, hvad der eventuelt bliver sagt. mvh Willy
Delfinfødsel i Østersøen Fra C. C, Kinze har vi modtaget:
To almindelige delfiner (Delphinus delphis) blev den 23. september observeret mellem Darßer Ort og øen Hiddensee ved den tyske østersøkyst. Der er tale om en hun med en unge. Ungen skønnes ud fra længden til at være nogle få måneder gammel.
Da hunnen kunne kendes på et tydeligt hak nederst på bagkanten af rygfinnen ved vi at samme dyr allerede i juli i år blev set ud for den polske by Kołobrzeg, muligvis allerede sammen med ungen. Alt tyder altså derfor på at der har fundet en fødsel af almindelig delfin sted inde i Østersøen.
Én fødsel gør selvfølgelig ikke en hel bestand af delfiner og vi ved selvfølgelig heller ikke om ungen også blev undfanget i Østersøen (hunnerne er 11 måneder drægtige), men hvem ved, måske skal vi mere permanent vænne os til forekomsten af eksotiske arter i danske farvande.
Almindelige delfiner har siden midten af 1990’erne jævnligt vist sig i de indre danske farvande og Østersøen. Sidste efterår nåede to dyr helt op til de finske Ålandsøer og i år har der været observationer både ved den polske og litauiske kyst – samt nu altså også ved den tyske østersøkyst.
Noget kunne tyde på, at delfinernes opdukken hænger sammen med de stigende havtemperaturer, der er målt i de seneste år. Der har nok altid været en vis ”baggrundsforekomst” af delfiner i de indre danske farvande, men det har ”normalt” været arten hvidnæse der var den mest almindelige.
Skuer vi ud i Nordsøen og farvandene omkring Skotland, kan vi måske allerede nu se hvad de kommende år vil bringe. Her er arten almindelig delfin ved at afløse hvidnæsen som den mest almindelige delfinart.
Foto: Bundespolizei Amt See ©
Foto: Bundespolizei Amt See ©
Bemærk hakkene i rygfinnen:
260 spættede sæler ved Jørgens Lo i Vadehavet
Mandag d. 1. oktober, 2007 var hjemmesidebestyreren på Mandø Flak i Vadehavet. I alt kunne der tælles 260 (+/- 5) spættede sæler på banken på nordsiden af Jørgens Lo, men ingen gråsæler. Billedet er taget gennem et 15x teleskop med et alm. lommekamera.
Foto: Thyge JENSEN ©
Små hvaler ved Gniben
Vi har modtaget:
Onsdag den 26. september mellem kl. 16 og 19 observerede jeg fire små hvaler - jeg formoder marsvin - øst for Gniben (Sjællands Odde) i området mellem det militære område i nord og vraget i syd. Hvalerne fulgtes tilsyneladende ad 2 og 2 og svømmede frem og tilbage 150 - 300 m. fra strandlinien inden de forsvandt mod nord.
Med venlig hilsen
Klaus Stubkjær
Kollektiv fouragering hos marsvin (fortsat fra 26. sep.)
Hjemmesidebestyrerens mail til Anders Østerby:
Du havde en marsvineobservation for et par år siden, som jeg lagde ud på hvaler.dk , og nu kan jeg ikke finde den på den håbløst rodede hjemmeside. Jeg mener ikke, at det var d. 3. okt. 2003, men hvornår var det så?
Mvh
Thyge
Og Anders Østerby svarer
Hej Thyge. Jeg fandt den anden beretning i arkivet mellem den 7. og. den 10. marts 2006 [læs her]. Ang. min obs. forleden: Jeg synes det er pudsigt, at man med års mellemrum ser den samme adfærd af det samme antal dyr indenfor det samme område - og på nogenlunde samme dato. Kysten på denne strækning er sikret med store norske stenblokke. Man står en håndfuld meter over vandoverfladen og kigger nærmest ned på dyrene og har dermed et fint overblik. Gad vide om marsvinene bruger kystsikringen som barriere – akkurat som jeg så de norske dyr gøre ved en havnekaj. Man kunne vel sagtens forestille sig at marsvin specialiserer sig i fødesøgningen, som det kendes hos andre småhvaler.
Vh Anders
Kollektiv fouragering hos marsvin Vi har modtaget: Søndag den 23. september oplevede jeg ved Harrerenden Strand, nord for Lønstrup (Jammerbugten) 4 fouragerende marsvin – i øvrigt så jeg en flok med dyr akkurat samme sted den 3. oktober 2003. 3 af dyrene (2 voksne og 1 ungdyr) blev opdaget svømmende langsomt sydpå mellem 1. og 2.revle alt imens det sidste dyr med stor fart svømmede indenom de andre hen over første revle - det virkede øjensynligt som at dette dyr jog en fiskestime hen til de andre. I hvert fald begyndte alle fire dyr at svømme hurtigt rundt om hinanden - og en gang imellem kom hovedet op af vandet med stor fart. Seancen varede nogle minutter, hvorefter dyrene begynde at svømme nordpå.
vh Anders Østerby Skoletjenesten, Nordsømuseet
Møde afholdt om undervandsstøj
Fra Jakob Tougaard, DMU har vi modtaget et kort resumé, fra det internationale møde om undervandsstøj og fisk/havpattedyr, der blev afholdt i Nyborg i august. Pdf-filen kan læses her.
Gråsæl ved Kullen
Vi har modtaget:
Hej
Jeg er en trofast læser af hvaler.dk ;o)
Vi dykker ofte på Kullens spids og ser af og til sæler der. I går så vi dog for første gang nogensinde en gråsæl. Det var en enlig, som kom til overfladen ca. 10 gange lige ud for den bugt, der hedder Parishamn. Jeg ved ikke så meget om udbredelsen af gråsæler i sydlige Kattegat, blev blot lidt overrasket, da det altid er de "normale" spættede sæler vi ser heromkring.
mvh
Vågehvalen nu på vej til Århus
Den vågehval, der i går blev fundet død i Kolding Fjord, er nu på vej til Naturhistorisk Museum i Århus, hvor man har planer om, at dissekere den offentligt i skolernes efterårsferie. Tid og sted for seancen vil snart kunne ses på museets hjemmeside http://www.naturhistoriskmuseum.dk
Ved ankomst til Århus blev hvalen vejet på en brovægt. Vægten var 725 kg.
Vågehval fundet død i Kolding Fjord
Fra Ib Hansen, Kolding fik ”hvaler.dk” i dag underretning om, at en ”delfin” lå død i et bundgarn på sydsiden af Kolding Fjord. Ib Hansen og andre tilstedeværende tilbød at bugsere ”delfinen”, som de anslog til at være 3,5 – 4 meter lang, ind på stranden. Da hjemmesidebestyreren kontaktede dem igen efter en time, havde de ved hjælp af en traktor slæbt hvalen godt op på stranden, og nu kunne de med et målebånd konstatere, at længden var 5,13 meter, og at det ikke var en delfin, men en vågehval – den mindste af bardehvalerne. Vågehvalen, hvis køn endnu er ukendt, da den ligger på maven, synes meget mager med tydelige ribben.
Hvalen vil muligvis blive transporteret til Naturhistorisk Museum i Århus, hvor den vil blive dissekeret offentligt i efterårsferien, men hvis det ikke lykkes museet i Århus at skaffe transport og fryseropbevaring, vil den blive skeletteret på stranden i morgen torsdag af folk fra Zoologisk Museum i København og Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg.
Foto: Thyge JENSEN ©
Sælerne i Karup Å – fortsat
Dags dato har vi pr. telefon fået en forespørgsel vedr. en 7 kg havørred, der her til morgen blev fundet endnu levende på bredden af Karup Å ved Hagebro. Havørreden havde et stort bid i hageregionen under gællerne. Forespørgslen gik på, om biddet skyldtes en sæl eller en odder. Hjemmesidebestyreren mener at kunne fastslå, at det må være en odder, der har været på spil, da en sæl aldrig vil slæbe et bytte på land for at æde det der. Omvendt kan man forestille sig, at hvis en odder skal få bugt med en havørred på 7 kg, vil det være nødvendigt at slæbe den på land.
Se udsendelserne fra TV/Midt-Vest her:
http://www.tvmidtvest.dk/sw29737.asp?vid=384375
http://www.tvmidtvest.dk/sw29737.asp?vid=384376
Sæl i Karup Å
Fra TV-midt/vest har vi fået underretning om, at 3 – 4 sæler er set i Karup Å ved Hagebro ca. 24 km oppe ad åen. Å-rekorden for sæler stammer dog fra juli, 2007, hvor en sæl blev set ved Golfbanen ved Vibholm ca. 35 km fra Nissum Fjord og 50 km fra havet.
Vi bringer en oversigt og nogle af de vestjyske å-sæler:
Tre døglinger strandet på Førøerne
Vi har modtaget:
Hej
Ved ik om det er en nyhed, men der er lige kommer 3 døglinger på Færøerne, der er billeder osv, nok også billede som ik egner sig sarte sjæle, men der er mål, vægt osv. I kan gå ind på http://www.olivant.fo/myndafrasogn.php?tn=888 <--- dette er en billede fortælling med 14 billede fra den 17/9 http://www.olivant.fo/?lg=42411 men i kan prøve at tjekke det ud. alt dette skete den 17/9 men disse hvale er ikka blandt de største der er strandet deroppe, største står målt til 13,1 og det er meget større end man ellers regner døglinger for at blive.
Mvh Daisy Joensen
Marsvin sejlet over af motorskib?
Vi har modtaget:
Hejsa
Hjemmesidebestyrerens kommentar: Jeg så engang i en gammel lærebog for sportsdykkere et billede, der minder om de vedlagte fotos. Det var af en dykker, der var blevet sejlet over og dræbt af et motorskib, således at ryggen havde parallelle flænger forårsaget af skruen (Se evt. foto her). Ligesom på marsvinefotoet var de midterste flænger størst. Ud fra denne sammenligning, mener hjemmesidebestyreren således, at marsvinet fra Rødbyhavn er blevet sejlet over af en motorskib, og at flængerne stammer fra skruen.
Alm. delfin strandet i Horsens Fjord
Vi har modtaget:
Der er strandet et kræ i min baghave (Nordsiden af Alrø - i Horsens fjord) som jeg tror er en delfin eller hvad ? - kan du sige mig hvilken art det er?
Venligst Lone Liboriussen
Foto: Lone Liboriussen ©
Red.: Det drejer sig ganske rigtig om en delfin – en ”almindelig delfin”. Umiddelbart ser det ud til at være den langnæbede alm. delfin (Delphinus capensis) og ikke den kortnæbede (Delphinus delphis), som de seneste år flere gange har optrådt i vore farvande. Se: http://www.hvaler.dk/Aarbog2004/Netvers%20Aarbog%202004%2013%2004%2005.pdf
Hval i Svendborg Sund - fortsat
Fra Peter Nilsson har vi modtaget supplerende oplysninger om observationen af hvalen i Svendborg Sund 4. Sep. 2007.
Nej vi så eller hørte desværre ikke blåsten. Vi så den kun dykke ud en gang, jeg vil skyde på ca. 20-40 meter fra os.
Vi var for udadgående i retning mod øhavet, ca. 200 meter fra svendborgsundbroen på den nordøstlige side, og havde strømmen med os. Vi var lige blevet passeret af Ærøfærgen som var for indadgående imod strømmen, og lå og huggede i de bølger den trækker med. Hvalen var også på vej ind mod Svendborg i mod strømmen som var ret kraftig den aften, hvor det for øvrigt også var meget højvandet (det havde blæst fra nord vest hele dagen). (Og ved nærmere eftertanke var den nok nærmere imellem 100 og 200 meter efter færgen).
Dens ryg (rygsøjle og muskler) var mere markeret end hos marsvinene, og den var betydeligt større. Rygfinnen var ikke så spids, nærmere lidt krum.
Mvh. Peter Nilsson.
Hval i Svendborg Sund Vi har modtaget: Under sejlads tirsdag aften [4. sep. 2007] kl. ca. 19.00 i Svendborgsund, så jeg og min makker en ryg og finne af en hval ganske tæt ved vores båd. Det var helt klart ikke et marsvin som vi ofte møder her, men noget større. Vi vil anslå dyrets længde til 4-5 meter, lyst gråligt. Jeg vil umiddelbart selv skyde på at det var en døgling, rygfinnen virkede ikke så høj og spids som havde det været et øresvin. Den kom svømmende efter Ærø-færgen i ca. 100 meters afstand. Vi vendte om, og sejlede efter, men så den ikke igen, der var kraftig modstrøm. Med venlig hilsen Peter Nilsson, Svendborg. Red: Vi har bedt Peter Nilsson om supplerende oplysninger, vedr. svømmeretning m.v.
Sæl på Drejø i Det sydfynske Øhav
Fra René Henningsen, Svendborg har vi modtaget:
Hej, I går (20. august 2007) klokken 18.45 observerede vi en sæl (højst sandsynligt spættet) på Drejø's vestligste punkt ved klinten.. Ud fra info vi kan finde på internettet er de ikke helt almindelige i det område. Umiddelbart så den ud til at hvile sig på en sten et par meter ude i vandet.. men ved nærmere observation via kikkert, var vi ret overbevidste om at den sad fast.. enten i et net, eller mellem to sten. Vi tog hele vejen rundt om klinten til fods, og der var der stadig.. Selvom vi kom ret stille for ikke at skræmme den, blev den alligevel ret overrasket og begyndte at arbejde intenst på at komme fri.. Det lykkedes og bagefter dukkede den op et par gange i vandet og iagttog os.. og forsvandt derefter..
mvh René
René Henningsen uddyber observationen i mail á 5. sep. :
….Den lå som et U med hoved og hale løftet.. mens den arbejdede en del med
den venstre "arm".
Red: Efter telefonsamtale med René Henningsen er vi enige om, at sælen har været sund og frisk. Observationen er usædvanlig, da nærmeste sikre sællokalitet er Knudshoved Odde i Smålandsfarvandet 100 km mod øst. Dog er der meldinger om, at der findes en mindre sælbestand på måske 5 individer ved Strynø Kalv ca. 15 km derfra, så det kan muligvis være en af disse.
Det har ikke været muligt at afgøre, om det har været en spættet sæl eller en gråsæl, men vi bringer lige et par billeder, der viser forskellen i profil på de to dyr.
Gråsæl, Foto Claus Smedegaard (c)
Spættet sæl, Foto Claus Smedegaard (c)
Marsvin med kalv ud for Møns Klint tæt under land ved Store Taler-skredet, torsdag d. 30. August, 2007.
Fra Ole Bang, pt. Møen har vi modtaget:
Da vi er ved at være ovre på nordsiden af Skredet kigger jeg op og ud under kasketskyggen og hvad måtte mit øje dog skue: ”Der er Marsvin!" råber jeg ivrigt til Ole. Ole der er født og opvokset på Møns Klint, modtager med glæde og iver min melding. Han har aldrig set marsvin under Klinten, men svømmede for år tilbage sammen med en almindelig delfin i Klintholm Havn. Vi venter spændt på om vi atter vil få dyret at se. Heldet er med os, for ganske tæt under land dukker der ikke ét, men hele to marsvin op en mor med unge og vi følger der færd sydover. Ved at iagttage mågerne, der har for vane at følge marsvin der fouragerer (i lighed hermed har jeg i Limfjorden set måger følge fiskende oddere) kan vi se hvor marsvinene svømmer hen. På et tidspunkt vender de 180 grader og svømmer retur mod os for en kort stund; Men snart er de tilbage på en sydgående kurs, og forsvinder da af syne for os. DET VAR DAGENS OPLEVELSE!
Da jeg næste dag ivrigt beretter om marsvineobservationen i campingpladsens reception, henvender der sig en af campingpladsens gæster, Morten Nielsen, fra Sorø til mig og meddeler, at tirsdag den 28. august havde han siddet på toppen af Møns Klint ovenfor Store Taler-skredet og havde i sin gode kikkert observeret cirka 25 Marsvin der fouragerede i strømskellet [! ! ! ! ! ! ! ! (red.)] et stykke fra land.
I dag har jeg lige talt med Tina som er naturvejleder på GeoCenterMønsKlint. Hun kunne berette om at der var blevet observeret marsvin fra Café Laika som er beliggende på sydsiden af broen over indsejlingen til Steg Nor. Marsvinene var set trække videre ind i Noret.
Desværre fik jeg ingen billeder af marsvin, men der er et billede fra miljøet, som marsvinene blev observeret i ved Møns Klint.
(Forkortet af redaktionen)
Foto: Ole bang ©
Billeder af finhvalen fra Polen Carl Chr. Kinze har fremskaffet nedenfor viste billeder af finhvalen fra Polen. Hudsvampen sandsynliggør, at det er samme individ, som blev set i Wismar Bugt af blandt andre danske sejlere d. 19. juli, 2007.
Fra Carl Chr. Kinze har vi i dag modtaget Hej
Finhvalen [se mandag d. 30. juli, 2007] er åbenbart svømmet ad Pommern til (sammen med to delfiner).
Se:
http://hel.hel.univ.gda.pl/aktu/lastminut/wieloryb2007.htm http://hel.hel.univ.gda.pl/aktu/lastminut/niezwyspotk.htm
Hilsen Carl
Hvor mange sæler er der?
Dette oversigtsbillede blev taget af Svend Tougaard under en sæltælling i Vadehavet d. 6. August.
Hvor mange sæler er der på billedet? Se svaret her.
Den nøjagtige tælling er foretaget ud fra – i dette tilfælde – 18 billeder taget med overlap under flyets glideflugt langs banken i lavere højde.
Sejlbåd fulgt af marsvin i Kattegat
Vi har modtaget:
Torsdag den 9. august var vi på sejltur for en blid vind og med gennakker. På en position ca 3 sm øst for Snekkeløb ud for Sjællands Odde fik vi besøg af et marsvin. Den præsenterede sig med et blåst, som så mange gange tidligere. Men denne her var kåd og legesyg. Den sprang for boven og for agter - først denne ene side og så den anden - så langs siden og så under båden! Hele optrinnet tog vel 15-20 minutter. Sidst jeg har set noget lignende var i Middelhavet for snart mange år siden, og da var det delfiner. Men aldrig har jeg i danske farvande set et marsvin med "delfinagtig" adfærd!
Venlig hilsen
Sten Langfeldt Højbjerg
Foto: Sten Langfeldt ©
Se Preben Tofts tilsvarende beretning under 24. juli, 2007
Marsvinefødsel i Kerteminde
”Hvaler.dk” vil hermed gerne sende et forsinket, men stort tillykke til Fjord & Bælt i Kerteminde med den vellykkede marsvinefødsel. Se http://www.fjord-baelt.dk/page.asp?objectid=93&zcs=3
Marsvin ved Århus
Fredag d. 1o. august, 2007 har vi modtaget:
Hej! I den sidste uges tid har der hver dag være marsvin ud for Den Permanente ved Riis Skov i Århus. Her til morgen var der mindst fire, Heraf en unge. Først kommer skarvene, og så gælder det bare om at holde øje, for lidt efter er der marsvin. De følger tilsyneladende de samme fiskestimer. Nogle gange har de kun været fire-fem meter fra badebroen, selv om der har været mange mennesker. Festlig måde at starte dagen på.
Jutta Thuesen Århus
Billeder fra Vadehavet
Fra Niels Frederiksen, Ribe har vi modtaget er par billeder fra Lundvig Løb i Vadehavet syd for Esbjerg.
Foto: Niels Frederiksen ©
Tam sælunge på Rømø I dag kl. 11.15 blev hjemmesidebestyreren ringet op af Karsten Dideriksen, Norge, som kunne berette at en sælunge var kravlet op på den stærkt turistbesøgte Sønderstrand på Rømøs sydende. Sælungen virkede sund og frisk, hvilket kunne bekræftes af det foto, KD sendte via sin mobiltelefon. Efter aftale med Skov- og Naturstyrelsens opsynsmand på Rømø, blev der besluttet at lade dyret ligge i forventning om, at det igen ville svømme bort på det begyndende højvande.
Tamme sæler på strandene er et mere og mere hyppigt fænomen. Blot må man opfordre folk til IKKE at prøve at flytte eller røre ved sælen. Et sælbid kan medføre en såkaldt ”spækfinger” – en infektion, som kun kan behandles med tetracyclin.
Sæl
i Als Fjord Fra
jagten ”Mejsen” af Ribe har vi modtaget: Hej Her de lovede
billeder af en sæl i Als Fjord nord for Ballebro. Vi så den i går, den 9. august, 2007 komme op til overfladen med en rimelig stor fisk i gabet. Flere gange kom den op, mens den forsøgte at få styr på sit bytte. Desværre havde jeg lidt svært ved at få taget et ordentligt billede, men det skulle dog være muligt for de fleste at se, at der er tale om en sæl og ikke en ålekrage! [Hjemmesidebestyreren,
mener oven i købet at kunne fastslå, at det drejer sig om en spættet sæl] Jens
Chr. Højen Ribe
Foto:
Jens Chr. Højen © Observationen
er interessant, da der fra positionen er meget langt til de nærmeste kendte sælkolonier.
Møllegrund ved Endelave ligger 60 sømil mod nord og Rødsand syd for Lolland
75 sømil i østlig retning. Afstanden til Strynø Kalv, hvor der af og til
ses sæler, er ca. 40 sømil. Yderligere er august de spættede sælers fældningsperiode,
hvor de foretrækker opholder sig på land, af hensyn til solindstrålingen og
d-vitaminproduktionen. Spørgsmålet
er, hvor langt borte fra liggepladserne sælerne fouragerer. Satellitmærkninger
af spættede sæler i Vadehavet har vist, at denne distance kan være op til
200 sømil. ”Galathea
Danmark”, der er en sejlads rundt i danske farvande i hele september måned,
med det formål bl.a. at præsentere det varierede liv i vore farvande, vil
bl.a. beskæftige sig med havpattedyr. Et af de spørgsmål, der vil søges
belyst, er netop, hvor langt væk fra de kendte kolonier træffer man sælerne.
Hvor er deres fourageringsområder?
Spørgsmål om marsvin i Isefjorden Vi har modtaget: Hej Her lørdag eftermiddag ved 16.30 tiden var jeg ude i min grønlænderkajak i følgeskab med to andre kajakker. Jeg fik øje på marsvineparret på næsten samme position som sidst og vi kom ganske tæt på dem. Derfor er jeg blevet lidt nysgerrig efter at få mere viden om marsvinenes adfærdsmønster, hvis man kender nærmere til det.
Det ville glæde mig, hvis du havde tid og mulighed for at give mig nogle oplysninger. Mange venlige hilsner. Søren Schaarup Hjemmesidebestyreren kan desværre ikke besvare nogen af spørgsmålene, men hvis der er andre af denne sides læsere, der har svarforslag, hører vi gerne derom. Spørgsmålene er desuden videresendt til Carl Chr. Kinze, som forhåbentlig vil komme med en kommentar.
I øvrigt har hjemmesidebestyreren hørt, at ”Isefjorden” skulle være opkaldet efter marsvinet. På norsk hedder marsvinet ”nise”. ”Nisefjorden” = ”Isefjorden”.
Korriger venligst, hvis dette ikke er korrekt.
Vi har modtaget:
Marsvin i Inderbredning og Bramsnæs Bugt
Ved afslutningen af
sidste runde af onsdagens kapsejladser for joller sejlede vi wayfarerjollen
Sally for styrbord halse i svag sydvestenvind ned mod målporten ,der var
placeret i den østlige side af Inderbredningen ud for Ejby Ådal. Klokken har
været omkring 20:45. Kort før passage af mållinien opdagede min makker Søren
et marsvin forude ca. 500-
Efter nogle minutter
viste marsvinet sig igen lidt sydligere nu ca.
Vi fulgte hvalerne i en halv times tid på deres vej ind i bugten medens solen gik ned i klart sigte og med en til tider meget jævn havoverflade i læbæltet bag Eriksholm Skov. Ud for Bramsnæs krydsede vi hvalernes kurs, og de var begge oppe og ånde ganske få meter fra Sally. De rolige brede rygge, den mørke blanke farve, finnen og lyden af vejrtrækningen fra den store og den lille hval var tydelig, da de til sidst dykkede under hækken på Sally.
Vi så dem en sidste gang helt inde under land ved Bramsnæs og satte så kursen hjem til Bramsnæs Sejlklub for at berette om vores oplevelse.
Anders Secher
Hvalen i Wismar Bugt
Fra Carl Chr. Kinze har vi modtaget et foto af hvalen i Wismar bugt.
CCK's kommentar :
Hej
Hermed det lovede billede af hvalen. Fotografen hedder Jesica Rauh. Billedet blev taget ud for "Seebrücke in Wenndorf". Wenndorf er en nordvestlig bydel af Wismar. Som du kan se, er der hudsvamp? over store dele af kroppen. I din mail fra i dag [29. juli] skriver observatøren, at halen kunne ses. Det tyder lidt i retning af pukkelhval.
Hilsen Carl
Foto: Jesica Rauh ©
Hvalen i Wismar Bugt set af danske sejlere (se under 19. juli 2007)
Vi har fredag d. 27. juli modtaget:
Den 19. juli sejlede vi ud af Wismar Bugt og så omkring kl. 11.00 en (formodentlig) vågehval, omkring 5 meter lang. Hvalen svømmede på temmelig lavt vand, ned til 1,5 til 2 meter. Vi så den dukke op 3 gange og hver gang med et blåst, der var ca. 1,5 til 2 meter i højden. Både ryggen med rygfinnen samt halen var ude af vandet. Det var et meget betagede syn.
venlig hilsen
Jørn Gettermann Virum
Delfiner ved Gilleleje ?
Fra Christer i Sverige har vi modtaget en observation fra d. 19 juli, der kunne tyde på delfiner, men arten er usikker - muligvis hvidnæse eller alm. delfin. Hvis andre har set noget, hører vi gerne om det. Christer skriver følgende: Hej! Mot kvällen den 19 juli i år seglade vi in mot Gilleleje på Nordsjälland när vi hörde ett frustande ljud. Min första tanke var Tumlare (Marsvin)som jag sett tidigare, men det var det nog inte... snarare delfiner. Det var fyra individer den största knappt två meter.De turades om att surfa framför båten och att göra rusningar mot båtsidan för att dyka i sista sekund...de lekte, men hoppade aldrig. Färgen var gråsvart åt det det grå hållet med ljus buk och nosen hade en spetsig näbb som på delfiner. Efter att ha studerat litteraturen gör jag en lekmannabedömning och gissar glatt på: Vitnosdelfin eller Springare. JAG VÄLJER BORT MARSVIN AV FÖLJANDE SJÄL: De var alla över en och en halv meter långa, de surfade franför stäven, de var gråbruna och hade en en kort delfinnliknande näbb...men vad vet jag.
Pletskud af marsvin
Fra Preben Toft har vi modtaget nogle rigtig flotte billeder af marsvin så de bringes hermed til glæde for andre. Preben Toft skriver følgende om observationen:
Hermed årets pletskud af 2 meget nysgerrige marsvin vi havde besøg af på en herlig gennakkersejlads fra Anholt til Øer ved Ebeltoft. Positionen har jeg ikke præcist, men det var ca. 15 sømil fra Anholt mod Hjelm d. 16/7 kl. ca. 15:00.
De var usædvanligt nysgerrige, og fulgte os længe. Vi havde vores rød blå hvide gennakker sat, den har sikkert set flot ud mod solen. Der var 2 dyr, og de havde stor lyst til at dukke op agten for, så de har kunnet se os i modlys.
Foto: Preben Toft ©
Adressefejl
Hjemmesidebestyreren har i dag – med store røde ører til følge - opdaget, at en mailadresse (fokus@hvaler.dk), som skulle have været nedlagt for ca. to år siden, stadig var modtagelig for post. En åbning af postkassen viste 2.055 ulæste mails, hvoraf de fleste heldigvis handlede om viagra og tilbud på billige Rolex-ure. Alligevel indeholdt postkassen 40 uregistrerede og ubesvarede mails med hval- og sælobservationer.
Hjemmesidebestyreren undskylder meget fejlen, og de glemte meddelere vil selvfølgelig få tilbagemelding en af de nærmeste dage. Der er nu etableret videresend på mailadressen indtil denne endelig nedlægges.
Bardehval i Wismar Bugt
Fra Carl Kinze har vi modtaget oplysninger om, at en bardehval – sandsynligvis finhval eller vågehval – søndag d. 15. juli er set i Wismar Bucht ca. 75 km syd for Lolland.
Sæl-observation i Faxe Bugt Vi har modtaget: I
den nord-vestlige del af Fakse bugt, pinselørdag [26. maj, 2007], ca. kl. 11,
på kursen mellem Rødvig og Præstø (den gule bøje nord for stengrundene),
noget syd-vest for bundgarnsområdet ved Fællesskov rev (Lund), ned mod
Fakse, så jeg, på tre meters afstand, en lille sælbørge.
Hjemmesidebestyrerens kommentar: Ovenstående er en af de observationer, som er vanskelig at kommentere, men som fortjener at blive læst af andre. Måske kan nogen berette og tilsvarende oplevelser. Selv mener jeg, at det må dreje sig om en gråsæl. Jeg gætter på en unge af hankøn – hannerne er mørke med lyse pletter, og den rød/brune plet på bugen kan være penisåbningen.
Sælpesten Der er ikke registreret nogen ny udviklingen i sælsygdommen i den danske del af Kattegat de siden to uger. Sællokaliteterne omkring Læsø blev tjekket negativ i begyndelsen af juli. Status er ca. 60 døde sæler på Anholt og 33 sæler fra Hesselø. På den svenske side er der fundet 10 døde sæler mellem Höganäs og Halmstad med symptomer på PDV-virus.
Død vågehval ved Vorupør, Torsdag d. 12. juli blev en meget henfalden vågehval fundet ca. 500 m syd for molen i Vorupør. Hvalen, der måler godt 6 meter uden hoved, er så henfalden at der kun indsamles enkeltdele af dyret, mens resten destrueres.
Foto: Thy statsskovdistrikt ©
Sæl på afveje, I weekenden fik en golfspiller fra Holstebro sig en overraskelse. Ved 4. hul på Vibholm Golfbane, der ligger ned til Storeå, Holstebro, dukkede der pludselig en sæl op på brinken. Sælen var på det tidspunkt svømmet ca. 30 km op ad åen, hvilket er et pænt stykke, men ikke helt usædvanligt. Der observeres jævnligt sæler langt oppe i åsystemer, men Holstebro har vist ikke tidligere haft sæler på golfbanen.
Store og fede sælunger i Vadehavet, Fredag d. 29. juni var hjemmesidebestyreren på sæltælling i Vadehavet. Antallet af sæler var lavere end ved sidste tælling d. 12. juni, hvilket givet skyldes det dårlige vejr.
Ungerne var tydeligvis vokset de sidste 14 dage, og på ynglebankerne sås rigtig mange store og velnærede sælunger.
Ynglebanke på Mandø Flak. Bemærk ungernes størrelse. Foto: Thyge JENSEN ©
To gråsæl-hanner på Langjord. Foto: Thyge JENSEN ©
Spættede sæler på banke i Königshafen. Bemærk hannerne med penisåbning på bugen. Foto: Thyge JENSEN ©
Ingen sælpest i Vadehavet - endnu De to sælunger, der blev aflivet på Fanø onsdag d. 20. juni, er nu undersøgt, og der blev ikke fundet sælperst-virus.
Hvidnæse dissekeret Den hvidnæse, der skyllede ind på Harboøre Tange søndag d. 24. juni, er nu dissekeret på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg, og der er taget prøver ud til senere undersøgelser. Der blev ikke fundet parasitter i hverken mave, lunger eller hjerte, men det kunne konstateres, at hvidnæsen havde meget slidte tænder. Længden var 244 cm og vægten 184 kg.
Hvidnæse fundet på Harboøre Tange
Søndag d. 24. juni fik Skov- og Naturstyrelsen, Klosterheden Statsskovdistrikt underretning om, at en hvidnæse dagen inden var skyllet ind på Harboøre Tange. I dag blev delfinen afhentet af hjemmesidebestyreren, der kunne konstatere, at det drejede sig om en hun på ca. 2,5 meter. Tænderne var slidte, hvilket giver formodning om, at dyret havde en høj alder.
Til forskel fra tænderne på den hvidnæse, der strandede i Limfjorden d. 25. sep. 2005, var tandsættet på den aktuelle hvidnæse, som det fremgår af fotoet, meget uens slidte.
Rapport fra Knudedyb i Vadehavet
Søndag d. 24. juni, 2007 var hjemmesidebestyreren på sejlads i Vadehavet i tidsrummet 09.00 - 16.30. Alt i Knudedyb syntes normalt på turen, der gik fra Kammerslusen ud for Ribe til Langjord sydvest for Fanø og tilbage (ca. 20 sømil), og der blev heller ikke fundet døde sæler på højsandene eller på de tørlagte vader. På nordspidsen af Mandø Flak kunne på sikker afstand ses flere hundrede sæler med unger. Fraværet af døde sæler var forventeligt. Et eventuelt udbrud af ”Anholt-pesten” vil sandsynligvis først udløses i Vadehavet tidligst om en måned.
På den tørlagte vade på I Ribe Løbs nordside sås en spættet sæl (en drægtig hun?), der tydeligvis blev passet op af en måge.
”Sælpest” på Anholt Undersøgelser på Veterinærinstituttet, DTU bekræfter nu, at årsagen til de mange dødfundne sæler på Anholt skyldes et nyt udbrud af ”sælpest”.
Se http://www.dfvf.dk/Default.aspx?ID=12971&PID=89509&NewsID=1598 ”Sælpest” er tidligere forekommet blandt spættede sæler i Danmark i 1988 og i 2002.
To forladte sælunger aflivet på Fanø Mandag d. 18. juni, 2007 blev Fiskeri- og Søfartsmuseet pr. telefon underrettet om, at to sælunger lå på stranden på Fanø syd for Sønderho ca. 2 km væk fra nærmeste sælbanke og 1,5 km borte fra vandkanten ved lavvande. Det blev aftalt med Skov- og Naturstyrelsen, Oksbøl Statsskovdistrikt, at man ville se tiden an, for at se om der skulle blive observeret kontakt til de mødrene ophav. Onsdag d. 20 blev sælungerne igen rapporteret fra stranden – stadig tæt sammen - , men nu nord for Sønderho og et par hundrede meter fra den aktuelle strandkant og vandet. Det måtte således antages, at der ikke var kontakt til de respektive mødre, og derfor blev det besluttet, at ungerne skulle aflives, inden de ville blive ofre for mågernes angreb. De to sælunger blev i dag afhentet af hjemmesidebestyreren, der kunne konstatere, at det drejede sig om en hun på 13 kg og en han på 10.9 kg, hvilket er tæt på fødselsvægten. På begge dyr var navlestrengen faldet af, hvilket viser, at de begge er mere end fire dage gamle. Ingen af de to sælunger havde ydre tegn på sygdomme, og årsagen til den mistede kontakt til hunsælerne er uvis. I Danmark er der ingen indsamling, opdræt og genudsætning af efterladte sælunger. Om begrundelserne for dette kan man læse på http://www.hvaler.dk/xhyleredansk.htm
Foto: Thyge JENSEN ©
Finhval i den svenske skærgård En hval, som "hvaler.dk"
og andre ud fra fotos mener, er en finhval, blev i går tirsdag d. 19. juni
set i den svenske skærgård syd for Stockholm. På adressen kan man få en række links til svenske nyhedsmedier med omtale af observationen.
Døde sælunger på Anholt I går tirsdag d. 19. juni blev der fundet 25 døde sælunger på Anholt, hvilket kan give mistanke om, at et nyt udbrud af "sælpest" er under udvikling. Læs mere på http://www.skovognatur.dk/Nyheder/200607_sael.htm
Hvidnæse på Læsø
Hej
:-)
Foto: Henrik Holm Brask ©
Foto: Henrik Holm Brask ©
Vi har videresendt mail og foto til Carl Chr. Kinze, der svarer:
Jeg har kigget på billederne af den indrømmet ikke særlig friske delfin fra Læsø, som Thyge Jensen fra Fiskeri- og Søfartsmuseet har sendt til mig.
Med en længde på 230 cm kan der i danske farvande være tale om fem arter: øresvin, hvidnæse, hvidskæving, almindelig delfin og stribet delfin.
Selvom delfinen er blevet lidt deform af at have ligget en rum tid, så kan man se at den har været sort på ryggen og har et kort næb. Det udelukker alle andre arter end hvidnæse og hvidskæving. Tænderne, der er "forholdvis kraftige" og som jeg ud fra et kvalificeret skøn sætter til 25 i hver kæbegren, afgør sagen: Det er en hvidnæse.
Det drillede i første omgang at rygfinne syntes vel lav i højden, men på et af billederne kan man se at den er "foldet" sammen.
Det er kun den anden hvidnæse der er dokumenteret fra Læsø. Den første blev i 1997 fundet på Syrodde af naturvejleder Karin Krogstrup. Hvidnæsen er formentlig en meget hyppigere gæst omkring Læsø end disse blot to fund lader formode.
En oversigt over Læsøs hvaler i fortid og nutid har jeg publiceret i LÆSØ MUSEUM for året 2003.
Hvalvenligst
Carl Chr. Kinze
Nogle observationer fra Nordsjælland Vi har modtaget Hej
www.hvaler.dk
Vi har modtaget Hej med jer Jeg var i går (11.6.2007) ude og gå tur i den smukkeste solnedgang på stranden i Tisvildeleje sammen med 4 kolleger. Vandet var spejlblankt, og ca. 30 meter ude så vi de karakteristiske mørke finner dukke op igen og igen og igen. Jeg er temmelig sikker på at det var marsvin, og at der var 4-6 af dem. Dejligt syn. Jeg endte faktisk med at stikke hovedet i vandet for at lytte til marsvinene, men de var nået et godt stykke væk, og jeg kunne intet høre. Jeg har lyttet til en del større delfiner i udlandet, men er usikker på om man kan høre marsvinene lige så tydeligt….??? Kan I svare mig på om det ville være muligt at høre marsvinenes kommunikation, hvis de var tættere på??? Mange
hilsner fra
Hej igen Kom til at kigge lidt mere på jeres hjemmeside, og kom i tvivl om, hvorvidt det måske var hvidnæser vi så, og ikke marsvin…. Jeg syntes at deres rygfinner var temmelig tydelige, og jeg kan se at marsvinets rygfinne er meget lille…. Ja, det ved jeg altså ikke med sikkerhed!!! Mange
hilsner nok engang fra
Hjemmesidebestyrerens kommentar: Marsvinenes lyde kan ikke høres direkte med det menneskelige øre – dertil er frekvenserne på op til 135.000 Hz alt for høje. I øvrigt demonstrerer de to mails fra Lotte Forman Hersbo tydeligt den tvivl, man ofte er i, når man observerer marsvin, delfiner og hvaler til havs. For de fleste mennesker er begivenheden så sjælden, at man ikke ligger inde med parate begreber til beskrivelse og dermed tolkning af oplevelsen – derfor ofte den helt forståelige og legale tvivl. Yderligere vanskeliggøres observationer til havs af manglende reference – isæt hvad størrelser angår. Der er kun søen at sammenligne med, hvis det da ikke er havblik, og denne er jo af en noget utilregnelig natur. I øvrigt mener jeg, at det alligevel nok drejer sig om marsvin. Flokstørrelse og adfærdsbeskrivelser passer fint på disse dyr, og skulle det være delfiner, vil jeg mene at alm. delfin er mere sandsynlig. Ikke sjældent træffes denne delfinart i farvandet ud for Helsingør. Thyge
JENSEN
Sæltælling i Vadehavet Tirsdag d. 12. juni var hjemmesidebestyreren fra kl. 17.20 – 19.20 på sæltælling i Vadehavet. Det umiddelbare indtryk fra flyveturen er, at alt er normalt og i skønneste orden, hvilket selvfølgelig også skyldes det helt ideelle ”sæl-ynglevejr” den seneste tid. Det synes som om ungeprocenten er ret stor - datoen taget i betragtning. Antallet af spættede sæler og gråsæler samt ungeprocent vil først blive udregnet, når de mange digitale billeder er nærmere analyseret, men vi bringer lige et par bagsædebilleder fra turen.
Unger kunne til gengæld ses på denne ynglebanke tæt på Mandø
På tre lokaliteter var der tydelige blodplamager i sandet. Her var det tilsyneladende lykkedes mågerne at fortære en nyfødt unge.
I Hobo Dyb kunne to han-gråsæler tydelig skelnes fra de øvrige spættede sæler
Observation af Marsvin i Borrevejle Vig Vi har modtaget : Søndag den 10.6. var min søn Emil og jeg ude at sejle på Borrevejle Vig i vores Wayfarer jolle. Omkring kl 12:00 ser min søn som den første, et marsvin der er oppe for at trække vejret. Den befinder sig 2-3 meter fra jollen. Den kredser herefter en enkelt gang rundt om jollen, og fortsætter så mod syd og mod bunden af Borrevejle Vig. Vi spottede marsvinet nordøst for Lyndby, på Herslev siden. Med
venlig hilsen
Ynglesæsonen for spættede sæler i Danmark begyndt I denne weekend har Fiskeri- og Søfartsmuseet fået underretning om fund af tre nyfødte, men efterladte sælunger – de såkaldte ”hylere”. Én er fundet ved Vejle Fjord og to ved Limfjorden. Også i Vadehavet er ynglesæsonen begyndt, og allerede sidste uge i maj kunne Iver Gram fra www.sortsafari.dk berette om nyfødte sælunger i Lister Dyb. ”Hylere” er nyfødte eller få dage gamle sælunger, der af ukendte årsager er kommet bort fra hunsælen, og som ingen chancer har for at overleve på egen hånd. Hylerne findes i sælernes yngleperiode fra medio juni til primo august. I Danmark er der ingen opdræt og genudsætning af efterladte sælunger, da det ikke er til nogen gavn for den vilde naturlige sælbestand. Bestanden af sæler i Danmark er sund og har – med kortvarige nedgange i 1988 og i 2002 - været i god vækst siden sidst i 1970erne, så en evt. genudsætning af ”frasorterede” eller blot uheldige dyr kan være til skade for den vilde bestand. Opdræt og genudsætning af de ellers sunde, men efterladte sælunger – ”hylerne” – kan skade den vilde bestand. Dette kan bl.a. ske, hvis sælungerne ved et uheld bringer smitte, som de har pådraget sig i fangenskab, med ud i naturen. I Danmark er det således forbudt at udsætte sæler, der har været i fangenskab, i naturen. De danske sælbestande forvaltes ud fra et forsigtighedsprincip, hvilket betyder, at ”hylerne” afhentes af Statsskovdiskrikternes vildtkonsulenter og aflives straks, de bliver fundet. De aflivede dyr fra vadehavsområdet videresendes til Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg, hvor de registreres og undersøges.
Delfiner i Storebælt Fra fisker Jens Henriksen, FA 50 ”Ingrid” har vi i dag fået melding om, man under fiskeri i Storebælt syd for Romsø mandag d. 21. maj, 2007 observerede 2 evt. 3 alm. delfiner. Kutteren blev kl. ca. 11.30 mødt på modsat kurs af en enkelt delfin, der sprang ud af vandet, og kort tid efter dukkede 2 delfiner op i hækbølgen ca. 1 meter bag skibet. Her svømmede delfinerne med flere spring ud af vandet i 10 – 15 minutter, indtil de forsvandt.
Et par nordsjællandske marsvineobservationer I forbindelse med en kanotur på fjorden observerede vi et Marsvin i Roskilde Bredning, ved Blak, syd for Eskildsø. Observationen skete tirsdag den 5. juni, omkring kl. 15.00. Jeg har læst om tidligere obs af Marsvin i inderfjorden, i dette forår, men blev alligevel meget overrasket over at se et selv. Marsvinet "rullede" i overfladen kun en 7-8 m fra kanoen. Det virkede ret lille, men vi så det kun få gange. Med venlig hilsen
Hej www.hvaler.dk
Flensborg-finhvalen set ved Barsø? Den finhval, der i sidste halvdel af marts opholdt sig i Flensborg Fjord, blev muligvis set ved den nordlige spids af Barsø i Lillebælt d. 14. april, 2007 kl. 07:30. Inden da havde hvalen d. 2. april været set i Sønderborg mellem de to broer over Alssund. Oplysningen stammer fra Børge Iwers, Sønderballe, der under fiskeri blev opmærksom på hvalen, da den gav et kraftigt blåst. Hvalen uddykkede med 5-6 meter af ryggen, men på trods af havblik, blev den kun set denne ene gang.
Delfiner ud for Horsens Fjord Vi har modtaget: Tirsdag, den 29. Maj midt på eftermiddagen befandt vi os på pos. 55.46.95 N og 10.11.420 Ø. Det er et sted ca. midt mellen udmundingen af Horsens fjord og Endelave. Vi sejlede Syd-på for sejl og vores fart var mellem 3 og 4 knob, da vi fik besøg af en delfin. Vi tror det var en delfin, fordi den legede ved båden ca. 15 minutter. Den svømmede om kap med båden, sprang ud af vandet, svømmede under stævnen o. s. v. Vi ser jævnlig marsvin, og de svømmer eller trækker luft på en anden måde, så vi er ret sikre på, at det ikke var sådan een. Håber i kan bruge ovenstående til noget. Med
venlig hilsen
Hvidnæser på Det gule Rev – fortsat. Fra Carsten Michael Hansen, der i pinsen [27. - 28. maj, 2007] var med på samme fisketur som Poul Neumann (se længere nede på
siden), har vi modtaget flere billeder af hvidnæserne. CMH skriver: Det ene billede viser hele den flok, der fulgte os lørdag – i alt 6 stk. Om søndagen kom der også hvidnæser, men om det var samme flok – kan jeg ikke sige – da det kun var et par stykker, der kom op og fulgte os et lille stykke vej, mens at en anden del af dem – bare passerede os i stor afstand agten for skibet. Derfor svært at sige om det var samme flok – da jeg ikke var i stand til at tælle dem. Med venlig hilsen Carsten Michael Hansen
På en fisketur med Antares på Det gule Rev i pinsen blev vi mødt af disse "delfiner". Der var først nogle observationer, hvor de i en flok sprang ud ad vandet et stykke fra båden. Det har jeg ikke foto af. En flok på 5 lå i ½ time i bovvandet. Det var ca. 45 km NV for Hanstholm. Jeg vedhæfter et billede. Kan du oplyse os om, hvad det var for en slags delfiner ? Der er måske nogle af de andre lystfiskere, der har bedre billeder. med
venlig hilsen
Hjemmesidebestyreren har sammen med Carl Chr. Kinze kigget på billedet, og der er dømt ”hvidnæse”. Dette ud fra det sort/hvide farvespil i fotoet samt lokaliseringen af den hvide saddel mellem hale- og rygfinne. ”Alm. delfin” og "hvidskæving" kan udelukkes på grund af manglende ”gullighed” i farvespillet.
Vågehvaler i Nordsøen Hej Hvaler.DK Jeg arbejder på Nordsøen, og er først for nylig blevet bekendt med jeres side. Jeg ved ikke om i også er interesserede i observationer så langt fra kysten (ca. 240 KM.) Men vi ser jo jævnligt hvaler herude. Jeg var på ROLF feltet d.28-04-2007 det var dejligt solskinsvejr, og vandet var næsten fladt, som jo er ret sjældent her. Fra kl. ca. 10 – 16 svømmede der 5-6 Vågehvaler rundt om installationen og fouragerede. De var så tæt på, at de hvide luffer var meget tydelige. Faconen var meget spids, så de kunne ikke forveksles med Pukkelhvalen, som jeg kender fra Grønland. Og der var ret tydelig blåst Rolf feltet 25-05-2007 Vejret, var som forrige observation. I dag så vi en Vågehval. Den dukkede op en tre fire gange, for at ånde. Det var meget tydeligt med de hvide pletter på lufferne. Anslået størrelse otte meter. Den var tæt på benene til installationen, og var ret upåvirket, selv om der arbejdede folk med en stor vinkelsliber helt nede ved vandet. Ret spændende med sådan et par observationer. Det er jo ellers mest Marsvin vi ser. Har dog tidligere også set både Spækhuggere og Grindehvaler. Venlig
Hilsen
Gråsæler ved Skagens Gren
Hej hvaler.dk Til orientering kan jeg oplyse, at undertegnede sammen med ca. 20 andre fuglekiggere observerede 3 gråsæler ved Skagens Gren i går onsdag den 23/5. De tre sæler (som vi pgra. størrelsen ift. de spættede vurderede var halv-voksne dyr) lå sammen med 8 spættede fra morgenstunden dvs. kl. ca. 5 og frem til de blev forstyrret af strandgæster op ad formiddagen ca. kl. 9. Sælerne lå helt ude på yderste spids af Grenen. Venlig hilsen Morten Møller Hansen I øvrigt observerede hjemmesidebestyreren i går mandag d. 28. maj, 2007 under sejlads i Vadehavet anslået et sted mellem 10 og 20 gråsæler i Galgedyb SV for Fanø. Flere af dyrene var tydelig store hanner.
Pukkeldelfiner
Til hvaler.dk Dette billede taget i Det Røde Hav ud for havnebyen Massawa i maj 2007. Det er delfiner, men hvilke? mvh
Red: Delfinerne på billedet er pukkeldelfiner. (Sousa chinensis)
Og så lige et par af Anders Lind-Hansens marsvinefotos...
Hej Taget 28. maj 2007 i trekanten Føns, Flækøjet, Stenderup Hage (Lillebælt)
Foto: Anders Lind-Hansen ©
Hvaler/delfiner i Aabenraa Fjord? Fra en meddeler ved Hostrup Skov på sydsiden af Aabenraa Fjord, har vi fået melding om, at én - muligvis flere - hvaler/delfiner menes set for indadgående i fjorden søndag aften d. 20. maj, 2007.
I øvrigt lykkedes det hjemmesidebestyreren i Kristi Himmelfartsferien i forbindelse med den årlige Rom Regatta at sejle Aabenraa – Sønderborg – Flensborg – Sønderborg – Aabenraa uden at se så meget som skyggen af et marsvin. Vejret kan tænkes at have noget af skylden for de manglende observationer.
14 gråsæler og nyfødt spættet sæl på Koresand Vi har modtaget: Hej Venligst
Claus Flamming,
Pukkelhval i det hollandske Vadehav Fra Jan Willem Broekema, European Cetacean Society ("Det europæiske hvalselskab") har vi modtaget følgende mail: Before
2003 humpbacks (Megaptera novaeangliae) have not been seen for centuries in
the area. Since 2003 however at least four dead and alive have been seen. Now
a specimen has been visiting the westerly entrance to the Wadden Sea,
swimming close to shore and obviously feeding, since last Tursday. (52.974°N,
4.749°E)
Seneste observation af en pukkelhval i danske farvande er fra 25. feb. 2004, hvor en pukkelhval pludselig dukkede op i Sønderborg Havn, og forsvandt igen efter et par timer. Se http://www.hvaler.dk/testnyheder_jan_april_2004.htm under datoen 28. feb.
Lidt mere om marsvin
Vi har mandag d. 14. maj modtaget: Min kæreste og jeg havde været ude og fange et par hornfisk ved Skrivernæbet (Møllekrogen) i Roskilde fjord, og da vi skulle gå tilbage til bilen, fik jeg lige skimtet en rygfinne. Jeg troede først at jeg så syner, men kort efter var den der igen. Det så ud til at der i hvervfald var to, der lå og legede. Prøvede at tage et billede med mobiltelefonen, men det var desværre for langsomt til at kunne nå at fange dem. Jeg troede ikke at marsvin kom helt ned i fjorden ??
Med venlig hilsen
Anders Nielsen Kr. Hyllinge
Hvidnæser(?) og vågehval(?) ved Skagen 9. maj 2007 Jeg har set hvidnæser, tror jeg nok, også flokke, nu 4 gange på et år her på Grenen, og i dag en formentlig vågehval på 12 meter. Det går helt amok med hvaler det sidste år på Grenen, således 3 arter på en gang sidste forår ult. maj Skagen Fuglestation Vi ses til Skagen Fuglefestival i Kristi Himmelfartsferien torsdag-søndag 17.-20. maj 2007!
Nogle marsvineobservationer: På
Miljøskibets Daphnes togt den 16. april kl.
10.00 så vi to marsvin ved Orø vestre løb. Venlig
hilsen
Onsdag
d. 25-04-2007 Jacob Gøtterup
11.
maj, 2007 I alle tilfælde har jeg kun set rygfinnen samt 70-100 cm af ryggen, altså ikke hoved og halefinne, så jeg er måske lidt usikker på om det er marsvin jeg har set, men rygfinnen ligner den i på jeres hjemmeside.
Mvh. Svend Petersen
Marsvin i Sejerøbugten Vi har modtaget følgende observation fra Sejerøbugten: Vi har i tidligere år spottet marsvin i Sejerøbugten, både fra land ved Veddinge Bakker og fra jolle, men i sommeren 2005 og 2006 så vi ingen. For tre dage siden var de igen ud for Veddinge Bakker ved 19:30 tiden - et par, godt 200 m. fra land på vej ud ad bugten, dvs. mod vest. Det var flot vejr og havblik, hvorfor de var meget lette at se og identificere. Vi har tidligere år noteret os, at de ofte svømmede mod øst ind og langs med bugtens strande ved 15 - 16-tiden og ud igen ved 19 - 20-tiden. Det er muligt, at andre har set dem i de to ovennævnte år, men da vi har strandgrund og ofte færdes både ved og på vandet, noterer vi os med glæde, at de smukke hvaler er tilbage igen.
De venligste hilsner Flemming G.
Marsvin Fra ”Kinna” af Kolding har vi modtaget følgende rapport vedlagt foto: Hej. Bogense - Kolding 6. maj, 2007. Billedet taget kl. 11.30. Rapporten lyder på, at de, for det meste, svømmer 2+2, (parvis ved jeg ikke om det kaldes, jeg tror, det er mor/sidste års unge, p.g.a. størrelsesforskellen). De er ikke hverken nysgerrige eller skræmte, nærmest ikke-registrerende os. Fotoet er dog en enlig, som vi cirklede om ca. 15 min., (ret nord for Røjle Klint) i ind til 5 - 10 m.'s afstand; I begyndelsen var 2 måger tilstede, men dem skræmte vi væk, marsvinet blev, og havde tilsyneladende vældig travlt med at fange fisk, dykkede talrige gange omtrent samme sted. Da det lykkedes, (vores formodning) flød den i overfladen i 2 omgange, hvorefter den forlod stedet.
Vh Karin Lind-Hansen
Hvidnæser ved Skagen Fra Kurt Prentow har vi modtaget: En lille gruppe erfarne ornitologer iagttog fredag aften [4. maj, 2007] fra kl. 20.10 en flok på ca. 10 hvidnæser ud for Grenen i Skagen. Hvidnæserne bevægede sig langsom mod NØ. Meddelelsen blev sendt ud på ornitologernes SMS-kaldesystem "DOFcall" af Kenneth Bach Christensen fra Aalborg.
Vågehval fundet i Aabenraa Fjord En rimelig henfalden vågehval er i weekenden fundet i nærheden af Krusmølle på sydsiden af Aabenraa Fjord. Vildtkonsulent Klaus Sloth fra Skov- og Naturstyrelsen, Gråsten Statsskovdistrikt vil i dag sørge for opmåling samt prøvetagning af hvalen. Udfra Emil Darling Calender grimasse på billedet må man formode, at hvalen ikke lugter helt frisk.
Hvaler i Øresund
Vi har modtaget: Natten til 22. april 2007 er observeret min. 2 individer af formodentlig vågehvaler ud for kysten Sletten/Humlebæk (mellem Sjælland og Hven).
Observationssted:
Marsvin på sildejagt i Roskilde Fjord. Fra brovagten på Kronprins Frederiks Bro ved Frederikssund har vi netop fået melding om, at tre marsvin her i formiddags i ca. 15 minutter har ligget og jagtet en sildestime umiddelbart syd for broen. Hvidskævingen fra Vrist blev i går afhentet af hjemmesidebestyreren og afventer nu dissektion i Fiskerimuseets fryserum.
Endnu en hvidskæving på den jyske vestkyst Fra vildtkonsulent Jens Henrik Jakobsen, Skov- og Naturstyrelsen, Klosterheden Statsskovdistrikt har vi fået underretning om, at endnu en hvidskæving er strandet/skyllet ind på den jyske vestkyst. Delfinen, der blev fundet ved Vrist, er den tredje hvidskæving, der i løbet af det de sidste 8 måneder, er fundet på den jyske vestkyst.
Hvidnæse (?) fundet ved Søby Rev Sidste weekend (14-15. april) fandt Martin Bom en delfin på 1,8 - 2 meter ved Søby Rev syd på Hov på den jyske østkyst. Ud fra billederne, mener hjemmesidebestyreren samt dennes kollegaer, at det drejer sig om en hvidnæse.
Marsvin i Limfjorden? Vi har i dag modtaget: Vi
mener at have set en flok marsvin vest for Livø i går [søndag d. 15. april,
2007]. ”Hvaler.dk” vil gerne høre, om der er andre der har bemærket noget lignende, og samtidig opfordre til skærpet opmærksomhed. Marsvin er meget sjældne i Limfjorden, bortset fra i Nissum Bredning og i Langerak. Seneste ”hvalrapport” fra fjorden var fra d. 20. juli, 2006, hvor to alm. delfiner blev videofilmet i Venø Bugt. Se http://www.hvaler.dk/testnyheder2006.htm under ”Lørdag d. 5. august”.
Delfiner i Århus Bugt Hej Aabenraa 13.April Onsdag den 11.April om aftenen skulle vi sejle en båd fra Mou ved Aalborg og til Vejle. Vi skulle sejle en natsejlads, og sejlede torsdag den 12. April kl ca. 6 om morgenen i næsten vindstille for motor med ca. 7 knob i retning Tunø. Ca. 5 sømil syd for Hjelm Ø, kom der en delfin til syne ca. 50 meter bag båden, efter kort tid var den hoppet så tæt på, at den lå skråt bag ved på vores hækbølge med en afstand på ca. 6-7 meter, vi kunne ikke se, hvad det var for en delfin, men en ting er sikkert - det var ikke et marsvin for dem så vi mellem 6 til 8 stk. af lige syd for Juelsminde på vej ind mod Vejle Fjord, og de kommer slet ikke ud af vandet på samme måde, som den delfin vi mødte på vej mod Tunø. Jeg vil tro delfinen fulgte os i ca. 2 minutter inden den forsvandt igen. Grunden til at jeg med sikkerhed kan sige at det var en delfin, er at da jeg sejlede over Atlanten for 2 år siden, der så vi mange delfiner, og de var også helt vilde med at lege på en god hækbølge. Venlig hilsen Torsten Havemann
Mere om hvalen i Alssund Fra Else Dupont, Sønderborg har vi modtaget følgende om hvalen i Alssund: Den opholdt sig lige syd for den ’nye’ bro over Alssund i ca. 1½ time… i går – 2.4.07 - lidt over middag. - altså har den taget turen fra Flensborg Fjord gennem den ’gamle bro’ , nordover til den ’nye’ bro og til ??? *) Moin fra Else Dupont *) Hjemmesidebestyreren gætter på Aabenraa Fjord, Genner Bugt eller Kolding Fjord.
Større hval set i Alssund Ifølge JyskeVestkysten blev en større hval mandag d. 2. april 2007 om eftermiddagen set i Alssund ud for Dybbøl Plejecenter.
Endnu en voksen gråsæl på land på den jyske vestkyst
Vi har modtaget: Hej Vi er en familie, der d.19.3.07 så en gråsæl mellem Blokhus og Løkken (Grønhøj strand). Den lå og sov på stranden, vi stod en meter fra den og filmede. Den opdagede os først, da vores dreng på 4 år lukkede bildøren. Den begav sig derefter stille og roligt ned til vandet og svømmede væk. Det var en rigtig god oplevelse.
mvh
Hjemmesidebestyrerens
kommentar:
Efterlysning Forlaget WILDGuides efterlyser fotos til deres nye bog: Whales and Dolphins of Europe … og så lige en efterlysning mere: Hvor er finhvalen fra Flensborg blevet af? Ifølge Günther Hermann fra Wasserschutzpoleizei er den sidst set ud for havnen tirsdag d. 27. marts, kl. 14:30
Gråsælunge – før og nu Den gråsælunge, som hjemmesidebestyreren afhentede på Fanø d. 22. januar 2007 til Sælariet i Esbjerg, blev onsdag d. 28. marts flyttet fra karantænebassinet til sælariebassinet. I den forbindelse blev sælen vejet, og vægten viste 41,2 kg. Det giver en daglig vægtstigning på små 400 gram om dagen, i de lidt over to måneder den har været isoleret siden ankomst. Til sammenligning vejede en gråsælunge, fundet ved Nymindegab og aflivet og dissekeret d. 29. marts, 20,1 kg – ca. det halve.
Bemærk at resterne af fosterpelsen på lufferne nu er faldet af.
Finhvalen i Flensborg Fjord på 14. dag Fra hvaler.dk’s faste meddeler i Flensborg har vi modtaget: Hallo Leute, am 27. 03. 07, 14:30 h, tauchte der Finnwal ca. 15 m vor mir direkt vor dem Yachthafen Sonwik (vor der Hafeneinfahrt Flensburg) auf. Die Länge von ca. 15 m kommt hin. Im Gegensatz zu den Walen 2003 und 2006 zeigt er sich sehr viel seltener. Er zeigt aber weiterhin ein sehr ruhiges Auftauch- und Fressverhalten. Die letzten 4 Tage haben wir nur Sichtungen im Bereich der Marineschule Mürwik und der Sonwik. Er hält sich also jetzt offensichtlich auf der Ostseite der Förde auf. Günter Herrmann
Finhvalen i Flensborg Fjord - fortsat Vi har modtaget: Hallo Wal-Watcher, der Finnwal wurde am Freitag, 23. 03. 07, und am 25. 03. 07, 16:20 h, in der Flensburger Innenförde vor der Hafeneinfahrt der Marineschule Mürwik von mehreren Seglern beobachtet. Wegen der vergangenen Starkwindtage konnte er sich offensichtlich unbemerkt in der Förde aufhalten. Grüße aus Flensburg Günter Herrmann
”Robbe” ved ”Robben Knut” Vi har modtaget Hej. Min Hustru og Jeg går en tur på stranden ved Rubjerg Knude.(21-03-07) Vi ser, der ligger en meget stor sæl på stranden, ca. 30-40 meter fra vandkanten. En mand med to hunde nærmer sig sælen, hvilket får den til at søge mod vandet. Vedhængt 3 foto, som kunne være bedre, men er taget på stor afstand.
Med venlig hilsen Axel Sommerby.
Red.: Sælen på billedet er en gråsæl, og efter størrelsesangivelsen en han. Gråsælerne bliver tilsyneladende mere og mere hyppige langs den jyske vestkyst, og pudsigt er det, at billederne her er taget ved Rubjerg Knude. På ældre hollandske søkort står lokaliteten angivet som "Robben Knut" - "sælknuden", så de har nok været der før.
En mulig forklaring på Frederikshavner-spækhuggerens endeligt? Fra Svante Lysén, Kareby i Sverige har vi fået underretning om, at en død spækhugger på ca. 5 meter blev fundet drivende ud for Brofjorden på den svenske vestkyst d. 2. februar, 2007. Rygfinnens højde var 50 – 70 cm. hvilket giver formodning om, at det var en hun. Vinden i området var 10-13 m/s fra NO, så spækhuggeren er sandsynligvis drevet til havs. Man kan formode, at den spækhuggerunge, der strandede syd for Frederikshavn d. 11. feb. har været en unge af denne hval. Frederikshavner-spækhuggeren var så ung, at den sandsynligvis stadig har diet, og under dissektionen på Fiskeri- og Søfartsmuseet (se længere nede på siden), blev det konstateret, at dens mavesæk var tom.
225 spættede sæler ved Jørgens Lo i Vadehavet Mens vi afventer nyt fra Holbæk og Flensborg Fjord har hjemmesidebestyreren i dag været ved Jørgens Lo i Vadehavet, hvor der kl. 11.00 ved en Kammerslusevandstand på –57 cm DVR kunne tælles 225 spættede sæler. Antallet er meget normal for pladsen. Klik på billedet for at få en større version. I baggrunden til venstre ses Esbjerg
Sidste nyt om Flensborg-hvalen
Vi har modtaget:
Hej
Sidste nyt om Flensborg-hvalen:
Finhvalen helt inde i Flensborg Inderhavn Vi har modtaget; Meldung vom 20. 03. 07 Der Finnwal hat am 19. 03. 07, 14:45 h, in der Flensburger Hafenausfahrt ca. 10 m vor dem Polizeiboot „Kieper“ dessen Kurs gekreuzt. Dann wurde er von Anglern gg. 17:30 h im Flensburger Innenhafen in Höhe des Polizeianlegers gesehen. Er drehte dann um und verließ unter dreimaligem Auftauchen den Hafen. Am 20. 03. 07 wurde keine Sichtung gemeldet. Es herrscht aber auch nur minimaler Schiffsverkehr auf der Förde. Grüße aus Flensburg Günter Herrmann
Vi har modtaget:
Finhvalen stadig i Flensborg Fjord Hallo Leute, 18. 03. 07, 11:50 h und 17:00 in Höhe der
Badebrücke Ostseebad durch Greenpeace und Grüße aus Flensburg. Günter Herrmann
Vi har modtaget: Jeg
har haft fornøjelsen af at observere en sæl fange en regnbueørred i dag [fredag
d. 16. marts 2007], og efterfølgende blev fisken flået godt og grundigt i stykker
i noget der mest af alt lignede en leg. Det foregik ved Gisseløre i
Kalundborg. Jeg har vedhæftet et par af de billeder jeg fik taget af
herligheden.
Hjemmesidebestyrerens
kommentar:
Sidste nyt fra Flensborg Fjord Kl. 13.50: Fotograf Marcus Dewanger fra Flensburger Tageblatt har venligst lånt os neden viste billeder af finhvalen fra Flensborg Fjord.
Nogle undrer sig måske - ligesom hjemmesidebestyreren - over det gullige, der er på eller omkring hvalen. Vi har forespurgt fotografen, hvordan billedet blev taget. Han påpeger at hans kamera under optagelsen intet filter havde på, men at hvalen syntes at være grønlig. Han formoder at årsagen er ophvirvlet sand.
Kl.
09.40: Hallo Leute, Heute habe ich den Finnwal zwischen 08:00 und 08:20 h in der Wasserslebener Bucht beobachten können. Er zeigte sehr ruhiges Schwimm- und Fressverhalten und ließ sich auch von einem in der Nähe fischenden Kutter nicht stören. Seine Länge schätzen wir auf 10 – 15 m. Grüße aus Flensburg Günter Herrmann
¨
Større hval i Flensborg Fjord Kl. 21.00::
Hallo Es ist wieder soweit. Heute um 09:15h wurde ein Finnwal am Ende der Flensburger Förde in der Wasserslebener Bucht besichtet. Ich habe ihn vom Polizeiboot „Duburg“ aus um 16. 45 h auf dem Osbekgrund vor der Hafeneinfahrt nach Flensburg gesehen. Er hatte eine stabile Finne und war ca. 10 m lang. Es bewegte sich ruhig und langsam und war offensichtlich beim Fressen. Er legte dieselben Verhaltensmuster wie seine zwei Vorgänger an den Tag. Morgen wird weiterberichtet. Im Flensburger Tageblatt wird morgen ein Bericht mit Bild erscheinen. Grüße aus Flensburg Günter Herrmann,
Hjemmesidebestyrerens oversættelse: Hallo Så sker det igen. I dag kl. 09.15 blev en finhval set i bunden af Flensborg Fjord i Wasserslebener Bucht. Jeg har set den kl. 16.45 fra politibåden ”Duburg” på Osbekgrund foran havneindsejlingen til Flensborg. Den havde en [stabil ?] rygfinne og var ca. 10 meter lang. Den bevægede sig roligt og langsomt og var åbenbart i gang med at æde. Den udviste samme adfærdsmønster som sine to forgængere. I morgen vil der blive berettet yderligere. I morgen vil man kunne læse en beretning og se fotos i Flensburger Tageblatt. Hilsen fra Flensborg
Mellem kl. 18 og 19 var hjemmesidebestyreren selv ved Wassersleben, og så hvalen (efter al sandsynlighed en finhval) fire gange. Størrelsen vurderer jeg til ca. 15 meter. Desværre var der så lidt lys, at billlederne er meget uskarpe, men vi håber på i morgen at kunne linke til Flensburger Tageblatt, der vil bringe nogle tydeligere fotos.
Kl.
15.25:
Kl.
14.25:
Sæler i Øresund, fortsat
Vi har modtaget: Jeg var ved Mikkelborg i dag [onsdag d. 14. marts] og kunne ”kun” se den ene af sælerne, jeg var der ved middagstid, og igen ved 17 tiden, begge gange var der 1 sæl – som hvilede sig på denne sten. Med venlig hilsen Hestkjaer Foto, v/ Klaus Hestkjaer.
[Red.]: Sælen på billedet er en sund og frisk spættet sæl, og de våde øjenområder viser, at væskebalancen er i orden.
Sæler i Øresund
Vi har modtaget
Hej, De sidste par dage har et par sæler slappet af på stenene ved Mikkelborg ved lavvande. En af dem kunne måske være den samme, som blev fotograferet i Vedbæk i januar - selvom billederne er taget på afstand ligner det spættede sæler, og der er ikke nogen væsentlig forskel i størrelsen på de to.
Med venlig hilsen Henrik Aarestrup
Sæler ved Skagen Lørdag d. 10. marts kl. ca. otte om morgenen tog hjemmesidebestyreren dette modlysbillede fra Skagen, hvor man på en bunker tæt ved Grenen kunne tælle otte spættede sæler og to gråsæler.
'En gammel og affældig han-gråsæl'. Gråsælen, der blev indleveret til Fiskerimuseet i morges er nu opmålt og dissekeret. Længden var 243 cm, hvilket er normalt for en voksen han, men vægten var kun 186 kg, hvor voksne han-gråsæler i nogle tilfælde kan komme op på nær det dobbelte.
Tænderne var meget slidte, og der var ingen parasitter i hverken mave, lunger eller hjerte, hvorfor det formodes, at sælen er ”død af alderdom”.
Dødfunden gråsæl indleveret til Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg En voksen gråsæl blev i går fundet i skydeterrænet mellem Vejers og Blåvandshuk. Sælen var en han med en længde på ca. 250 cm.
I vintersæsonen 2006/07 er der indtil dato aflivet og indleveret 22 unger af spættet sæl samt 8 unger af gråsæl. Af sidstnævnte er to dog modtaget levende og anbragt i Sælariet. Det er Fiskerimuseets plan i løbet af en kortere årrække at udvide Sælariet med et bassin specielt til gråsæler. Bortset fra et par stykker er alle sælerne fundet på strækningen mellem Blåvandshuk og Nymindegab.
Hvidskævingen opmålt og dissekeret Hvidskævingen, der i går strandede ved Vejers på den jyske vestkyst, blev i dag målt op og dissekeret på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg. I denne forbindelse udtog Nina Eriksen fra Forskningslaboratorium for Stereologi og Neurovidenskab, Bispebjerg Hospital hjernen, der nu skal indgå et forskningsprojekt. Nina Eriksen beskriver projektet således: Hvalhjernerne udtages til undersøgelse på Forskningslaboratorium for Stereologi og Neurovidenskab, Bispbjerg Hospital. Vi er interesserede i at undersøge forskellige pattedyrs hjerner, og der er en specielt interesse i intelligente dyr som fx. hvaler. Vi undersøger hjernebarken (neocortex) for antal af hjerneceller, volumen og overfladeareal. Disse data vil blive sammenlignet med landlevende pattedyr heriblandt mennesket.
I øvrigt fandtes intet atbemærke ved undersøgelsen af delfinens organer. Maver og lunger var fri for parasitter, men i sidstnævnte var bronchierne skumfyldte. I maven fandtes rester af hestereje og neries (en børsteorm), hvilket selvfølgelig kan give anledning til nogen undren.
Hvidskæving strandet ved Vejers Her til morgen blev en hvidskæving på 260 cm fundet på stranden ved Vejers. Hvidskævingen, der er en han, var helt frisk og uden hak fra måger og har derfor kun været død i ganske kort tid. Hvidskævingen blev af folk fra Oksbøllejren bragt til Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg, hvor den vil blive opmålt og dissekeret.
Seneste strandinger af hvidskæving i Danmark var 31. august 2006, hvor en 250 cm lang han strandede ved Sidselbjerg ca. 5 km. Nord for Søndervig og 20. december 2005, hvor en 276 cm lang han strandede ved Husby.
Hos hvidskævingerne og enkelte andre hvalarter ses en mørk streg som løber fra ”øjemasken” bagud og ender ved øret. Hvilken funktion – om nogen – dette fine ”penselstrøg” har, vides ikke.
Spækhuggeren var en han Fra Carl Chr. Kinze, der var med til at dissekere Frederikshavner- spækhuggeren i Esbjerg d. 17. feb., har vi modtaget: Kønsbestemmelsen kan nogle gange drille. Især hos visse hvalarter i de tilfælde hvor der øjensynlig både er anatomiske tegn på han- og hunkøn. I den tidlige fosterudvikling udvikles der hos samtlige pattedyr både en hunlig kønstrakt (den Müllerske gang) og en hanlig (den Wollfske gang). Senere i udviklingen sørger kønshormonernes virke for at den uvedkommende kønstrakt enten forsvinder helt eller reduceres kraftigt. Hos mange hvalarter kan man hos hannerne finde en rest efter den Müllerske gang og hos hunnerne en rest efter den Wolffske gang. Spækhuggeren fra Sulbæk nord for Sæby havde således tydelige pattevorteslidser og netop en meget veludviklet rest efter den Müllerske gang - lige der hvor man hos en hun ville have forventet kønsåbningen. Pattevorteslidsene afgør dog ikke dyrets køn. Det gør den hanlige kønsåbning, der i tydelig afstand til gattet er markeret med en enkelt sort plet.
Marsvin ved Læsø Hvaler.dk har de sidste dage haft nedenstående mail-udveksling, som indeholder interessante marsvineobservationer fra Læsø. Korrespondancen skal læses nedefra.
Fra:
Bengt Ludvig Johnsson Hej
og tak for svaret, det er helt i orden at bruge mine observationer på
hvaler.dk. 1. Det er meget varmt i vandet i år - sommer og vinter 2. Det var en lang makrelsæson i 2006, vi pilkede dem helt op til midt november, og de var store og fede, og i et antal som aldrig før er set i mandsminde her på Læsø. 3. Jeg har aldrig set så mange marsvin nord og øst fra Læsø som i sommeren 2006, vi spottede mellem 15-20 hver gang vi var ude at pilke på grundene N og Ø fra Læsø. 4. 2006 er den første sæson, hvor der ikke er sat bundgarn på Læsø, med en formelig eksplosion af fjæsinger og kystnære makreller. 5. Bundgarnene tog en del marsvin hvert år, som druknede. Oven
nævnte punkter er taget sammen til fordel for marsvinsbestanden på denne
kyst, og det kan i hvert tilfælde gavne bestanden på +siden. *************************************************************************
Thyge Jensen <tj@fimus.dk> wrote: Tak
for mailen. http://www2.dmu.dk/1_viden/2_Miljoe-tilstand/3_natur/satellitsporing/default.asp Som det fremgår af DMU-artiklen, har der faktisk været marsvin Læsø-området vinteren 2000/01
Mvh Thyge JENSEN *************************************************************************
Fra:
Bengt Ludvig Johnsson I dag på nordsiden af Læsø så jeg to flokke med marsvin på ca. 200m. hold. Den første med 2 dyr og den anden med 3 voksne og en kalv. Det var spejlblankt, så det var nemt at artsbestemme dem Det var 5 sømil mellem flokkerne. Jeg troede at de drog syd på om vinteren? Det er første gang jeg har set dem på den her årstid, er det normalt?
M.v.h. Strandfoged
Frederikshavner-spækhuggere dissekeret Frederikshavner-spækhuggere blev i dag dissekeret på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg under overværelse af adskillige hval-interesserede museumsgæster. Dyrets længde var 3,09 meter og vægten 416 kg, hvilket - efter de kendte formler for vægt/længde relationer - er noget i underkanten. Årsagen til, at hvalen var strandet, kunne som forventes ikke fastslås, lige som skader på ekstremiteterne i forbindelse med strandingen ikke kunne ses. Spækhuggerens blev anslået til at være så ung, at den stadig har diet hos moderen.
Der blev udtaget en række prøver til nærmere undersøgelser, af bl.a. orm i mavesækken samt bændelorm i tarmen. Mest interessant er måske biolog Nina Eriksen fra Bispebjerg Hospitals Forskningslaboratoriums udtagning af hjernen med det formål at optælle antallet af hjerneceller - dette på baggrund af, at spækhuggeren regnes for at være et af de meste ”intelligente” af hvalerne. De to hjernehalvdele blev vejet til henholdsvis 2 og 2,3 kg i alt 4,3 kg. som kan sammenlignes med menneskets hjernevægt, der gennemsnitlig er 1,3 kg for kvinder og 1,45 for mænd.
Spækhuggeren fra Frederikshavn (fortsat) Fra PhD-studerende Anders Galatius Jørgensen, der også er webmaster for Dansk Havpattedyrforenings hjemmeside http://www.havpattedyr.dk, har vi modtaget følgende kommentarer til spækhuggeren: Den 3 m lange spækhugger er sandsynligvis et ganske ungt dyr. Det største foster man kender til var 270 cm, mens den mindste kalv var 225 cm. Spækhuggerkalve dier i et til to år og holder derefter meget tæt kontakt med moderen i yderligere et par år. I de bedst undersøgte spækhuggerbestande fra British Columbia og Washington på den nordamerikanske vestkyst har man observeret en dødelighed i de første seks levemåneder så høj som 43%, så dødsfald blandt kalvene er ikke usædvamnlige. Med en størrelse på 3 m har det aktuelle dyr været noget ældre, men under alle omstændigheder alt for ung til at klare sig på egen hånd. Spækhuggere har ikke, som de fleste andre delfinarter på vore breddegrader mere eller mindre faste parrings- og fødselssæsoner, men de fleste fødsler finder sted om vinteren, så et løst skud kunne være at kalven er ca. et år gammel.
Spækhuggeren fra Frederikshavn Spækhuggeren fra Frederikshavn – en hun på 415 kg – blev i dag af medarbejdere fra Skov- og Naturstyrelsen, Nordjyllands Distrikt bragt til Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg, hvor det vil være muligt at se dyret indtil på lørdag.
Denne dag er det planen, at gentage dissektionen fra forrige lørdag, nu blot med en spækhugger i stedet for en grindehval: Lørdag d. 17. februar, 2007: I
Auditoriet: På
frilandsafdelingen:
Vi har lavet en ny opstilling i forhold til grinde-dissektionen, som vi håber vil give alle vore gæster gode mulighed for at se dissektionen.
Endnu en gråsælunge fundet på den jyske vestkyst I dag kl. 14:00 blev Fiskeri- og Søfartsmuset ringet op af en strandgæst, der havde fundet en sælunge på stranden ved Kærgård Klitplantage. Vildtkonsulent Ole Daugaard-Petersen fra Skov- og Naturstyrelsen, Oksbøl Distrikt kunne ved ankomst til stranden konstatere, at det ikke var en sædvanlig spættet sæl, men en gråsælunge. Fiskeri- og Søfartsmuseet blev adviseret, og denne hjemmesides bestyrer kørte op og afhentede dyret. Gråsælen, der en hun, havde fældet ungepelsen, og alderen blev anslået til ca. 1½ måned. Vægten var 23 kg hvilket er noget under normalen for en unge på denne alder. Ungen blev anbragt i karantænebassinet, som i forvejen bebos af den han-gråsælunge, der blev fundet på Fanø d. 22. jan. 2007. Det er planen at den nytilkomne gråsæl, ligesom Fanø-sælen, skal indgå i Sælariets faste sælbestand.
En sikker måde at artsbestemme gråsæler på i forhold til de almindelige spættede sæler, er at studere tandsættet. Hos de spættede sæler er kindtænderne ”tre-takkede” medens de hos gråsæler, som det fremgår af billedet herunder, alle er kegleformede. Eventuelle findere af levende gråsæler opfordres dog til ikke at anvende denne metode til artsbestemmelse.
Spækhugger fundet død her til morgen Fra vildtkonsulent Peter Have, Nordjyllands Statsskovdistrikt, har vi fået underretning om, at spækhuggeren, der strandede i går, nu er fundet død. Spækhuggeren vil tirsdag d. 13. feb. blive transporteret til Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg, hvor den vil blive udstillet. Det er planen at dissekere spækhuggeren lørdag d. 17. feb., hvor det vil være muligt for museets gæster at overvære skelleteringen. Nærmere oplysninger vil blive lagt ud på Fiskerimuseets hjemmeside www.fimus.dk og på Sæler og Hvaler’s hjemmeside www.hvaler.dk Sidst en spækhugger strandede i danske farvande var i 1995, hvor en gammel hun-spækhugger blev fundet ved Mandø i Vadehavet. Det mest berømte spækhuggerbesøg var nok i 1990, hvor den berømte ”Spække” i en periode svømmede rundt i havnen i Randers. Læs mere om spækhuggere her og om spækhuggere i Danmark her.
Spækhugger strandet syd for Frederikshavn En angivelig 3 meter lang spækhugger strandede i går aftes søndag d. 11. feb. 2007 ved Sulbæk syd for Frederikshavn. Det lykkedes tre reddere fra Falck at bugsere hvalen ud på så dybt vand, at den selv kunne svømme bort. Statsskovdistriktet vil her til morgen undersøge kyststrækningen, for at fastslå om der skulle være flere, og om spækhuggeren skulle være strandet igen
Yngler gråsæler i Vadehavet? – fortsat Efter hjemkomst til fastlandet har Niels Knudsen fra Fiskeri- og Søfartsmuseet leveret en række fotos, af det gråsælkadaver (se længere nede på siden), der blev fundet på Mandø af Ullrich Meissner lørdag d. 27. jan. 2007. Vi bringer et enkelt billede her:
Billederne bekræfter formodningen om, at dødstidspunktet er primo/medio december, og sandsynliggør således, at gråsælerne er begyndt at yngle i den danske del af Vadehavet.
Grindehvalen nu dissekeret (se længere nede på siden) Grindehvalen – en hun, der sidste weekend strandede ved Husby Klit, blev i dag dissekeret på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg. Dyrets længde var 460 cm og vægten 1.170 kg. Hvalen var i god foderstand – dog med tom mave – og dødsårsagen kunne ikke fastslås. Der kunne ikke påvises parasitter i mave, lunger eller hjerte, men i øreområdet fandtes enkelte rundorme. Dyret var ikke drægtigt, men ovarierne blev taget ud til undersøgelser, der skal fortælle noget om antallet af tidligere drægtigheder. Tænderne var meget slidte, hvilket kan give formodning om, at grindehvalen havde en høj alder. Alder vil senere blive fastslået ud fra tælling af årringene i tænderne. Se et udførligt indslag på TV-Syd.
Yngler gråsæler i Vadehavet? (fortsat) Niels Knudsen fra Fiskeri- og Søfartsmuseet har i dag undersøgt det gråsæl-kadaver, der lørdag d. 27. januar blev fundet på sydkysten af Mandø (se længere nede på siden). Den udposning, der kan ses på bugen af kadaveret, er ryggen af en unge, hvor hårene delvis er slidt af. Fosterets/ungens vægt vurderedes til 8-10 kg, hvilket sammenholdt med graden af den voksne sæls henfald peger på et dødstidspunkt primo/medio december. Fundet er selvfølgelig ikke et bevis på, at gråsæler yngler i det danske Vadehav (hunsæl og unge er jo begge døde), men det har været tæt på. Den døde gråsæl på Mandø sandsynliggør, at de to fundne gråsælunger på henholdsvis Fanø d. 22. jan. og ved Blåvandshuk d. 1. feb. begge kan være født i den danske del af Vadehavet – ved Galgedyb sydvest for Fanø eller på Bollert på Rømøs nordende, hvor gråsæler ofte observeres.
Marsvinene og den russiske sømand i Yderelben (fortsat fra 26. jan. 2007) Fra Andreas Pfander, „Gesellschaft zum Schutz der Meeressäugetiere e.V“. har vi modtaget følgende uddybning af beretningen fra 26. jan., 2007 vedr. den overbordfaldne russiske sømand og marsvinene i Yderelben: Moin, in der Zwischenzeit hat sich Fregattenkapitän Bockmeyer vom Flottenkommando der Bundeswehr gemeldet und freundlicherweise nähere Informationen zu der Rettungsaktion vom 19. Januar 2006 gegeben. Nach Befragung der Besatzung des Hubschraubers stellt sich die Situation wie folgt dar. Der Pilot hatte zunächst zwei Schatten unter der Wasseroberfläche entdeckt einen größeren und einen kleineren, beim Runtergehen konnte man die "Schatten" als Schweinswale identifizieren. Nachdem der Hubschrauber wieder an Höhe gewonnen hatte, bemerkte man in einer Entfernung von ca. 100 Meter einen dritten Körper, bei dem es sich um den über Bord gegangenen Seemann handelte, der dann glücklicherweise gerettet werden konnte. Die Darstellung......"dass einige Tümmler um ihn herum schwammen".... ist eine Ausschmückung der Presse, die so nicht den Tatsachen entspricht. Eigentlich schade, aber die Objektivität gebietet diese Gegendarstellung. Viele Grüße Andreas Pfander
Gråsælunge ved Blåvandshuk Torsdag eftermiddag kl. 14.30 fik hjemmesidebestyreren en telefonopringning fra en ravsamler fra Blåvandshuk, der havde fundet en sælunge på stranden helt oppe ved klitfoden. Ud fra beskrivelsen måtte det formodes, at det drejede sig om en gråsælunge. Ved ankomst til Blåvandshuk (efter aflæsningen af grindehvalen på Fiskerimuseet – se længere nede på siden) kunne hjemmesidebestyreren fastslå, at det virkelig var en gråsælunge - en han, hvor ungepelsen var fældet, og som derfor kunne aldersbestemmes til at være mindst 4 uger gammel. Ungen blev aflivet straks, og ved tilbagekomst til Fiskerimuseet blev ungen vejet, og vægten aflæst til kun 10,2 kg! Denne vægt svarer ca. til fødselsvægten – måske endda lidt under – så ungen må på et tidligt tidspunkt være kommet bort fra sit mødrene ophav, og efterfølgende være kravlet på land, da kræfterne slap op. Normalvægten for en 3-4 uger gammel gråsælunge er 30 - 40 kg.
Grindehvalen fra Husby Klit Grindehvalen, der sidste weekend strandede på den jyske vestkyst mellem Husby og Søndervig er nu kørt til Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg, hvor den vil blive dissekeret på lørdag d. 3. feb. 2007. Fiskerimuseet har valgt at benytte sig af anledningen til at fortælle museets publikum noget om hvaler og hvalstrandinger samt om museet og Skov- og Naturstyrelsens arbejde med registrering af dødfundne eller strandede hvaler i Danmark. Derfor indledes eventen på lørdag kl. 12.30 med et foredrag i museets auditorium, hvor museumsassistent Thyge Jensen (bestyrer af denne hjemmeside), vil fortælle om fremmede hvaler i Danmark, herefter vil biolog Ragnhild Skov fortælle om hvalregistreringerne og endelig vil akvariebiolog Svend Tougaard slutte af med at gennemgå formål og plan for den efterfølgende dissektion. Dissektionen vil foregå udendørs på museets frilandsafdeling, og forventes at begynde kl. ca. 13.30. Læs mere på: http://www.skovognatur.dk/Lokalt/Jyllandmidt/Klosterheden/Ny/grindehval.htm
Grindehval strandet nord for Vest Stadil Fjord Fiskerimuseet blev søndag d. 28. januar kontaktet af vildtkonsulent Jens Henrik Jakobsen fra Klosterheden Statsskovdistrikt, da der var skyllet en større hval ind på stranden ved Strandgården, der ligger lidt nord for Vest Stadil Fjord. Hvalen er en langluffet grindehval på knap 5 meter. Planen er, at hvalen torsdag d. 1. februar bliver transporteret til Fiskerimuseet for at blive undersøgt. Undersøgelsen af grindehvalen er foreløbig planlagt til førstkommende lørdag.
Foto: Jens Henrik Jakobsen ©.
Den døde gråsæl på Mandø (se historien længere nede på siden) Claus Flamming, Mandø har taget neden viste billede af den gråsæl, der blev indrapporteret i lørdags. Ud fra billedet er det imidlertid ikke muligt at afgøre, om den ud udposning, der ses på dyrets bug, er et foster, eller om det er en del af dyrets indvolde, der er presset ud på grund af opgasning. Gråsælen vil blive nærmere undersøgt i løbet af ugen, når tid og tidevand tillader et besøg på øen.
Gråsæl ”død i barselsseng” på Mandø? Fra en af hvaler.dk’s gode kontakter i Tyskland - Ullrich Meissner, fra Flensburger Tageblatt - har vi her til aften fået melding om, at der skulle ligge en død gråsælhun på digekanten på øens sydside. Meissner formoder, at den er ”død i barselsseng”, da fosteret hænger halvt ud af dyret. Desværre er det, som det fremgår af vandstandsprognosen http://www.dmi.dk/dmi/vandstand?stat=25343&dato=20070128&pres=Graf, ikke muligt for hjemmesidebestyreren at tage til Mandø i morgen søndag, så i stedet håber vi på, at få en lokal beboer til for at fotografere sælen, inden det varslede højvande sandsynligvis skyller den bort i morgen aften. Læs mere om gråsæler i Vadehavet lidt længere nede på siden.
„Tümmler" in der Außenelbe bei einem über Bord gegangenen Seemann Vi har modtaget: Fra Andreas Pfander, Gesellschaft zum Schutz der Meeressäugetiere e.V. har vi modtaget følgende beretning: Wie die Schleswig-Holsteinsche Zeitung vom 20.01.07 berichtet hat am 19. Januar 2007t ein Hubschrauber der Marine auf der Außenelbe um ca 9h15 einen über Bord gegangenen russischen Seemann aus stürmischer See gerettet. Dabei sei es laut Pressesprecher des Marinefliegerge-schwaders MFG5 in Kiel nur dem Umstand zu verdanken, daß einige "Tümmler" um ihn herum schwammen,daß er überhaupt entdeckt und gerettet werden konnte. Leider sind genauere Angaben trotz wiederholter Anfragen bei der Bundeswehr nicht zu erhalten. In Anbetracht der dramatischen Umstände und der absoluten Priorität den stark unterkühlten bewußtlosen Seemann an Bord zu hieven, ihn wiederzubeleben und so schnell wie möglich, in das nächst erreichbare Krankenhaus zu brigen, wird wohl kaum jemand von der Besatzung des Hubschraubers weiter auf die Schweinswale geachtet haben. Dennoch erscheint diese Beobachtung auch so in mehrer Hinsicht bemerkenswert. War es ein wohl eher zufälliges Zusammentreffen, war es das Neugierverhalten oder was hat sonst die Schweinswale dazu bewogen, um den Ertrinkenden herumzuschwimmen? Oder war es eine Kombination aus allen drei Faktoren? Nach meiner Kenntnis ist das die erste Beobachtung. Viele
Grüße
Vi har bedt vor hjemlige marsvineekspert Carl Chr. Kinze lave en kort oversættelse samt kommentere: Sagen kort: Den 19.1. 2007 kl. 0915 fandt og reddede en af den tyske flådes redningshelikoptere en russisk sømand i Elbens munding. Sømanden blev fundet fordi nogle "tumlere" cirklede omkring ham. Man spørger om dette er en ren tilfældighed, om dyrene var drevet af nysgerrighed eller om årsagen er en helt tredje. Muligvis er det også en kombination af disse tre (!!!) årsager. Det er Pfander bekendt første gang man observerer sådan noget. Min kommentar: Jeg tror ikke på at marsvin eller måske delfiner opfører sig sådan af godhed, men nysgerrighed er et godt bud. Under alle omstændigheder et held for russeren. Det findes adskillige lignende beretninger med delfiner endda som langt mere involverede aktører. At marsvin også kan blive tiltrukket af flydende mennesker synes hermed dokumenteret. Hilsen Carl Chr. Kinze
Gråsæl-unge på Fanø Hjemmesidebestyreren har her i eftermiddags været på Fanø for at afhente en gråsæl-unge, der lå på øens vestkyst helt oppe ved klitfoden ca. 300 meter fra vandkanten. Ungen havde stadig lanugopels på for- og bagluffer, og alderen vurderes derfor til at ligge på mellem to og tre uger. Vægten var imidlertid kun 15,5 kg, hvilket er langt under normalvægten for gråsæler med denne alder. Sælen er født først i januar - muligvis på Langjord syd for Sønderho, hvor der de seneste år er observeret en del gråsæler. På grund af det kulingprægede vejr i januar er ungen sandsynligvis kommet bort fra sit mødrende ophav og udmattet kravlet op på stranden ved Rindby på Fanø. Gråsæl-ungen – en han - er blevet anbragt i Sælariets karantænebassin, og det er planen, at den skal indgå i Sælariets faste bestand af sæler.
Billedet af sælen på stranden får en til at tænke på en gammel vittighed: Fryser
sælerne ikke om vinteren?
Sæl i Vedbæk havn Fra Finn Brag-Nielsen har vi modtaget en serie fotos af en sæl, der hviler sig på en bådebro i Vedbæk havn d. 15. jan. 2007. Vi bringer et par af billederne her. Sælen er en spættet sæl, en hun og sandsynligvis født sommeren 2006. Det fremgår tydeligt af billederne at sælen er i virkelig god kondition.
Vi har modtaget: De
sidste 3 ugers tid har denne Spættet Sæl været en flittig gæst på stranden i
Thisted, under 100m fra et parcelhuskvarter ude i østbyen. Er efterhånden
blevet meget fortrolig med både hundeluftere og motionsløberer - ses næsten
hver morgen.
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
.jpg)
.JPG)
