Nyheder 2010

For at øge værdien af de mange indberetninger vil ”Sæler og hvaler i Danmark” gerne have lov til at bringe hele eller delvise citater fra tilsendte mails samt nævne kilden. Ønsker man ikke sit navn nævnt i forbindelse med en indberettet observation, bedes dette bemærket i mailen.

Hvaler.Dk takker for de mange bidrag til denne hjemmeside i årets løb, og ønsker alle et godt nytår, med ønsket om et fortsat godt samarbejde i 2011.

Juleaftensdag blev redaktøren ringet op af Niels Chr. Manø, der er Hvaler.Dk’s mand på Rømø, som kunne fortælle, at en yngre sæl kravlende var på vej tværs over Rømø.

Sælen blev fundet midt på en mark, hvorfra en af skovens folk på øen gav den et lift i sin bil ud til stranden og åbent vand.

Sidste vinter bød på to observationer af ”vandringssæler”. Den ene fra Mors i Limfjorden og den anden også fra Rømø. Sidstnævnte var også på vej fra det isbelagte Vadehav tværs over Rømø til Nordsøen. Se længere nede på denne side under 18. og 15. februar.

Sælens spor, som Niels Chr. Mandø kunne følge dem, ses på Google-kortet. Sælen er kravlet ca. 2 km.

Redaktøren har været på julevisit hos nogle af Vadehavets sæler. Tirsdag d. 7. dec. gjaldt det sælerne ved Galgedyb ca. 1½ km syd Fanø, hvor lidt under 100 sæler lå fordelt i tre flokke. I en ene flok sås tydeligt en han gråsæl, og i den anden flok kunne man se dampende spæt-sæler, der tilsyneladende lige var gået på land. Lokaliteten er beskrevet på side 67-72 i artiklen ”Flytællinger af spættede sæler i Vadehavet 1981 – 2007” (Screen vers.7,8 Mb)

I dag – onsdag d. 15. dec. – besøgte redaktøren under lavvandet sidst på eftermiddagen de spættede sæler på nordbredden af Jørgens Lo ca. 2 km. Her kunne tælles 65 spættede sæler, og som sædvanlig var der ingen gråsæler i blandt. Denne lokalitet er beskrevet fra side 56 i artiklen ”Flytællinger af spættede sæler i Vadehavet 1981 – 2007” (Screen vers.7,8 Mb).

I øvrigt frarådes det ikke-stedkendte at besøge de to steder, da isen gør det vanskeligt at lokalisere prielerne.

Sælerne på Peelrev. Kysten mellem Esbjerg og Darum i baggrunden.Foto: Thyge JENSEN ©

I perioden 1981 – 2007 foretog hjemmesideredaktøren sammen med lederen af Fiskeri- og Søfartsmuseets naturhistoriske afdeling Svend Tougaard fra fly en lang række systematiske tællinger af sæler i det danske vadehavsområde.

På baggrund af tal og data fra disse tællinger har redaktøren begået et skrift, der her vedlægges i en lettere primitiv form, hvad angår især illustrationsmateriale og layout.

Selve talmaterialet, udregningen samt tolkninger og konklusioner skulle være vederhæftige.

Jeg havde fornøjelsen af at observere en Gråsæl lørdag den 4/12. Det skete syd for havnen ved Havneby på Rømø. Dyret - en adult - lå 50-60 m fra land og var fanget i den kraftige grødis, som havde dannet sig langs kysten. Den kraftige blæst gjorde, at isen var i konstant vuggende bevægelse. Den havde karakteristisk hovedprofil, kraftig tyrenakke og var i "god foderstand".

Mens vi iagttog den, lå den først i lang tid stille på isen, men siden kom der gang i den, og den bevægede sig med noget besvær igennem grødis og skrueis ud mod åbent vand. Den manglede endnu ca. 30 m, da vi forlod stedet, men dyret var i god stand og viste tegn på at have gode kræfter til at trække den op og videre i det besværlige islandskab, hver gang den røg ned i en "gryde" i isen. Fin oplevelse i et næsten arktisk sne/islandskab - og blot anden gang, at jeg ser Gråsæl så tæt på land!

Vinterbadeturen på stranden i Østresømark Pedersker første søndag i advent [28. november 2010], blev en ekstra oplevelse! Sælen lå og sov på stranden, men ville gerne med i vandet.

Selv om der ikke er genstande på billederne, hvormed man kan relatere størrelsen, vil jeg mene, at sælen er en ½ år gammel unge. Konditionen er ikke den bedste. På det første billede kan man se, at ryggen er indfalden over lænden, nakken er meget slank (også selv om sælen skyder hovedet frem) og endelig er ryggen krummet, hvilket tyder på angreb af lungeorm - en op til 10 cm lang parasit, der sidder i bronkierne og blokerer respirationen. Ca. 85 % af de flere hundrede døde sælunger fra Vadehavet, som jeg har været med til at dissekere, har haft lungeorm som dødsårsag.

Et andet dårligt tegn er de tørre øjne (i hvert fald det højre) på det andet billede, hvilket er tegn på tørst og dermed sult – sælen får jo kun det ferskvand, som den metabolisk kan ”udvinde” af føden. Vægten vil jeg vurdere til <20 kg og dens chancer for at overleve den kommende vinter, vil jeg mene er ret små.

Spættede sæler er meget sjældne på Bornholm, hvorimod gråsælerne er blevet mere hyppige. Se denne historie længere nede på denne side under datoerne 6. og 7. maj

Lille flok marsvin (3-5) i Rømødyb, på meget lavt vand, 1-1½m, ved yderste fyrpæl d. 21 nov.

Vi var ude at fiske på Isefjorden i dag [10. juli 2010]. Vi så en flok marsvin på 5 stk. Der var 2, der sprang næsten helt ud af vandet. Kunne desværre ikke få billede af det.

Kjære Thyge Jensen (Dansk Havpattedyrsforening) og Carl Chr. Kinze (Zoologisk Museum, København),

Jeg forstår at dere er eksperter på sjøpattedyr i Danmark. Derfor vil jeg gjerne fortelle om mitt interessante og meget dramatiske møte med seler (antakelig gråsel) på østkysten av Livø den 27.07.2010. Jeg har også noen spørsmål til dere om selenes adferd i Limfjorden.

Først litt om meg selv; jeg er en 67 år gammel arkitekt fra Trondheim, pensjonert professor fra universitetet i Trondheim (NTNU). Jeg er en erfaren svømmer og har dykket en god del i yngre dager, også i oppstigningstank (fri oppstigning ved Håkonsvern i Bergen). Jeg har begrenset kunnskap om seler, men møtte for ca. 20 år siden en hyggelig sauebonde i Nordradalur på Færøyene som lærte meg å "plystre på sel", altså kommunisere med sel når den lå rolig, gjerne på ryggen i overflatestilling og så nysjerrig på oss når vi gikk ned i klippegrotter og gjogv som de kaller det der.

Nå tilbake til Livø. Som et avbrekk fra testing av rideponnier, besøkte min 14 årige datter, min ekskone og en bekjent av familien denne deilige øya med interessant historie, rester av 68-kultur og ingen biltrafikk. En mild sommerdag med noe sol, vestlig vind og rolig sjø på østsiden. Og deilige, folketomme badestrender med vakre sjell. Selv om jeg på det tidspunktet sto i "hjertekø" ved St. Olavs Hospital i Trondheim, kunne jeg ikke motstå fristelsen fra å ta en god svømmetur i det ganske klare, 18 graders vannet.

Bare ca. 50m fra stranden kjente jeg noe som strøk langs mitt venstre ben. Jeg ropte til min veninne som satt på stranden at jeg nok hadde kontakt med en fisk eller et sjødyr, fordi det ikke var noen tangplanter på stedet eller noe tauverk e.l. Jeg svømte så videre et par hundre meter utover i Limfjorden, riktig storkoste meg. Plutselig ser jeg et selhode dukke opp ca. 15m fra meg. Jeg hilste pent og takket for besøket. Selen lå urørlig, så på meg i kanskje et minutt, blåste litt luft og forsvant like stille som den kom. Kort tid etter dukker det opp 2 like selhoder med jevn, mørkegrå farge. Jeg hilser igjen og svømmer mot land igjen og i retning av en Bavaria 33 seilbåt som ligger forankret der ute. Jeg tenkte det kanskje kunne det bli et hyggelig bekjentskap og en "bayer" ombord? Når jeg nærmet meg forsto jeg at båten var mannskapstom. Samtidig fikk jeg flashback på internettbilder jeg tidligere hadde sett av seileren, interessante detaljer i skroget og hekken. Dette skulle senere vise seg å redde livet mitt.

Ca. 30m fra båten skjer det; holloy med seler!. Ikke mot overkroppen, men mot bena. Ikke harde sammenstøt, mere som en barsk lek (eller kanskje en advarsel?). Jeg dykker ned for å se, men har ikke briller og skimter bare "torpedoene" i full speed. Svømming ble vanskelig og jeg merker at de stresser meg. Jeg dykker ned igjen og prøver meg på et "undervannsbrøl". Da skjer det; hjertesvikt, åndenød, fylte lunger, besvimelse, ned i dypet, opp igjen, store pustevansker og synsfeldtsutfald. Har akkurat nok syn og adrenalin til å tenke; du må nå båten, ikke heng på fortøyningene, du er tom for luft og må få tak på leideren bak. Og takk sjebnen så var internettbildene fra Bavariayachts krystallklare i det indre øyet. Jeg fikk slått ned teleskopleideren i blinde og famlet meg opp i båten ved hjelp av det store rattet. Mere husker jeg ikke før jeg våkner på dørken antakelig en halv time senere og fikk satt i et nødskrik før jeg besvimte på nytt.

Panikk på stranden er jeg blitt fortalt, gode venner som padlet ut med gummibåt, noen løp inn til landsbyen og fikk skaffet en hurtiggående motorbåt med en stødig kaptein og en ferierende lege. En velutsyrt ambullanse sto klar på kaien i Rønbjerg og så rett til sykehus i Farsøe. Mange fantastiske og oppofrende hjelpere som jeg vil søke kontakt med igjen når jeg nå reiser tilbake i begynnelsen av oktober sammen min datter Karoline som i nesten en time trodde at pappa var druknet . - Kanskje går vi også ned til stranden og plystrer på seler.

Jeg sender dette også som et åpent brev til Jyllandsposten. Kanskje andre har lignende erfaringer? Uansett blir jeg glad om dere tager kontakt.

Jeg har ikke i de 33 år, jeg har arbejdet med sæler, hørt om noget lignende - hverken fra danske farvande eller fra den store verden. Jeg vil derfor gerne have lov til at lægge mailen ud på Hvaler.Dk, for at høre om andre skulle have lignende oplevelser (jeg afventer din accept).

Vedr. sælarten har jeg ikke hørt, at der skulle være gråsæler i Løgstør Bredning, altså vil jeg mene, at det må være en spættet sæl. Adfærden kunne man ellers bedre tillægge gråsæler, der er noget mere "nysgerrige" end spættede sæler.

Sidst i juli måned begynder de spættede sæler at parre sig, og jeg har oplevet at spættede sæler kan være aggressive overfor hinanden i denne periode, men at de skulle opsøge og "angribe" mennesker, findes der mig bekendt ingen efterretninger om.

Jeg viser til min E-post av 28.09.2010 og hyggelig tilbakemelding fra deg samme dag. Det har tatt noe tid for meg å komme tilbake "i full drift" igjen. Derfor ble denne E-posten kraftig forsinket.

Først en takk for rask respons. Dernest en bekreftelse fra meg på at du gjerne må bringe historien videre i ditt nettverk. Som du vet vil jeg også be Jyllandsposten om å ta tak i saken, bl. a. fordi jeg ønsker å komme i kontakt med de mange som hjalp meg under hendelsen utenfor Livø.

Når det gjelder selers adferd, så leste jeg i det norske fagbladet, Dykking nr. 5 2010, at undervannsfotografen Nils Aukan og leder av dykkersenteret Stømsholmen ( http://www.stromsholmen.no/ ), Olav Magne Strømsholm også har vært ute for "lekne" seler.

Som nævnt oplevede jeg en pæn stor fisk (jysk underdrivelse...) i Dragør Lystbådehavn d. 13/11 2010 omkring kl. 18.00.

Jeg stod ved kanten, da der pludselig blev uro, vel ca. 6-8 meter ude i vandet, et kæmpe "plask" efterfulgt af en kæmpe vandret halefinne, som jeg vil tippe til at være 2½-3 meter bred, der langsomt gled ned i vandet igen, og forsvandt mellem et par lystbåde.

Lyden var så høj at min kæreste som var ca. 20 meter væk tydeligt hørte det, og var faktisk sikker på at jeg var faldet i vandet.

Hele seancen varede vel kun et par sekunder, men selv om det var mørkt og det naturligvis kom som en overraskelse for mig, står oplevelsen heldigvis meget klart for mig.

Med venlig hilsen

René Berthelsen

Jeg ved ikke om I stadig er interesseret i indberetning af marsvin, men jeg så lidt flere marsvin i søndags end sædvanligt.

På en sejltur fra Vedbæk i søndags [7. nov. 2010] ved 13-tiden så vi en flok på mellem 5 og 8 marsvin ca. midtvejs mellem Vedbæk og Ven. Et flot syn, og det største antal jeg nogensinde har set.

Redaktørens kommentar
Vi er altid interesserede i at høre nyt om havpattedyr i vore farvande. Vi kan blot ikke tillade os at bede sejlerfolket om systematisk at indberette alle observationer, da vi pt. ikke har kapacitet til at bearbejde den forventede store datamængde.

En observation som ovenstående er interessant, da den beskriver noget specielt og særligt, så den lægger vi ud på ”Hvaler.Dk” til oplysning og fornøjelse for andre, der færdes på og ved havet. Mere almindelige og forventelige observationer, som sagtens kan være en stor oplevelse for observatøren, modtager vi også gerne og gemmer til senere brug.

For tiden arbejder de to redaktører på mulighederne for at designe en metode til kategorisering af de mange forskellige adfærdsfremtoninger hos marsvin, som vi har modtaget beskrivelser, billeder og video af gennem årene.

Lørdag 10. juli var vi 12 lystfiskere der var taget ud at fiske med kutter fra Thyborøn. Ved middagstid kom der pludselig en stor "hval" til syne tæt på båden. Nogle råbte straks "spækhugger" da der var noget hvidt på kræet. På et tidspunkt svømmede den under båden og lige imellem benene på mig. Vi vurderer den til at være ca. 5 meter lang. Desværre har vi kun enkelte billeder af rygfinnen. Tør i give et bud på hvad det var for en?

Hvaler.Dk mener på baggrund af beskrivelse og fotos, at det drejer sig om en vågehval, der ikke er ualmindelig i farvandet. HL oplyser efterfølgende at observationen blev gjort på en position 21 sømil WtN½N af Thyborøn

Klik på linket, og læs om endnu et eksempel på marsvin, der jager helt inde på lavt vand.

Finhvalen fra Vejle er nu blevet aldersbestemt på grundlag af øjelinserne ved hjælp af den såkaldte aspartic acid racemization technique til en alder mellem 130 og 140, oplyser konservator Abdi Hedayat, Zoologisk Museum til Ritzau.

Metoden er i de senere år blevet brugt på grønlandshvaler og narhvaler, og hos begge arter blev der skønnet meget høje aldre. Hos finhvalen er der også tale om et skøn, og ethvert skøn har en usikkerhed, der desværre ikke er oplyst.

Metoden måler først forholdet mellem to former af asparaginsyre (hhv. en venstredrejet (L) og en højredrejet (D)) i den givne øjelinse. Med stigende alder omdannes L-formen til D-formen. Kender man således udgangspunktet (L/D forholdet ved fødslen) og omdannelseraten fra L til D pr. tid, kan man skønne hvalens alder.

Metoden bygger på en række skøn og antagelser, og dens pålidelighed mangler at blive testet ved hjælp af andre aldersbestemmelsesmetoder. Hos bardehvalerne ville den klassiske metode være at tælle vækstlagene i øregangens vokspropper.

En - så vidt vi kan se af billederne - almindelig delfin (Delphinus delphis) blev lørdag d. 23. okt. 2010 fundet drivende i havnebassinet i Hirtshals. Delfinen var ca. 1,80 m lang, men halen manglede.

Den havde en tamp om den ene luffe, og dette sammen med, at halen var skåret af, tyder på, at den har været fanget i garn.

Hej Jeg så to marsvin lige øst for broen onsdag d. 21. juli. 2010 kl. 1840. De så ud til at ligge i 3 til 4 knob modstrøm og fiskede vist??

Jeg ved ikke om det har nogen interesse, men jeg så to Marsvin ved Jerg Fyr her kl.12,00 [mandag d. 25. oktober, 2010], og det er jo ikke så tit vi ser dem her inde ved Esbjerg.

Redaktøren har sejlet jævnligt i Grådyb i ca. 30 år, og har set marsvin i dybet én til to gange. Anderledes forholder det sig i de øvrige Vadehavsdyb, hvor der ofte ses marsvin i Knudedyb og i sær i Listerdyb. Om der ses marsvin i Juvre Dyb vides ikke, da der er meget lidt sejlads i dette løb.

Vi var 5 birdere, der så 4 nordøsttrækkende spækhuggere på grenen til morgen [tirsdag d. 26. oktober, 2010] i tiden 0828-0839. Afstand: 2 km. Læs evt. mere på dofbasen.dk, når de snart nok bliver indtastet der.

Andre af Hvaler.Dk’s gode venner har sendt yderligere links til observationen.Se:

Uffe Steffensen, Rødekro meddeler, at han og andre i eftermiddag har observeret fire voksne marsvin ved Kalvø Havn i bunden af Genner Bugt. Det er meget sjældent, at der observeres marsvin på denne lokalitet.

Hvaler.Dk har i den hvalfattige eftersommer herhjemme haft udsendinge i Arktis. Dels til Alaska i det nordlige Stillehav og dels til Nordvestgrønland – så højt som til Hans Ø. Vi har modtaget en mængde fantastisk flotte billeder, men har desværre kun mulighed for at vise nogle enkelte.

Fra Stillehavet har vi udvalgt en serie af to pukkelhvaler, der dykker synkront, samt et foto af en koloni af den nordlige pelssæl.

Fra Nordvestgrønland har vi udvalgt foto af for- og bagende på en pukkelhval foruden billeder af isbjørne på isen.

Har lige gået en tur ved Nyby Strand ved Kalundborg [7. okt. kl. 16:30]. Der fik vi øje på en stor flot spættet sæl som ligger og soler

Jeg så 2-3 marsvin inde i Haderslev Fjord, da vi nogle stykker fra Haderslev kajakklub som tog en tur på fjorden den 25/9-10. Klokken var vel omkring 16.00.

Redaktøren har tidligere set marsvin i en smalle Haderslev Fjord, men ca. 2 sømil længere ude.

SNM [Statens Naturhistoriske Museer] er på vej til Skagen efter kræet på billederne. Vi mistænker det for at være langnæbbet alm, delfin, hvad siger I!?

Hvaler.Dk’s udvalg for artsbestemmelse har ud fra antallet af tænder dømt Skagen-delfinen til at være en kortnæbet almindelig delfin (Delphinus delphis)

Redaktøren deltog i går et sælfangsttogt i det tyske vadehav to timer ud af Husum. Det lykkedes - på skånsomste vis - at fange 19 sæler på en sandbanke ved navn Lorenzenplatte. Der blev taget blod- og slimhindeprøver på alle sæler, der forinden var målt og vejet, hvorefter de blev mærket og sluppet fri igen.

Projektet er ledet af Forschungs- und Technologiezentrum Westküste i Büsum, hvis ansatte biologer og dyrlæger overvejende er kvinder på ca. 50 kg. Da sælerne kan veje op til det dobbelte, er vi et hold mænd med en vægt på 100+ kg, der hjælper lidt til med at fange sælerne, stoppe dem i netposer og senere fiksere dem under prøvetagningerne..

Fra Klara Altmann har vi via Andreas Pfander, Kappeln modtaget nedenviste foto af "Kalkgrund-sælen" (se længere nede) i god opløsning. Fotoet viser en sund og frisk sæl (fugtige øjenområder er hos sæler et sundhedstegn, der viser at væskebalancen og dermed ernæringstilstanden er OK), der udnytter en trappe som hvileplads. Det samme ser vi ofte ved olie- og gasinstallationerne i Nordsøen.

Jeg har i dag (mandag den 6. september 2010) kl. 18.52 observeret en sæl midt i Sønderborg Bugt, lige syd for Christian den 10. Bro. Min kæreste så én samtidig længere henne, så der formodes at være 2 sæler. Sælen svømmede med hovedet over vandet i ca. 10-15 sekunder, hvorefter kroppen kom til syne over vandet inden den dykkede. Længere henne dukkede den lige op for at forsvinde straks igen.

Auf der Rückfahrt vom Leuchtturm Kalkgrund nach Ausbringen des PODs 366 haben wir leider keine Schweinswale gesehen, weil das Wasser zu unruhig war. Dafür haben wir um ca. 13h55 [13. sep. 2010] auf einer Sprosse an der Südostseite einen jungen Seehund entdeckt, der es sich offensichtlich "gemütlich gemacht" hatte. Wir haben dann auch nicht weiter gestört!

Denne sides skrivende redaktør havde i går fornøjelsen af at være vikar for bedstemanden på galeasen ”Aventura” af Middelfart på en whale-watching tur i Lillebælt. Turen gik ud af Middelfart kl. 11.00 i silende regnvejr, men allerede få hundrede meter fra havnen dukkede de første marsvin op.

Senere forsatte skibet rundt om Strib Fyr til bøjen ”Den grønne Mand” ud for Skanseodde i Fredericia, hvor flere marsvin dukkede op. På skibets højttaler forbundet til den nedsænkede hydrofon kunne marsvinenes kliklyde tydelig høres. (Et særligt indkoblet devise omformer marsvinenes 150 KHz klik til noget for mennesker hørbart). Senere blev der varskoet ”mågesjov” ½ sømil længere ude ad Tragten, og da skibet nåede derud, kunne man opleve et sted mellem 10 og 20 marsvin jage fisk med mågerne skrigende i luften ovenover. Under turen tilbage til Middelfart – med en lille afstikker ind under den gamle bro – holdt skipper Henrik Traugott-Olsen foredrag bl.a. om marsvinefangsten fra Middelfart.

Umuligt at fastslå, men jeg vil tro, at der i løbet af de tre timer, turen varede, blev set ca. 25 forskellige marsvin – nogle med unger. Læs mere på http://www.galeasen-aventura.dk/Hvaler.htm

Jag såg en delfin hoppa bredvid segelbåten idag[16-08-2010], på väg ut till Flakfort från Malmö. Vet inte vad det är för en sort, den var mellangrå, jämnt färgad, under en meter och hade ett markerat stop (en markerad panna). Underbart fin så klart!

Min søn og jeg fik en kæmpe overraskelse og oplevelse på vej hjem fra fisketur 20 til 30 km fra Hanstholm den 14. juli 2010. To delfiner lagde sig pludselig op foran stævnen af båden og fulgte os i 5 minutter. Vi sejlede mindst 12 knob og det var utroligt at se, hvilken fart de skød og hvordan farten blev skruet en anelse op for at komme så meget foran, at der var plads til at ånde. For det første kunne det være interessant at vide, hvad det er for delfiner? Jeg gætter på, de var 2 m lange, og så var der noget hvidt på dem. Snuden/næbbet var vist også hvidt. For det andet er observationen givet videre til nogen, som måske kan bruge den eller sende videre til nogen, som kan. Jeg vedhæfter et par billeder.

Vi så i øvrigt også en hval på udturen. Tre korte glimt på lang afstand. Jeg gætter på en vågehval, for dem har jeg set nord for Island. Men jeg ved ikke om der findes vågehvaler udfor Hanstholm.

Hvaler.Dk’s redaktører er enige om, at delfinerne på billederne er hvidnæser. At hvalen på udturen skulle være en vågehval er meget sandsynligt.

Den rygfinne jeg så var fuldstændigt som den på billederne og videoerne af vågehvalerne. Jeg er næsten sikker på det var en vågehval. At vi ikke har set hvide finnebånd, kan måske skyldes, dels at vi lå stille så hvalen ikke var i fart, men mere kom nedefra og op og derfor var nærmest krummet sammen. Dels kan det skyldes at vi ikke har set ned på hvalen (man står faktisk lidt under vandoverfladen), men mere parallelt med overfladen, hvorfor vi ikke kunne se gennem vandspejlet. Jeg tror ikke det er usandsynligt, at vi kan have fejlbeømt hvalens størrelse med flere meter, da vi aldrig så hele dyret, har der jo været tale om et kvalificeret gæt.

For mit vedkommende er det enten hesten eller zebraen, og som du siger, er det jo nok mest sandsynligt at det var hesten.

Jeg tror, det var en brydeshval, eller måske en vågehval. Begge hvaler har den samme form på rygfinnen, som den vi så. Jeg så finnen meget tydeligt, og syntes den lignede de nævnte rigtigt meget. Specielt brydeshvalen. Om disse hvaler overhovedet lever i dette område, ved jeg intet om, men den adfærd der er beskrevet på jeres side, minder også meget om det vi observerede, specielt for brydeshvalen.

Intet kan afvises. Grunden til, at jeg har fravalgt vågehval er, at længden blev opgivet til ca. 12 meter, og da hvalen er uddykket tæt på båden, er størrelsesvurderingen troværdig. I øvrigt har jeg erfaring for, at man gerne undervurderer længden. Finhvalen i Vejle Fjord anslog jeg, da jeg stod ude ved dyret til at være 15 meter og den var 17,6. En vågehval, jeg havde set nogle gange ved Middelfart, anslog til ca. 7 meter, og da den strandede viste længden sig af være 9,4.

Yderligere afslører vågehvalen sig ofte ved de karakteristiske og iøjnefaldende hvide bånd på lufferne. på siden http://www.hvaler.dk/nyheder_2009.htm kan man under nedenstående 2 datoer se billeder af vågehvaler i vand med de karakteristiske hvide luffebånd.

Altså – havde det været en vågehval, tror jeg, at man havde bemærket luffebåndende.

”Hører man klapren af hove ude fra gaden, kan det selvfølgelig være en zebra, men det er nok en hest”. Dette er ikke ment arrogant, men et gætteri vil altid basere sig på sandsynlighed. Det kan selvfølgelig være en brydeshval, der har optrådt i Nordsøen, men denne art er ikke før set i nordeuropæiske farvande – dog med en enkelt gådefuld undtagelse.

I september 2000 blev en levende hval observeret i Isefjorden, og da den strandede og døde ud for Kyndbyværket kunne den ene af Hvaler.Dk’s redaktører Carl Chr. Kinze bestemme hvalen til at være en brydeshval.

For fjerde år i træk er der observeret et hvidt marsvin i danske farvande. Vi har fra vores tyske kolleger modtaget en melding om en observation mellem Anholt og Sverige, ca. 1/8 af afstanden fra Anholt til Mölle på den svenske kattegatkyst. Observationen fandt allerede den 4. august om formiddagen kl. 11:00.

De sidste tre observationer er gjort ved Skansen på Nordfalsters kyst (2007), ved Sprogø (2008) og mellem Rudkøbing og Korsør (2009). Ligeledes i 2004 blev der rapporteret om et hvidt marsvin ved Årøsund.

Det vil sige, at der i løbet af de seneste syv år er set hvide marsvin hele fem gange. Det kunne være samme marsvin, men det kunne også dreje sig om flere. I begge tilfælde viser opdagelsen af dyret/dyrene, hvor stor og effektiv den folkelige observationsindsats er.

Tidligere forekomster af hvide marsvin i danske farvande – altså dem vi kender til – kan tælles på én hånd: For lidt over 50 år siden i 1957-58 blev der set et hvidt marsvin i Smålandsfarvandet ved Fejø. I 1929 blev der fanget et hvidt marsvin i den danske del af Skagerrak. Dette dyr blev landet i Hamburg. I 1887 fangede marsvinejægerne et hvidt marsvin ved Middelfart.

Hvide marsvin anses for at sjældne. Der er formentlig ikke tale om albinoer, da visse kroppartier (f.eks. rygfinnen) af de observerede dyr var pigmenterede. Er der mon andre der har set det/de hvide dyr?

Hej Hvaler.dk

Jeg har i dag fredag den 13 haft en fantastisk oplevelse. På cykel fra Gilleleje til Helsingør, var jeg vidne til det I kalder et ædegilde. Klokken var 09.30 cirka en halv sømil øst af Hornbæk havn, da jeg fik øje på en flok måger og hvad jeg tror, var skarver. De var helt vilde og meget aggressive i deres måde at flyve på, og da jeg kom tættere på, kunne jeg se ganske mange marsvin der cirklede i det samme lille område, og som flere gange sprang næsten helt ud af vandet. Jeg stod længe og beundrede dem, inden jeg kørte videre.

Jeg sejler til daglig lodsbåd fra Helsingør, og vi ser næsten dagligt marsvin, men dette her var helt specielt, og det er kun anden gang jeg ser det. Sidste gang var også ved Hornbæk bare længere ude, og der foregik det hele lige under lodsbåden, med mig og en kollega + et par lodser som vidne. Håber i kan bruge oplysningerne til noget, og tak for en rigtig god og spændende hjemmeside..

Vi var to kajakroer, fra Rungsted Kajakklub, der skulle på en aftentur langs kysten fra Rungsted Kajakklub til Vedbæk Havn, efter ca. en halv times stille roning så jeg noget i vandet, som jeg troede var en sæl, men efter at have ligget stille, i den stille regn, som snart ville tage til og de efterhånden store dønninger fra SØ, kom der pludselig to Marsvin til syne. Vi kunne følge dem i ca. 5 min. hvor de kom til overfladen flere gange indenfor ca. 30 meter.

Vi plejer ikke at se Marsvin på den position, det plejer at være ved Hven. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, om det var de fiskeredskaber og evt. indfanget fisk i redskaberne, som var udsat lige præcist der hvor vi så Marsvinene, der kunne være årsagen til deres tilstedeværelse?

Jeg er blevet opfordret til at kontakte jer, angående en hvalobservation jeg havde under havfiskeri på Det gule Rev lørdag d 7. august. Positionen var var gg mm.mmm N gg mm.mmm E (vær venlig ikke at offentliggøre selve positionen, da jeg planlægger en snarlig fisketur til selvsamme vrag, og håber der stadig er fisk at fange.

Jeg kan se at min makker Morten Bladlus allerede har kontaktet jer. I gætter på, at det sikkert har været en finhval, men ud fra billederne på jeres side, mener jeg at rygfinnen var mere sejlformet og afrundet end finhvalens. Nærmest som en delfins. Den var helt sikkert ikke spids. Desuden så jeg den mere som mørkegrå og ikke decideret sort. Den var desuden forbavsende smal over ryggen. I hvert fald den del der var over vandet. Vi så hverken hovedet eller halen på dyret. Det var lidt, som om den var bevidst om, at vi var der. Første gang den var oppe var under 10 meter fra min båd. Et fascinerende syn, specielt taget i betragtning af, at min båd er under 5.5 meter.... Derefter kom den op tæt på en anden båd, og sidste gang var den lidt i en anden retning.

Jeg har kigget lidt på de billeder i har af hvaler observeret i Danmark, og jeg har fundet en jeg mener, ligner den mest. Men vil da lige høre jeres bud først.

Redaktørerne for Hvaler.Dk er gået i tænkeboksen, men holder på, at det er en større bardehval. Ud over finhval kan sejhval selvfølgelig også være en mulighed. Artsbestemmelse er vanskeligt, når der ikke foreligger fotos, men dem når man sjældent at ta’ ude på havet.

Hvaler.Dk er i dag blevet ringet op af Morten Bladbjerg, der fortæller om en observation gjort lørdag d. 7. august på Det gule Rev i Nordsøen ca. 23 sømil vest af Hanstholm.

En større hval uddykkede pludselig meget tæt på båden, med en tydelig blåst både hvad angår kondenseret vanddamp og lyd. Senere uddykkede hvalen yderligere to gange – den ene gang 100 meter fra båden og sidste gang ca. 200 meter fra båden. MB beskriver hvalen som sort med en lille rygfinne og en anslået længde på 12 meter.

For første gang lykkedes det mig at få et foto af et marsvin, der legede med vores båd. Jeg har taget mange billeder med kun vand. Det var den 5/7 kl. 11.00 mellem Snekkeløbet og Yderflak i den nordlige del af Storebælt. Det fulgte os i ca. 15 min., hvor det skiftede mellem styrbords og bagbords side og lige agten for. Se vedhæftede billede.

I 2008 den 22/7 14.00 legede 3-4 marsvin med båden mellem Gilleleje Flak og Rute B i ca. 1 time. Det var ret fantastisk. De lagde sig helt ind til skibssiden og lagde sig om på siden og kiggede op på mig ca. 10 cm. under havoverfladen. Når jeg stak en hånd ned til den, blev den liggende lige til jeg brød overfladen, så strøg den et par meter frem. Et øjeblik senere var den tilbage, og sådan blev vi ved nogle gange. Det virkede som om den sagde: fang mig hvis du kan.

Det er mit indtryk, at marsvin foretrækker at lege med en båd, der sejler for sejl, gerne med ca. 5-6 knobs fart.

Vi havde en sjov oplevelse med et par marsvin i går 7. aug. 2010 da vi var ude at sejle med en ”badering” efter båden hvor min 8 årige søn Rasmus sad i.

Vi var på vej fra Sottrupskov i Alssund til Sandvig, da der ved indsejlingen til Sandvig pludseligt dukkede et marsvin op lige foran båden. Vi sejlede knap 20 knob, så jeg tog hurtigt farten af båden, hvis der skulle være en unge, så vi ikke risikerede at påsejle den. Et øjeblik efter dukkede der 2 marsvin op lidt agter ud, så vi vendte stille båden og sejlede lidt tættere på, hvorefter vi slukkede motoren.

Kort tid efter kom de nærmere, det virkede som de var nysgerrige efter at se hvad baderingen var for noget, på et tidspunkt var de rigtigt tæt på, Nogle gange lå de bare i overfladen og iagttog os.

Vi så også marsvin 5. aug. 2010 på hesteskoen mellem Als og Fyn, da vi var ude at fiske, der var 2 på lidt større afstand samt en voksen med unge tættere på.

Vil bare lige fortælle at jeg og to venner observerede to delfiner ud for Gilleleje (Danland på Tinkerup strandvej) i går den 4. august ved 19 tiden. Måske de samme der blev observeret ud for den svenske kyst dagen før tænker jeg.

De sprang/svømmede mod nord og så ud til at følge efter et par fiskerbåde. Jeg tog et billede med min mobil hvor man kan skimte dem et godt stykke ude. Har dog ikke lagt det ind på pc endnu og ved ikke hvor tydeligt det fremstår.

Am 14.07.2010 wurden um 14h mehrere Schweinswale auf der Gr. Breite der Schlei in Höhe von Burg gesehen. Vier bis fünf Tiere sollen dicht beisammen geschwommen sein und wurden aus ca. 100m Entfernung von einer Kajakfahrerin beobachtet. Die Schweinswale hätten bei Windstärke 3 aus Süd und leicht bewegtem Wasser Kurs auf Schleswig genommen, wären auch gesprungen, später dann aber abgetaucht, so daß sie nicht weiter beobachtet werden konnten.

Dies ist die insgesamt fünfte Sichtung von Schweinswalen in der Schlei. Am 15.Juni 2010 wurden 2 Schweinswale zwischen 21 und 21h30 in Höhe der Ansteuerungstonne Maasholm beobachtet, wie am Vormittag des 28.September 2006 an gleicher Stelle. Im April 1930 wird über die Sichtung eines ".Tümmlers oder Schweinsfisches" bei Grauhöft berichtet und 1921 wurde ein "Tümmler bei Rabelsund wahrgenommen". Tümmler, Schweinsfisch, oder Braunfisch sind alte, heute nicht mehr gebräuchliche Bezeichnungen für den Schweinswal.

På morgentur ved fyret i Strib [tirsdag d. 3. august, 2010, kl. 06:30], gjorde jeg følgende observation:

Derefter så jeg flere småhvaler der boltrede sig i rolig tempo og ”små cirkler” som marsvin plejer.

Redaktørens kommentar: På trods af den kuriøse adfærd, holder jeg på ”marsvin”. De kan have den mest underlige og opsigtsvækkende måde at opføre sig på - netop i farvandet mellem Strib og Fredericia. Jeg tror, at alle de billeder, som Hvaler.Dk har modtaget af springende marsvin, er fra dette farvand.

Årsagerne til marsvinenes spektakulære adfærd i farvandet skyldes ganske givet fouragering, men der kan sikkert også være andre årsager.

På vår torskfiske utflykt med egen motorbåt idag dök två delfiner upp ca 3 meter framför båten när vi låg stilla och fiskade mellan Råå hamn och Kopparhamnen. De två delfinerna hoppade ett par gånger framför fören på vår båt för att sedan försvinna i riktning mot Ven. Det såg ut som ett större och ett något mindre djur, kanske en unge. Med tydliga svarta ryggfenor och ovendel samt en betydligt ljusare buk.

Redaktørens kommentar: "Almindelig delfin" vil være et rimeligt bud på arten. De er tidligere set netop i dette farvand.

Fredag d. 30.7. 2010 hørte vi i radioen P 4 SJ en sejler berette om et bump i båden ved Femø.

Præcis samme oplevelse, som han beskrev, havde vi, da vi dagen før d. 29. 7. 2010 kl. ca. 13.30 passerede nordkosten øst for Sletten på Fejø position 54.56.38 – 11.28.43.

Vi mærkede et blødt bump i bunden af båden, og jeg kontrollerede vores position en ekstra gang. Vi var ca. 50 meter fra kosten og på den rigtige side i mellem de 2 koste, der markere gennemsejlingen på dette sted.

Formentlig på jagt efter høstsild, brød to marsvin havoverfladen foran indsejlingen til Københavns havn, her i eftermiddag. Det er yderst sjældent de gæster Øresund og superspændende, når det endelig sker.

Søndag aften så vi to marsvin og muligvis en unge sydgående vest for Langelands sydspids (Gulstav). 10 minutter senere fulgte et enkelt marsvin på samme kurs. Alle ca. 300 meter ude. Vi så dem fra land ved havblik. Der var desværre også en tynd oliefilm der drev op langs kysten men heldigvis gik marsvinene længere ude.

I dag, søndag den 1.8. 10 sejlede jeg sammen med min søn en ny båd hjem fra Fjeldebroen til Agernæs Havn, Åkrog Bugt, Lille Bælt. Vejret var diset og stille med svage omløbende vinde.

Ud for Svelmø Trille så vi marsvin første gang. 3 - 4 stk. som tilsyneladende fouragerede over den samme område. Tværs af Lyø Krog så vi et marsvin med unge. De to svømmede synkront tæt ved båden. Tyve minutter senere var vi tværs af Signebjerg Krog og igen så et marsvin med unge så tæt ved båden, at vi tydeligt hørte deres blåst. Kort før vi rundede Sønder Hjørne på Horneland så vi 3 svin som tilsyneladende fouragerede over samme område. Jeg gætter på at marsvinene jagtede makrel, som netop nu er ved at indfinde sig her i øhavet. På resten af ruten nordpå forbi Helnæs Fyr observerede vi ikke marsvin. Det kan skyldes, at vinden tiltog og søen blev mere urolig.

Det er altid en glæde at observere marsvin i vores farvand, især dyr med unger. Det fortæller noget om farvandets økologiske status.

Hvaler.dk har netop fra Helen Petersen fået underretning om, at en større hvali dag kl. ca. 11:00 blev set i Flensborg Yderfjord ud for Skelde Vig. HP og hendes mand – på rejse fra Gråsten til Sønderborg i deres 40’ motorbåd - havde netop slækket op på farten, da der var en del marsvin i fjorden, som de ville kigge på. Bagude kunne HP så se en stor mørk ryg skyde op over vandoverfladen - tilsyneladende med kurs mod vest – altså indad i fjorden. Distancen var ret stor, og der blev ikke observeret blåst eller rygfinne.

Fra Carsten Ferslev, der i onsdags i Smålandsfarvandet mærkede et kraftigt dunk i bunden af sit 36’ lange og 6½ tons tunge sejlskib, har vi nu modtaget en GPS-position for begivenheden. På nedenviste kort er positionen for det eventuelle sammenstød (3) sat ud i kortet sammen med de to visuelle observationer fra samme dag.

Redaktøren: Tror det er et uheld fra hvalens side og ikke et bevidst angreb. Den samme hændelse kunne være sket med en finhval i Aabenraa i 2003 (se foto længere nede på denne side) og med pukkelhvalen i Østersøen i 2008.

Vi var på vej fra Lohals onsdag, det var havblik og vi sejlede på motor, vi sejler i en 36 fods sejlbåd der vejer ca. 6,5 tons og stikker 2,10 meter under vandoverfladen.

Ca. 2 sømil nord for Fejø og Femø ud for indsejlingen til Femø gav båden pludselig et stort bump fra sig, min kone var nede i båden hun kikkede op til mig og sagde hvad var det? der var ikke nogle ting om bord i båden der kunne fremkalde dette store bump, kl. var ca. 15,00, jeg kikkede på kortplotteren og ekkolod der var 12,5 meter vand under os.

Kl. ca. 16,00 hørte vi radio sydhavsøerne der sagde at der var set en hval lidt vest for Storstrømsbroen ca. 4 km.

Tidspunkt, retning og distance fra "kl13:02-observationen" 2½ NW af Storestrømsbroen passer fint, så jeg mener, at formodningen er berettiget.

Det er hændt tidligere, at en finhval er stødt op i bunden af et skib. Det skete i Horsens Fjord i d. 16. juli, 2003, og man kan læse mere om episoden i artiklen http://www.hvaler.dk/xaarbog2003.htm

Tak for svaret og for billederne, som vi har kigget lidt nærmere på. Jeg hælder mest til den anskuelse, at det var et marsvin, vi så. Jeg så tydeligt den hvidlige aftegning på bugen, da den bowridede ind under kølen. Aftegningen var afgrænset til et område på bugen og sås ikke op ad siderne som på billedet af delfinen. Rygfinnens form husker jeg desværre ikke med sikkerhed, men jeg bemærkede ikke et næb, som man tydeligt ser på billedet af delfinen.

I øvrigt kan jeg rapportere endnu en observation fra samme område. I dag sidst på eftermiddagen var jeg en tur nede på havnen. Her talte jeg med Jens Wohlert, der har sin båd liggende ved siden af min, og fortalte ham om min oplevelse. Han kunne supplere min fortælling med, at han på en tur med konen og børnebørnene i det samme område havde haft følge af et marsvin på samme måde i en halv snes minutter.

Der er tale om et område, der ligger ret nord for Tunø, og som passeres af mange sejlbåde fra Århus på vej til og fra Tunø. Forrige år passerede jeg det samme område for motor. Det var fuldstændigt havblik, og ved den lejlighed så jeg både en sæl, der stak hovedet op på en halv snes meters afstand for at kigge på os, og lidt senere rygfinnen af et marsvin på lidt længere afstand. Noget kunne måske derfor tyde på, at det er et område med gode fourageringsmuligheder?

Ved en kajaktur mellem Nyord og Kindvig Hoved den 26.7. kl. ca. 17.00 så vi fire marsvin lige vest for sejlrenden.

Redaktøren mener ikke tidligere at have hørt om marsvin i farvandet mellem Bøgestrømmen og Ulvsund

Forleden dag, tirsdag d. 27/7-2010 sejlede vi fra Tunø i min sejlbåd ved halvtretiden om eftermiddagen med kurs hjem mod Århus. Vi gik for sejl, da båden et par sømil nord for Tunø pludselig fik følgeskab af hvad jeg i første omgang vurderede til at være et marsvin af et par meters længde. Det varede 15-20 minutter, hvor den lå og boltrede sig snart på den ene side af båden og snart på den anden side. Så var den foran og så var den bagved. En enkelt gang så jeg den gå ind under kølen og op på den anden side mens den svømmede med ryggen nedad og bugen i vejret. Ind imellem kom rygfinnen over vandet, som man typisk ser det hos marsvin og indimellem lød der plask og nogle kraftige pust. Den var nærmest mørk gråbrun, også på siderne, men med en hvidlig bug.

Jeg har efterhånden set en del marsvin både i Århusbugten og ved Tunø, men de har altid holdt sig på en vis afstand af båden, så bagefter kom jeg til at tænke på om det kunne være en delfin, jeg havde haft selskab af eller om marsvin også kan vise sig fra den selskabelige side? Jeg havde ikke lejlighed til at se hovedet i profil, så jeg lagde ikke mærke til, om den havde et næb.

Jeg kan desværre ikke svare på spørgsmålet, for det kan være begge dele, og for tiden huserer en delfin i Storebælt - så måske. Men marsvin kan også finde på at bowride, selvom det ikke er så hyppigt rapporteret.

Forskellen på marsvin og alm. delfin kan ses ud fra nedenviste billeder. Man bedes bemærke farverne samt formen på rygfinnen.

Fra Linette Sønderby har vi netop fået telefonisk underretning om, at hun lørdag d. 18. juli, 2010 så en stor hval i Farvandet nord for Fyn, nærmere bestemt 200 m vest for Æbelø.

Observationen blev gjort fra en gummibåd i en afstand af ca. 50 meter, og LS anslår at hun så ca. 7 meter af den sorte ryg. Rygfinne sås ikke, ligesom der heller ikke hørtes nogen blåst.

Vi var ude i en robåd den 26. juli omkring kl. 18-21 og så da en finne, højst sandsynligt et marsvin, komme op over havoverfladen samt udåndingspust. Det var omkring 100 meter fra kysten og på fire meters dybde. Det er første gang vi har set et marsvin i Sejerøbugten mellem Gniben på Sjællands Odde og Sejerø.

Fra David Bakø har vi netop fået underretning om, at den formodede finhval i Storstrømmen blev set blæse 2 gange i dag kl. ca. 11:45 i farvandet ud for Bakkebølle Storskov ved Farøbroen mellem Sjælland og Farø. Afstanden mellem observationen kl 11:45 og observationen kl. 13:00 er ca. 7 sømil.

Ved en kajaktur mellem Nyord og Kindvig Hoved den 26.7.2010, kl. ca. 17.00 så vi fire marsvin lige vest for sejlrenden.

Redaktøren har netop modtaget et foto af hvalen i Storstrømmen, og sandsynligheden peger stadig på finhval.

Hvaler.Dk har netop over Lyngby Radio haft kontakt til sejlskib ”Nina”, der med skipper Johnny Weireich i dag kl. 13:02 har observeret en hval i Storstrøm.

Position: ca. 54^o59’ N / 11^o49’ E, ca. 2½ sømil NW af Storstrømsbroen
Antal uddyk: 6-7
Blåst: ikke observeret
Rygfinne: ikke observeret
Farve: sort

Hvalens svømmeretning: vest
Under uddykkende blev set ca. 3-4 meter af ryggen i ½ meters højde over vandet i en jævn bue
Kort tid inden observationen blev set 7-8 marsvin af samme skib i samme farvand

Redaktørens og skipperens umiddelbare gæt er, at det drejer sig om en finhval.

Jeg har iagttaget marsvinene ved Helsingør i nogle år fra stranden i Højstrup of fra min sejljolle og jeg oplever at de sig oftest opholder sig i idvandet der ikke er så kraftigt som strømmen ud i hovedløbet. Her til morgen 3 stk. der ikke så ud til at have travlt ca. 200 m. fra stranden.

Vi har i dag på vores sejltur fra Malmö til København set to marsvin i Øresund et stykke øst for Flakfortet. Der var muligvis tale om et marsvin med kalv, da det ene marsvin var markant mindre end det andet.

I dag [24. juli, 2010] omkring kl. 15.30 da jeg under min vagt som Kystlivredder var ude at padle på mit rescueboard ca. 60-70 meter fra kysten på Brøndby strand, dukkede der pludselig et mørkt hoved op ca. 20 meter foran mig og forsvandt igen.

Jeg stoppede op da jeg blev en anelse overrasket, og kort efter kom hovedet op omkring 4-5 meter ved siden af mit board på bagbord side. Der kunne jeg tydeligt se at det var en sæl med mørke pletter, men hvilken er jeg i tvivl om, den var ikke så stor, men jeg er meget overrasket over at den kom så tæt på mig, det var en fed fed oplevelse da jeg aldrig har set en vild sæl, på så tæt hold..

Et tilsvarende hval-spring ud af vandet skete også i Aabenraa Fjord i 2003 med en finhval. Heldigvis uden at nogle kom til skade.

Finhvalen "breacher" - springer ud af vandet i Aabenraa Fjord. Hvalen ses fra rygsiden.
Foto: Leif Sørensen.

Vi observerede en delfin d. 14.07 i Storebælt mellem Omø og spidsen af Langeland. Vi hørte først et større plask, dernæst udblæsningen der er væsentlig kraftigere end marsvinets.

Delfinen fulgte båden 10-15 minutter både langs siden og den hvilede på bådens bovbølge og legede foran båden. Båden gik 6-7 knob og delfinen accelererede hastigt forbi mange gange, hvor den også var delvist ude af vandet. Den var lys grå på ryggen med lys bug ca. 1,5 meter lang.

Red: Måske er det det samme dyr som blev et par dage inden i samme farvand. Se længere nede under ”Torsdag d. 15. juli, 2010”

Hej
Vi har her til aften [19. juli 2010] været en tur på bæltet, vi sejlede rundt mellem broerne og vi så masser af marsvin pga. det blikstille vand. Vi lå stille ca. midt på bæltet, lidt hen imod den nye bro og mod Middelfart og så (og hørte) rigtigt mange marsvin. Blandt andet en stor og lille der fulgtes tæt. Dejlig aften og dejlig oplevelse, det er længe siden, vi har set nogen marsvin på vores ture.

Med venlig hilsen

Rikke & Martin

2 Marsvin observationer mellem Helsingør lystbådehavn og Aquanauts gamle klublokaler kystnært ca. 500m søndag d. 4. juli 2010

I forbindelse med ovenstående observation supplerer Jens Peder Jeppesen, der er direktør for Øresundsakvariet, med følgende:

Vi er i år startet op på at lave marsvinesafarier dog kun tre i juli måned og 3 i august! Det har været en foreløbig stor succes – turene i juli blev udsolgt på 1½ time og dem i august er næsten væk ! Vi har set fra 6-8 marsvin som det dårligste og op til måske 30 stk. fra Nordhavnen i Helsingør og op imod det nye marsvinehabitat foran Hornbæk Plantage, der er virkelig mange og de er tillidsfulde – jeg sender dig nogle billeder af mine shots!

Redaktørens kommentar: De to ovennævnte observationslokaliteter er spændende, da de ligner hinanden meget. Begge steder er indsnævringer af farvandet, således at strømmen er meget hård, med hvirvler og strømskel, og begge steder er ”hotspots” hvad angår marsvin.

Hvorfor foretrækker marsvinene tilsyneladende at jage i kraftigt strømmende vand? At det alene skulle skyldes en større forekomst af fisk tvivler jeg på, da de fiskere, som jeg har haft kontakt med fra disse farvande, siger, at de ikke på ekkoloddet kan se tættere forekomster af fisk i strømskel end udenfor.

Yderligere virker det underligt, for netop vand i strømskel med opblandinger af forskellige temperaturer og saliniteter er et uegalt og kompliceret medium for udbredelse lyd. Og marsvin navigerer, jager og kommunikerer netop med lyd.

Vi sejlede ud fra Korsør mod Svendborg i mandags [12. juli, 2010]. Cirka 4 - 5 mil nordøst for Langeland observerede vi en delfin, som svømmede i bådens kølvand.

Første observation var lyden af et kraftigt plask, som ikke havde nogen umiddelbar visuel forklaring. Dernæst så jeg "noget" ved havets overflade, men var ikke sikker på, hvad det var. Og til sidst så både jeg og min mand en lysegrå, spidsnæset delfin svømme op gennem bådens kølvand i stærk fart, hvorefter den forsvandt under båden. Vi så den ikke igen.

Vi kan selvfølgelig ikke være helt sikre på, at det nu også var en delfin. Men vi har set mange marsvin og den var ikke hverken samme farve eller form. Den lignede en delfin med en spids snude og i forhold til farven.

Død hval observeret ved Tyra West, Nordsøen. Den drev syd over. Esvagt var ude ved den, men kunne ikke se, hvad det var for en hval, da den var helt opløst. Den havde en tynd oliefilm drivende om sig. Sikkert fra den opløste krop.

Fra Magnus Wahlberg, der er forskningschef på Fjord&Bælt i Kerteminde, har vi netop fået underretning om, at der i går tirsdag d. 13. juli kl. ca. 18.00 tre gange blev set 1½ meter høj blåst i farvandet nordøst for Samsø, ca. 2 Sm nord for Lindholm.

Lille hygge-oplevelse. I går i kajak nærkontakt nær Dyngby Hage nord for Hou [Århus Bugt] med stor flot marsvine-hun og bittelille unge- den mindste jeg har set. Altid en livsbekræftende oplevelse.

Observerede i går aftes [torsdag d. 8. juli, 2010] ved 18:30 tiden en mindre flok på ca. 10 marsvin, heriblandt mindst én helt lille kalv umiddelbart nord for Helsingør Nordhavn helt inde på 5-8 meters vand. Der var helt klart tale om ”grisefest” med masser af måger i aktivitet. Marsvinene var tydeligt i gang med at fouragere og blev i området i de cirka 10 minutter, vi kiggede på – kom ganske tæt (under 10 meter) på vores RIB, som lå og drev med slukket motor, og syntes helt upåvirkede af vores tilstedeværelse.

Fra Isefjorden…
Var ude på Isefjoren i dag ud ved østbøjen ud for hundested, hvor vi så en flok marsvin på 5 stk., og der var 2, der sprang næsten helt ud af vandet - kunne desværre ikke få billeder af det.

mvh
Jørgen Ancher Bihlet

Fra Uffe Steffensen har vi fået telefonisk underretning om, at der i dag var flere marsvin med unger ved Starbæk Grund ud for Aabenraa Fjord samt marsvin – uden unger - i Stegs Vig på Nordals.

8-10 marsvin observeret ved Tinkerup Strand neden for Dansk Folkeferies sommerhusområde tæt under land 50-100 m fra kysten den 3. juli kl. 22-22:30.

Hallo

Am Dienstag den 15.06.2010 wurden zwei Schweinswale zwischen 21h und 21h30 in Höhe der Ansteuerungstonne Maasholm gesichtet. Dies ist die vierte Sichtung von Schweinswalen in der Schlei nach 1921, April 1930, und dem 28.September 2006.

Am 22.06.2010 wurde von Herrn Leon um 14h ein mindestens schon 1-2 Wochen toter Schweinswal in Höhe des Sperrgebietes Damp im Wasser treibend gesichtet. Die Koordinaten sind: 54°35,546'N 010°08,527'E. Herr Leon bemerkte einen Tampen der an den Schwanzstiel befestigt ist und auf einem der Fotos gut zu erkennen ist.

Es ist sehr wichtig zu wissen, wann und wo der Kadaver strandet, um etwas über die Driftgeschwindigkeit und Richtung zu erfahren. Auf Grund der Bilder dürfte das etwa 150 cm große Tier vermutlich weibliche Tier zu identifizieren sein. Der Seehundjäger v. Dollen, in dessen Zuständigkeitsbereich der Schweinswal wahrscheinlich strandet, wurde telefonisch vorab informiert.

Mens man sørger over hvalen i Vejle, så får Grønland lov til at fange ni pukkelhvaler i den anden ende af riget. Se:

En grønlænder har spurgt mig, hvorfor man ikke foretog en human aflivning af den lidende finhval, når det nu stod klart, at den ville dø. Så ville man også kunne have anvendt de mange tons kød til føde, i stedet for blot at destruere det. Jeg blev ham svar skyldig, men I kan måske hjælpe?

Pinngortitaleriffik - Grønlands Naturinstitut - Greenland Institute of Natural Resources

Redaktøren kan desværre heller ikke hjælpe grønlænderen med et svar, men henviser til to artikler, der kommer lidt ind på den berørte og meget vanskelige problematik – måske sat lidt på spidsen. Begge artikler har denne sides bestyrer som forfatter.

Kommentar i Information, 2. juli, 2009, ”Hjælp hvalerne - skyd en sæl”. Kan læses på adressen http://www.information.dk/196393

I øvrigt kan man i den af Lars Maltha henviste artikel også læse, at vågehvalkvoten i Vestgrønland er reduceret fra 200 til 178, og finhvalkvoten fra 19 til 16.

Via en af Hvaler.Dk’s tyske forbindelser – Dr. Andreas Pfander - har vi fået underretning om en sæl på en befærdet badestand ved Eckernförde.

Desværre er der ingen af fotovinklerne der muliggør en kønsbestemmelse, men ud fra nærbilledet, mener redaktøren, at det drejer sig om en drægtig hun

Fra Martin Sejerup på, Skjold feltet (55,53° NORD & 4,9° ØST) har vi modtaget film og fotos af marsvin. Filmen er i god opløsning, og har derfor en størrelse, der ikke gør det muligt at lægge den ud på denne side for nuværende. Billederne af marsvin med kalv viser vi herunder – dels i hel format, og dels som udsnit.

Via vores tyske kontakt Andreas Pfander har vi fået følgende interessante marsvineberetning fra det sydfynske Øhav.:

Herr Jaich aus Süderbrarup, berichtet über ein beeindruckendes Erlebnis. Er sei am 16. Juni 2010 östlich der Insel Aerö zwischen querab Söby und ca 54°55'N 010°24' Ansteuerung Aerösköbing mit einem Freund gesegelt. Gegen 16h hätten sie bei Wind aus NW zwischen 1und 2 Bft. mehr als 28 Schweinswale gesichtet. Immer wieder seien neue Gruppen zwischen zwei und sechs Tieren neben der Bordwand aufgetaucht oder seien im Kreis geschwommen seien, teilweise begleitet von Jungtieren. Ein größeres Tier sei 15m vorm Bug plötzlich aufgeschreckt schnell weggeschwommen. Das sei aber die Ausnahme gewesen.Bei der Zahl 28 hätten sie aufgehört zu zählen. So etwas habe er in den 50 Jahren, die er auf der Ostsee segele, noch nicht erlebt.

Den 16. juni 2010 observerede hr. Jaich fra Süderbrarup mindst 28 marsvin i havområdet øst for Ærø mellem ca 54° 56'N 010°28'E (ud for Søby) og ca 54°55'N 010°24' (anduvingen til Ærøskøbing)... Der var tale om flokke på mellem to og seks dyr, nogle af dem med unger. Dyrene kom helt hen til båden og svømmede rundt om den. Et enkelt dyr for til side kun 15 m foran stævnen. I de 50 år, som hr. Jaich har sejlet på Østersøen, har han aldrig oplevet noget lignende.

Jeg ville lige dele en dejlig oplevelse jeg havde med min far og en god ven. Vi sejlede til Brandsø for at nyde en dag på den dejlige ø. På stenene langs den nordøstlige kyst, lå mindst 12 spættede sæler og solede sig. Da vi kom forbi svømmede flere af dem ud til os og lå ganske tæt ved båden. Ude på bæltet mødte vi minimum 5 marsvin af to gange og en masse alke og edderfugle.

Redaktøren har gennem de sidste snart 40 år sejlet forbi ”Sælhage” adskillige gange uden at se en eneste sæl på revet, men selvfølgelig fortæller navnet på lokaliteten i søkortet, at de har været der tidligere. Nu er de åbenbart vendt tilbage.

Her er lige et billede jeg tog forleden, da vi var ude i Sundet og kigge efter marsvin.
Vi så mellem 15 og 20 i tidsrummet 18-22 lige ude for Nordhavnen i Helsingør.

Hvaler.dk har modtaget flere beretninger om en ung spækhugger, der strandede
levende og nu er bragt til definariet i Harderwijk.

Jan Willem Broekema fra European Cetacean Society's nyhedsfromidling skriver:

A young, 3.5 m long female Killer Whale (Orcinus orca) has been captured alive but weakened in the Wadden Sea near the island of Ameland (north border of The Netherlands). This species is rather rare in these waters and the last occurende was more than 60years ago.

The animal has been transferred to the Harderwijk Dolfinarium to regain strength and will if possible be set free. If it survives.

Jan Strietman-Wouter skriver:
In the last few weeks I read on your website that two weeks ago an orca was reportedly seen in your waters.

You might be intersted in the fact that tonight an 3,5m orca has been caught near Lauwersoog in the north of The Netherlands by people of the Dolfinarium. This was decided after it was seen swimming yesterday and today and appeared to be very weak. It is currently on transport to the Dolfinarium to be taken into rehabilitation.

It would be interesting to see if we are dealing with the same animal. Therefore I'd like to know if you have any pictures and/or a size estimate of 'your' orca?

Da vi desværre ikke har billeder af den danske spækhugger (endnu?), kan vi ikke endeligt afgøre dette, men "vores" spækhugger var formentligt et større, voksent dyr.

I disse dage laver DMU [Danmarks Miljøundersøgelser] lydoptagelser af marsvin i Lillebælt. Der var havblik, blå himmel og marsvin overalt hvor øjet faldt! Det var helt fantastisk. Der var hele tiden adskillige smågrupper at se. Der var flere små kalve flankeret af deres mødre, og vi så mange forskellige typer adfærd som ingen af os havde set marsvin udføre før: Vi så noget der lignede små spring ud af vandet (rooster tailing), vi så haler blive klappet mod vandoverfladen og endda et marsvin der stak hovedet ud af vandet, måske for at se på os. Flere gange var dyrene tydeligvis i gang med at fouragere for mågerne kom og dykkede hvor marsvinene kom op og små fisk røg ud af vandet - sikkert i et forsøg på at flygte fra marsvin nedenunder. Virkelig en storslået oplevelse.

Vi lå i vores lille båd lige ved "Soldaten" den grønne indsejlingsbøje lidt nord for Strib. Vi fik rigtige gode lydoptagelser, som dels er til min PhD, hvor jeg sammenligner lydene fra danske og canadiske marsvin for at se om Stillehavsmarsvinet har tilpasset sine kliks til overlap med Dalls marsvin (se www.videnskab.dk 21/6 - 2010). Dels undersøger Satoko hvor godt en japansk datalogger (en A-tag) fungerer og hvor langt væk den kan optage marsvinene, og Jakob tester en ny type optagesystem.

I øvrigt har redaktøren i dag været i kløerne på pressen vedr. finhvalen i Vejle. Herom kan man læse på siden:

Vi lå med FREM på Fænø med et firma, som havde booket os til en udflugt med grill-middag om bord. Gæsterne fik foruden det super dejlige aftenvejr, en helt særlig oplevelse, da en mor med uge svømmede tæt forbi os. Da vi senere sejlede hjem mod Kolding, så vi endnu en voksen med unge, men det kan jo være det samme par. Sandsynligvis er ungen født inden for de sidste par dage. for tilsyneladende, er rygfinnen ikke at se udfoldet, men det kan jo være billedkvaliteten.

På denne årstid er vi lidt mere opmærksomme på at se efter marsvinene, for det er jo sædvanligvis lige midt i juni, at vi ser de første unger. Sidste år var det ved Sankt Hans, men nu er fødslerne begyndt, og det vil med sikkerhed være let at se mange nyfødte i de næste uger.

En lille sæl opholdt sig også i Fænø Sund, det er måske den samme, som vi flere gange har set på Fjorden.

Fra kranfirmaet i Vejle har vi netop fået oplyst at hvalens længde var 17,6 meter og vægten 23.680 kg. Efter nedenstående tabel over normalvægte for finhvaler udarbejdet af hvalforsker Christina Lockyer skulle vægten have været 30.590 kg, hvilket således betyder, at hvalen lå på ca. 77 % af normalvægten.

Da finhval-sagaen for tiden bliver behandlet udførligt i medierne, vil Hvaler.Dk tillade sig af slappe lidt af de næste dage.

Arbejdsgruppen bag Hvaler.Dk - Carl Chr. Kinze, Svend Tougaard og Thyge Jensen - vil gerne takke de mange mennesker, der via sms, telefon eller e-mail har holdt os orienterede om Vejle-finhvalens færden i vore farvende.

Desværre har det endnu ikke været muligt at svare på de mange henvendelser, men dette vil ske i løbet af de næste dage.

Hvaler.Dk er enige med de mange, det har udtrykt betænkeligheder over den måde hvorpå Skov- og Naturstyrelsen og eksperterne har håndteret hele forløbet.

Den strandede finhval i Vejle Fjord er død, oplyser konservator Joakim Engel fra Naturhistorisk Museum.

- Der har ikke været livstegn fra hvalen siden klokken otte i morges. Vi ligger på siden af den i en båd, og der er ingen tvivl. Den er død, siger Joakim Engel.

Hvalen vil nu blive slæbt ind til Vejle Havn og lastet på en blokvogn, hvorefter den bliver kørt til København for at blive skeletteret.

Finhvalen vendte i løbet af aftenens højvande, så den nu klokken 22.00 ligger med hovedet i den rigtige retning imod sejlrenden. Det foregik langsomt - meget langsomt - 20 meter tog 3 timer, så hvalen svømmer ikke men maver sig frem - ind imellem lægger den sig på siden, måske for at aflaste kroppen. Men den så her til aften ikke ud til at have noget ønske om at skulle dø i Vejle Fjord.

Kl. 13: 30 fik hvaler.dk en melding fra Betina Sivebæk, Vejle om, at hvalen stadig var i lige på samme sted, og kl. 15:00 indløb samme besked fra Jeppe Locht, TV-Syd.

Vandstanden ved Vejle Havn er her kl. 14:10 +11 cm, og den vil toppe omkring kl. 19:30 med + 43 cm. Vi må derfor formode, at hvalen vil slippe bunden sidst på dagen, og det bliver spændende at se, hvad der herefter sker.

Mens man venter, kan man læse min medredaktør Carl Chr. Kinzes interessante artikel om Hvaler i Vejle Fjord. Hent den her som doc-fil

Fra Jeppe Locht, TV-Syd, har vi netop (kl. 11:30) modtaget melding om, at finhvalen i Vejle ligger på samme sted og stadig er i live. Vi må formode, at hvalen kommer til at flyde igen hen imod aften, hvor vandet vil stige med ca. ½ meter.

Redaktøren har her til aften været i Vejle for at følge med i finhvalsagen. Hvalen var kommet fri fra sidste stranding på højvandet kl. 18:30, men allerede ca. ½ time efter stødte den igen på grund ca. 1½ km længere inde i fjorden ca. 300 meter ud for å-udløbet på havnens sydside.

Kl. 21:30 var jeg på havnen, og da Vejle Brandvæsens rip båd kort efter var for indadgående i havnen prajede jeg denne, og de to besætningsmedlemmer Kim Larsen og Lars Bering Lærkegård tilbød velvilligt at sejle mig ud til hvalen.

Hvalen lå som ved de andre strandingssteder på ca. 1½ meter vand, og var kæntret en smule over på venstre side. Som det ses af et af billederne, var huden på ryggen mere læderet, end den var, da jeg sidst inspicerede hvalen i onsdags. Sprækkerne i hvalens hud skyldes muligvis sollys og udtørring.

Brandvæsnet havde lagt bøjer ud rundt om hvalen i god afstand, men ellers var der ingen ændringer i strategien fra Skov- og Naturstyrelsens side

Skov- og Naturstyrelsen er den ansvarlige myndighed i forbindelse med strandingssager som denne, og strategien i den aktuelle stranding udtrykkes på siden: http://www.skovognatur.dk/Nyheder/hval_17062010.htm hvorfra vi kort skal citere:

”Skov- og Naturstyrelsen har - på baggrund af rådgivning fra Statens Naturhistoriske Museum, Zoologisk Museum, Fiskeri- og Søfartsmuseet samt DTU Veterinærinstituttet - besluttet, at den strandede finhval i Vejle Fjord får lov at dø en naturlig død. Hvalen vil med andre ord IKKE blive aflivet.”

Hvaler.Dk vil gerne her tage kraftigt afstand fra denne beslutning, som vi mener er både uetisk samt i problematisk i forhold til dyreværnsloven.

Bemærk revner og sprækker i skindet
Foto: Thyge JENSEN (Må kopieres og anvendes af alle med kildehenvisning)

Redaktøren vil endnu engang beklage, at der ikke er svaret på alle de indkomne mails, men dette vil forhåbentlig ske i løbet af weekenden.

….og så lige: Redaktøren er blevet lokke til at være offer i Politikens faste lørdagsindslag ”7 døgn”. Teksten er ikke skrevet af mig selv, men af en journalist på baggrund af en to timers lang telefonsamtale.

Seneste melding fra fra Vejle Fjord er, at finhvalen er svømmet under broen og er på vej ind mod Vejle Havn

Hvaler.Dk har netop fået underretning om, at finhvalen i Vejle Fjord er kommet fri af stranden ved egen hjælp, og nu svømmer over mod nordsiden af fjorden.

Redaktøren udsende i går aftes vedlagte pressemeddelelse, som en kommentar til Skov- og Naturstyrelsens administration af finhval-sagen fra Vejle. Pressemeddelslen har givet anledning til en del tidskrævende henvendelser, hvorfor denne hjemmeside ikke vil kunne forventes opdateret før sent i aften. Desværre kan e-mails heller ikke forventes besvaret før sent i aften eller i weekenden.

Da Hvaler.Dk's redaktør ikke har mulighed for at køre til Vejle i dag, vil dagens opdateringer af denne side sikkert blive sparsomme. Skov- og Naturstyrelsen, som er den ansvarlige myndighed i forbindelse med hvalstrandinger, overvejer for tiden det videre forløb.

Om etiske og praktiske overvejelser i forbindelse med aflivning af større hvaler har redaktøren tidligere begået en artikel, der kan hentes her som pdf-fil.

Hjemmesideredaktøren har i dag været i Vejle for at følge og rådgive i forbindelse med strandingen ved Ibæk i morges.

Da jeg ankom kl. ca. 09:45 var Vejle Brandvæsen på stedet og i færd med at oversprøjte hvalen for at holde skindet vådt og fugtigt. Vandet var da på det laveste, og det blev besluttet alene at holde hvalen våd og afvente højvandet senere på dagen. Hvalen lå oprejst med hovedet vendt skråt ind mod kysten. Vanddybden ved hovedet var ca. 1,5 meter og øgedes ud efter langs med kroppen. Når man stod foran dyret, kunne man tydelig se farveforskellen på venstre og højre side af hovedet. Højre kæbe er hvid og venstre har den normale mørke farve som resten af kroppen.

På stranden var en af Vejle-brandmændene og Britta Jensen, Tørring så venlige at notere åndedrætsfrekvensen, der mellem kl 10 og 11 lå på et blåst ca. hvert 4½ minut.

I løbet af formiddagen kom hvalen til at lille mere parallelt med kysten med hovedet mod vest og senere kom den til at ligge med hovedet skråt ud mod fjorden. Hvalen begyndte at anvende halen og endelig kl. 12:25 slap hvalen grunden og begyndte langsomt at svømme i vestlig retning. Hvalen svømmede tæt på kysten med brandvæsens redningsbåd mellem den og stranden, man alligevel lagde den sig efter ca 20 minutter igen ind på stranden ca. 1 km længere inde i fjorden.

Åndedrætsfrekvensen steg i løbet af dagen og lå kl. 15:00 på et blåst hvert 55 sek., kl. 16:00 på et blåst hvert 45 sek. og kl. 16:30 på et blåst hvert halve minut. Redaktøren har under observation af en finhval i Aabenraa Fjord til sammenligning registreret en frekvens på blåst hvert 7. minut

Episoden giver selvfølgelig anledning til en masse forskellige overvejelser, og om disse kan man læse om i følgende artikler, der alle har redaktøren som hovedforfatter:

Og hvad så?

Finhval-sagaen gav sommer og efterår 2003 anledning til en lang række spørgsmål, hvoraf de fleste havde det til fælles, at de vanskeligt kunne besvares. Der blev spurgt om - og vi spurgte os selv om - følgende:

Hvilke(n) slags hval/hvaler er det?

Hvor mange er der?

Hvor store er de?

Hvad laver de?

Hvorfor strander de ikke? ¼

og så det sværeste spørgsmål:

Hvorfor er de her?

¼tæt fulgt af

Hvor blev de af?

Artikel om aflivning af større hvaler – læs artiklen Aflivning af hvaler ( i Word-format)

Som opfølgning på telefonsamtalen, så oplyser min bror (Dan Ettrup) at hvalen, der er standet i Vejle Fjord er omkring 10 m lang. Den er strandet 5-7 m fra kysten ca 2 km øvt for broen på sydsiden af fjorden. Den ser ud til stadig at bevæge sig, men det er ved at blive lavvandet.

Skærbæk Kajakklub i Skærbæk ved Fredericia ( http://www.skaerbaekkajakklub.dk ) havde 12 roere på vandet her til aften (15. juni) og omkring kl 19 hørte vi først finhvalen blæse 3 gange, før vi endelig så den - ca. 100 meter ud for kajakklubbens klubhus ved Hagenør (breddegr. 55°30'33.42"N, Længdegr. 9°38'22.58"Ø). Den så umiddelbart ud til at have retning mod lillebæltsbroerne, men vi så den igen længere inde i fjorden - faktisk ud for Skærbækværket ca. klokken 19:15. Endelig så vi et enkelt blæs 5 minutter efter - igen længere inde mod Kolding.

Marsvin så vi en 3 stykker af, men det hører nærmest til sjældenhederne hvis vi ikke ser et par stykker når vi er ude.

Fra Günter Herrmann, Wasserschutzpolizeirevier Flensburg, har vi fået melding om, at en roer i aftes mandag d. 14. juni, kl.ca. 19:15 så den formodede finhval uddykke to gange ud for Kollund Mole i Flensborg Fjord.

I dag mellem kl. 12 og 13 observerede Frank Frosch en finhval ca. 100 m ud for stranden ved Vemmingbund ved Broagerland. Hvalen var sort med en lille rygfinne langt tilbage på kroppen, og længden vurderet til 12-13 meter. Hvalen svømmede frem og tilbage langs kysten og blev set uddykke 4-5 gange. Under uddykkene kunne blåsten tydelig høres, ligesom dampen fra udånding var tydelig. Finhvalen var stadig på lokaliteten, da Frank Frosch forlod stranden kl. 13.00

Jeg blev opmærksom på jeres hjemmeside via teksttv, og derfor vil jeg lige fortælle, at jeg sammen med min familie så et ca. 10 meter langt sort dyr i havet øst for Samsø fredag den 4. juni sidst på eftermiddagen. Vi var på vej hjem til Ballen Havn fra Bosserne og så den i overfladen, hvor der var ca. 20 m dybt omkring 300 meter fra kysten. Vi havde hørt om spækhuggeren, men der var ingen trekantet finne. Vi vendte for at se nærmere på den, men den dykkede og forsvandt. Efter et par dage blev jeg opmærksom på observationerne af finhvalen, hvilket forklarede vores iagttagelser. Jeg vil gerne høre fra jer, hvis I mener at det passer med de øvrige observationer.

Fra Günter Herrmann, Wasserschutzpolizeirevier Flensburg, har vi fået melding om, at en finhval i går, søndag d. 13. juni, kl. 17:00 blev set dykke ud to gange i Flensborg Yderfjord ca. 200 meter ud for Langballigau. Svømmeretningen var mod Holnis indad i Fjorden.

Jeg har lagt en lille aktuel-side om gråsælerne op på vores hjemmeside - I kan se den her:

Jeg bor helt ned til Mosvig/Lillebælt. Jeg observerede i dag lørdag d. 12. juni 2010 vores lokale havørnepar flyve lavt ud over Lillebælt v. 12.30 tiden; men fik pludselig øje på en stor mørk ryg med en lille finne dukke op i overfladen ret langt ude imellem Jylland og Brandsø (anslået halvvejs; ca. 5 km). Den dykkede men dukkede op 4 gange i løbet af de næste 9 minutter. Den havde ikke travlt; men bevægede sig svagt imod SSØ i retning mod Assens. Jeg vil dømme den til ca. 13-15 meter og synlig blåst, selv på denne afstand. (Obset igennem 34x forstørrelses-teleskop.)

Eine Segelcrew hat am Dienstagabend [8. juni] einen 12 bis 15 Meter langen Wal in der Eckernförder Bucht gesichtet. Der Meeressäuger ist nach Beobachtungen der Segler zweimal innerhalb einer Stunde zum Luftholen aufgetaucht. Die Segler sahen den Wal zwischen 20 und 21 Uhr etwa eineinhalb Seemeilen östlich des Segelhafens vor der Schwansener Küste in Höhe Hohenstein/Karlsminde. Der Wal mit dunkelgrauem Rücken tauchte nach Angaben der Crew etwa 200 Meter von der Segelyacht entfernt auf. Auch der italienische Segel-Journalist Christophe Julliand sah das Tier. „Die anderen haben mir natürlich nicht geglaubt – bis sie den Wal eine Stunde später selbst gesehen haben“, berichtete der Mitarbeiter der Zeitschrift „Farevela“. Der Wal dürfte bei der Futtersuche den Heringsschwärmen gefolgt sein und deshalb in die 20 Meter tiefe Bucht geschwommen sein.

I en maskinoversættelse med enkelte korrektioner lyder den tyske tekst således:

En sejlende besætning så tirsdag aften en 12-15 meter lang hval i Eckernförde-bugten. De marine pattedyr er udfra observationer af matroserne tilsyneladende uddykket to gange inden for en time for at trække vejret. Matroserne så hvalen mellem kl. 20 og 21 omkring en halv mil øst for sejlerhavnen, udfor Schwansener Küste nær Hohenstein / Karlsminde. Hvalen dykkede med mørk grå ryg, ifølge besætningen omkring 200 meter fra båden. Den italienske sejler journalist Christophe Julliand så dyret. "De andre har naturligvis ikke troet mig, indtil de selv så hvalen selv en time senere," rapporterede de ansatte i magasinet Farevela. Hvalen har formodentlig under fødesøgning fulgt sildestimerne og derfor svømmet ind i den 20 meter dybe bugt.

Eckernförde - Grydeløb/Hansebugt: 38 sømil på 15 timer, gennemsnitsfart: 2,5 Knob

Der er ikke noget i tid og afstand, der umuliggør, at det kan være samme dyr, men vi har også netop modtaget følgende mail fra Andreas Trägårdh

Hej

Jeg var så heldig at se finhvalen fra IC-toget, da jeg passerede over storbælts broen, på vej fra København til Århus, en tidlig torsdag aften, jeg mener det var den 20 maj.

Den kom op til overfladen, træk vejret og dykkede hurtigt ned igen, det skete næste lige under broen og toget hvor jeg sad. Det var et storartet syn.

Mvh.

Andreas Trägårdh

Da der i slutningen af maj optrådte en ”spækhugger” i Storebælt, gav mailen anledning til følgende korrespondance:

Kære Andreas Trägårdh

Tak for mailen.

Det hele er meget mystisk, fordi vi har flere meldinger om observation af en "spækhugger" i Storebælt fra sidst i maj.

Spørgsmålet er, om "spækhuggeren" fra Storebælt i virkeligheden er den finhval, der for tiden optræder i Lillebælt.

Derfor: Kan du give en nærmere beskrivelse af hvalen - finnestørrelse og placering, synlig blåst, størrelse o.s.v?

Og kan det være en spækhugger, du har set?

Mvh

Thyge JENSEN

Hej Thyge

Jeg har nu siddet og kigget og sammenlignet billeder af finhvalen og spækhuggeren, fundet på nettet. Det var ikke en spækhugger jeg så (det ville jeg også have vidst allerede da!)

- Synlig blåst (hvis med blåst menes den damp/sprøjt geiser der kom op af "næsen" da den peakede overfladen)

- Størrelse?

Hvalen jeg så var meget stor og med et meget langt hoved og forkrop, med et stort "hjerteformet" luft indtag midt på hovedet som jeg så åbne og lukke sig. De billeder jeg har fundet hidtil syns jeg bekræftiger at det kunne have været finhvalen.

Det var så betagende at jeg omgående skrev en SMS til en veninde om den. Men det er svært at bedømme størrelsen når man kun ser den i relation til det hav der omgiver den, og så tilmed opserveret fra et tog i fart. Men regn med at jeg kunne se mange detaljer - det var en rigtig stor hval.

Mvh

Andreas

Ingen tvivl om, at det er en stor bardehval, som Andreas Trägård har set fra toget

Altså: Muligvis befinder der sig to finhvaler i indre farvande for tiden, ligesom der gjorde i 2003.

Hvaler.dk har i dag via Lyngby Radio fået melding om at finhvalen (anslået til 12 meter) i dag kl 12:20 er set af en lystbåd ved Grydeløb og Hansebugt ca. 5 km sydøst for Fåborg.

I aftes [mandag d. 7. juni, 2010] mødte 3 robåde med ungdomsroere og voksne fra Assens Roklub hvalen mellem Assens og Baagø. Adskillige gange så vi den lange ryg og vandsprøjtet + finne. Sidste gang kun ca. 300 meter nord for Assens Havn kl. ca. 20 - meget spændende!

Spækhuggeren er blevet set udenfor Nyborg fjord(?) kl 12.30-13 i lørdags d 5e juni fra en sejlbåd.

Stor hval observeret i Kolding Fjords udmunding i Lillebælt udfor Skærbæk kl. 20.00-20.20. [6. juni, 2010]

Set dykke ud 4 gange, sidste gang i sundet mellem Fænø Kalv og Jylland svømmende i sydøstlig retning.

På vej hjem fra Fyn, gjorde min datter dennes mor og jeg et ophold på Café Razz, Havnegade 30, Middelfart - for at få lidt at spise. Mens vi ventede på serveringen nød vi udsigten over Lillebælt i det fine vejr, da der pludselig til vores og andre gæsters store overraskelse dukkede en hval op 20 til 25 meter fra kajkanten. Hvalen bevægede sig i sydgående retning mod den gamle bro, hvor den atter blev observeret et par gange af de forundrede tilskuere. Ved hvalens uddyk tæt på os, hæftede jeg mig ved den forholdsvis lille rygfinne og antager derfor at der er tale om en finhval ligesom andre observationer tyder på.

Fra Kim Borg, Snoghøj har vi pr. telefon modtaget nye oplysninger om finhvalen i Lillebælt. KB hørte og så i dag kl. 17:30 en større hval få meter fra kysten ud for Sønderskovvej ca. 1,5 km vest for den gamle Lillebæltsbro. KB blev opmærksom på hvalen på grund af lyden fra blåsten og så efterfølgende en enkelt uddykning, med en lang ryg afsluttet af en lille rygfinne. Både beskrivelsen af lyden og af rygfinnen peger entydigt på finhval.

En større hval blev observeret ud fra Løverodde på vej ind i Kolding
Fjord i eftermiddag - gætter på det var finhvalen som allerede er omtalt
på siden. Desværre ingen billeder.

Med venlig hilsen,
Morten Pedersen, Kolding

Mellem kl 15 og 15.30 sejlede vi i vores båd ca. 1 sømil nord for Fænø Kalv, da en stor hval dukkede op blot 5 meter fra båden. Stor var overraskelsen !

Den dykkede men vi så den 3 gange mere ved Løverodde - Skærbækværket - og Gudsø Vig ved Kolding Fjord.

Ved ca 1500 tiden var vi flere i Sildemarken, ca 150m vest for molehovedet på Middelfart havn. der opserverede en hval, meget lig den på billederne fra Båring Vig.

Hvalen blev opserveret ca 40 m fra land. den bevægede sig syd mod den gamle bro.

Ud fra billeder og oplysninger vdr. Større hval i Bårringvig, kan jeg oplyse at jeg så en tilsvarende hval i dag kl ca 14.00 ved havne molen i Middelfart.

Hvalen brød overfladen ca 5-8 meter fra kajen den løftede samtidig min line fri af vandet (jeg fiskede efter horn fisk) så det var noget af et chok, jeg fik der, den var godt nok stor på så kort afstand.

I løbet af formiddagen (6.6. 2010) blev der observeret en mellem 10-12 m lang hval ud for Vejlby Fed i Båring Vig. Billeder som vi har modtaget fra Frank Thygesen viser at der er tale om en finhval.

Hvalen opholdt sig på kun 5 m vand og manøvrerede tæt mellem to både uden at støde ind i dem. På billedet kan man se hvor TÆT hvalen kom på bådene.

I de seneste år er vi blevet mere opmærksomme på forekomsten af større hvaler i de indre danske farvande og meget tyder på at de optræder hyppigere end tidligere antaget.

Af de tidligere finhvalforekomster har vi lært, at dyrene opsøger de samme lokaliteter – nogle gange flere gange under et besøg. Vi ved ikke om hvalerne æder på disse lokaliteter eller om de prøver at finde en vej ud.

Det nærmeste naturlige udbredelsesområde for finhvaler ligger i Norskehavet, men tidligere (1890’erne) har der været fangst på finhvaler i Oslo Fjorden. Den seneste stranding af en finhval og det seneste dødfund på dansk kyst fandt sted i 1958 (Næsby, Lolland), mens der i de seneste år er fundet tre døde finhvaler længere inde i Østersøen. I 2003 fandt man et aborteret foster i nærheden af Kiel (Weißenhäuser Strand).

Finhvalen æder ofte fisk og hedder derfor også sildehval. I Båring Vig skulle der for øjeblikket være mange sild og andre småfisk. Sæler og hvaler i Danmark hører meget gerne fra folk der kan dokumentere enten hvalens færden eller forekomsten af stimefisk eller begge dele.

I dag ca. kl. 10.00 kom jeg kørende på Kystvejen i Kalundborg. Ca. 100 meter fra kysten dukkede en spækhugger om i vandoverfladen - svømmede langs kysten, dykkede og kom op ca. 30-40 meter fremme.

Hvaler.Dk’s mand på Rømø meddeler, at han søndag d. 30. maj observerede to spættede sæler med unger på Bollert, som er Rømøs nordende. Samtidig sender vor man i Århus os efterfølgende link, vedr. marsvin i Østersøen. Se: http://jp.dk/indland/article2084278.ece

I forbindelse med den formodede spækhugger i Storebælt var hjemmesidebestyreren i P4, hvor jeg nævnte, at jeg ikke havde kendskab til beretninger om spækhuggere, der i den frie natur havde været aggressive overfor mennesker.

Hørte i dag tilfældigt på DR/P4 en hvalekspert udtale sig om, at spækhuggere (uden for fangenskab) aldrig havde angrebet mennesker…..!

Jeg arbejdede for år tilbage 10 år i det nordlige Grønland, og her hørte man af og til historier/rygter om, at fangere på klar nyis v/åndehulfangst var blevet angrebet af spækhuggere, som, selvfølgelig nedefra, brød den tynde nyis og forfulgte fangeren, når han forsøgte at undslippe.

Det var særdeles kompetente og alvorlige fangere, der fortalte de drabelige historier. Ja, en af dem: Jacob Dalager fra Uvkussigssat i Umanak distrikt havde selv oplevet det. Jeg troede i hvert fald på ham……!

Hjemmesidebestyrerens kommentar: Jeg mener, at beretningen fra Grønland er troværdig, og egentlig har det altid undret mig, at der ikke har været beretninger om spækhuggere, der har angrebet mennesker. Dette set i lyset af hvor vidtfavnende og opfindsomme, de er i deres jagtteknikker. Et eksempel på dette kan se på linket: http://animal.discovery.com/videos/untamed-and-uncut-orca-whales-attack-a-seal.html

Skulle nogle af denne sides læsere have kendskab til beretninger om spækhuggere eller andre hvaler i naturen, der har været aggressive overfor mennesker, hører vi gerne om det på Hvaler.Dk

Vi har nu talt med J. Larsen om observationen lørdag den 22. maj. Dyret beskrives som værende ca. 5 m langt, med en hvid plet og en høj rygfinne. Dette tyder jo grangiveligt på en spækhugger.

Den seneste lignende observation fra samme område går tilbage til 1986 og farvandet ud for Lundeborg mellem Fyn og Langeland.

En ca. 4 m lange grindehval, der i Pinsen blev fundet ved Tuse Næs i Isefjorden, er i dag blevet afhentet af folk fra Zoologisk Museum. At finde grindehvaler syd for Skagen i Kattegat, Bælthavet og Sundet er ret sjældent. Vi har kendskab til fire fortilfælde hvoraf de to ældste er fra 1863 og 1884, begge to fra Isfjordsområdet. I 1954 slagtede man 63 grindehvaler i Vejle Fjord og i 1988 blev der fundet en ret henfalden grindehval ved Nyord.

Hvaler.dk har i dag modtaget to af hinanden uafhængige efterretninger om observation af en formodet spækhugger i Storebælt.

hi i sailed past kerteminne fjor sat 22/5/2010 at 16;30 17;00 wher i spotted
a killer whall and ca 3 hrs later got a good look fo it just befor storebelt
bridge

Den anden observation er gjort af Lars Gregers, der lørdag d. 24. maj, 2010 sejlede fra Røsnæs mod Nyborg, da hans søn i tæt tåge hørte et tydeligt blåst. Lidt senere kl. ca. 19.00, i klart vejr ud for den sydlige del af Kerteminde Fjord, så de fra skibet en hval dykke ud af vandet ca. 100 meter ude. Hvalen havde sort ryg og det, der kunne ses af bugen, var hvidt og spættet. Rygfinnen var høj og sejlformet, men observatøren vil ikke give et sikkert bud på dyrets længde. Som erfaren lystsejler kunne Lars Gregersen imidlertid klart afvise, at det drejede sig om et marsvin.

Fjord&Bælt i Kerteminde har planer om at iværksætte et survey i Bæltet, og hvaler.dk, vil prøve at komme i kontakt med J. Larsen for yderligere oplysninger.

Vi er glade for at kunne fortælle, at vi i den forgangne uge har set marsvin i Isefjorden op til flere gange!

Søndag den 9. maj sidst på eftermiddagen så vi kortvarigt marsvin omkring Lysegrundsafmærkningen nord for Orø.

Torsdag den 13. maj først på eftermiddagen så vi gentagne gange marsvin lige nord for "Marsmanden" i Vestre Løb. Det så ud som en lille flok - der var i hvert fald mere end ét - og de opholdt sig længe i det område

Søndag den 16. maj sejlede vi fra Nykøbing Sjælland til Holbæk, og her så vi omkring middagstid et enkelt marsvin ud for Torpedostationen ved Kongsøre. Kort tid efter så vi igen en flok ved "Marsmanden" - denne gang dog syd for - og nogle stykker længere inde mod Hønsehalsen! Vandet var meget roligt, så hele vejen ned til Bognæs broen kunne vi kigge tilbage og se dem dykke og ligge i overfladen. De lod ikke umiddelbart til at være generet af bådene på vej gennem løbet.

Her et billede af sælungen fundet v. sælreservatet, hvor der de sidste dage med nordvesten har ligget omkring 500 sæler.

Fredag talte jeg ca. 15 Gråsæler i vandet men ret overbevist om at der var flere.

Jeg sender også lige et billede af "cirkus" gråsælen og en stor han. Koresand har den seneste uge budt på helt fantastiske sæl-oplevelser.

Af pels og navlestreng fremgår det, at ungen er nyfødt, men ca. en måned for tidligt.
Foto: Claus Flamming ©

Gråsælerne, der bliver mere og mere hyppige i bl.a. Vadehavet, har i dag en meget lille flugtdistance.
Foto: Claus: Flamming ©

I sidste uge så vi en hval ved HDB platformen. Er det muligt ud fra vedlagte fotos at artsbestemme hvalen. Billedet er taget fra 33 meters højde så det er svært at fastslå længden, men den var stor.

På begge billeder ses de tydelige hvide luffebånd, der afgør, at det drejer sig om en vågehval.

Har idag sejlet fra Hundested til Gilleleje helt inde ca 200 til 300 meter fra land. På turen mødte jeg 2 sæler begge meget aktive, og temmelig nysgerrige. Jeg fik også set 2 stk marsvin, hvoraf den ene synede temmelig stor.

Fra Claus Flamming, Sælbussen, har vi fået melding om, at han på en tur til Koresand SW for Mandø fredag d. 14. maj, 2010 fandt en nyfødt sælunge med navlestreng, hvilket viser at ungen er under 4-5 dage gammel. Ungen havde desuden embryonalpels, hvilket fortæller, at den er født for tidligt. Spætsæl-fødslerne i Vadehavet kulminerer normalt omkring 1. juli.

Flere af denne sides læsere, har gjort os opmærksom på udenlandske mediers omtale af en gråhval set i Middelhavet.

Den 9. maj blev en større hval observeret ud for Herzliya Marina ved Israels kyst og det lykkedes at tage en række billeder. Hvalen matchede ikke umiddelbart en af de kendte arter for Middelhavet.

Betegnende var, at hvalen øjensynlig ikke havde en rygfinne og en række mindre ”knopper” ned langs oversiden af halen. Hvalen viste halefinnen under neddykning og havde belægninger over store dele af kroppen. Hovedet var forholdsvis kort og spidst. Israelske forskere fra IMMRAC har helt sensationelt bestemt hvalen til en gråhval.

Vi har kigget på tre billeder der er tilgængelige på http://www.theepochtimes.com/n2/content/view/35171/, Det ene billede viser hvalens halefinne. Det er hverken en typisk kaskelot eller pukkelhval, men dog noget der måske vil kunne gå som pukkelhval. Det andet billede viser ryggen uden en rygfinne. Skal man lege djævelens advokat, så har der været pukkelhvaler hvor rygfinne var næsten væk på grund af beskadigelse. Det stærkeste kort for gråhval er det tredje billede, der viser det meste af hvalens hoved – og det passer ikke særlig godt med en pukkelhval. Så min (Carl Chr. Kinze) konklusion på artsbestemmelsen er et foreløbigt accept.

Hvaler.dk's anden redaktør (Thyge Jensen) er af den overbevisning, at det drejer sig om en mager og affældig pukkelhval, med kraftige svampeangreb i huden.

Gråhvaler lever i dag kun i det nordlige Stillehav. For at komme til den israelske kyst har hvalen måttet svømme enten rundt om Nordamerika eller langs Nordkysten af Sibirien, hvor der i de seneste år har været passagemulighed. Gråhvaler hører til til blandt de hvaler, der vandrer over de største afstande. I det østlige Stillehav fra Beringstrædet helt ned til Baja California. Hvis man nu udskifter Beringsstrædet med Nordkap og forestiller sig en lignende lang vandring i Nordatlanten, så passer det jo meget fint med Gibraltarstrædet og indgangen til Middelhavet.

Indtil ca. 1750 fandtes gråhvalen i Nordatlanten. Der er subfossile fund fra Nordsø- og Østersøen. I 1709 strandede der en hval ved Ystad, der efter beskrivelsen højst sandsynlig var en gråhval.

Hvaler.dk har forelagt oplysningerne om det store antal gråsæler på Tat ved Christiansø for Olle Karlsson fra Naturhistorisk Museum i Stokholm, der returnerer følgende kommentar:

Hej,

Tack för rapporten. Det var intressant att höra att ni observerat en likartad utveckling även runt Bornholm. Under de senaste åren har vi i Sverige haft en kraftig ökning av antalet gråsälar i denna region. Under 1990 talet fanns det längs sydkusten i stort sett bara gråsäl runt Måkläppen (Falsterbo, Skåne) och antalet djur i Blekinge var begränsat till enstaka djur. Men i början av 2000-talet började sälar dyka upp i området runt Utklippan i Blekinge skärgård, ökning där har varit mycket snabb och under 2009 räknades mer än 300 djur på Utklippan. Ökningen av antalet djur i Skåne och Blekinge har skett samtidigt som antalet djur i Småland minskar, så delvis förklaras ökningen av en omfördelning av djuren i Södra Sverige. Vad som driver omfördelningen är svårare att förklara, förändringar i tillgången på fisk skulle naturligtvis kunna vara en förklaring, en annan är att jakt på gråsäl varit tillåten i Småland men inte i Blekinge. Vi vet att intensiv jakt påverkar sälarnas utnyttjande ev en lokal, men det är tveksamt om den jakt som bedrivits i Småland skulle vara den enda förklaringen i sälarnas ändrade utbredning .

Mvh,

Olle Karlsson. PhD, Curator
Department of Contaminant Research
Swedish Museum of Natural History

Blev just uppringd av en glad Clary Sandström, bofast på Vrångarö i Åbyfjorden. För en timme sedan (07.40) [7. maj, 2010] simmade, hoppade två delfiner förbi (tvärs mot Röd), på väg in i fjorden (mot Nordens Ark). Hon är fjärde generationen på ön, har aldrig sett eller hört talas om delfiner i Åbyfjorden. Se positionen her i GoogleEarth.

Fra Peter Lyngs, Christiansøs Naturvidenskabelige Feltstation har vi i dag fået underretning om, at der i de seneste dage er talt op til 80 gråsæler på Tat. Det store antal giver formodning om, at de afkræftede gråsælunger, der omkring 1. april blev fundet på Bornholms Nordøstkyst, kan være født på skæret.

Gråsæl-invationen på Tat er kommet meget hurtigt. I 2007 observeredes således 3 gråsæler på skærene, i 2008 var det 8 gråsæler og i 2009 var floktallet oppe på 40. Sælerne må have forladt en anden lokalitet i Østersøen og flyttet mere eller mere samlet til Ertholmene.

Tat er et lille ubeboet klippeskær ca. 1,5 km nordvest for Christiansø. Skæret er ca. 100 m lang og ca. 75 m på det bredeste sted. Øen er omgivet af ca. 10 meget små skær.

Søndag 02.05.2010, var vi på havfiskeri med kutteren Skagerrak af Nr. Vorupør, vi lå syd for Harboør Tange, for vi kunne skimte vindmøllerne derinde på land. Pludselig kom en noget stor hval til syne på bagbords side. Den viste sig een gang.

Ca. 5 minutter senere viste den sig igen nu på styrbords side et par gange, hvorefter den svømmede tæt forbi kutterens stævn, og viste sig igen et par gange i bagbords side.

Den ene af gangene blæste den ud. Hvalen havde en krum spids finne midt på ryggen

Søndag d. 2. maj observeredes 4 - 5 marsvin i fjorden ud for Vesthavnen [Holbæk]. De var i roligt tempo på vej østover. En fisker kunne berette, at der lige nu er en del hornfisk som søger helt ind i læ af molerne ved havnen - og det kan nok lokke marsvin til.

Torsdag eftermiddag den 29.april 2010 observeret 2 hvaler ca. kl. 16.30 ved indsejlingen til Göteborgs skærgård (med Stena Line fra Frederikshavn). Længde skønsmæssigt 6-8 meter. Observationstid knap et minut. Selv om hverken min kone eller jeg er hvaleksperter er vi slet ikke i tvivl om at det ikke var marsvin.

Hjemmesidebestyreren gætter på vågehval, da der blev set en vågehval ved Lysekil ca. 70 km længere oppe ad kysten ugen inden. Desuden passer det også med størrelsen.

Vi har netop afsluttet en 3 ugers sejler-ferie rundt i de danske farvande, hvor vi bl.a. håbede at gøre en masse marsvin-observationer.

Det lykkedes os at se et enkelt marsvin ca. en sømil syd for Snekkeløbet, om eftermiddagen søndag den 11. april, hvor vi sejlede fra Odden til Sejerø. Udover de 4 marsvin på Fjord og Bælt i Kerteminde, så vi ikke marsvin igen før onsdag den 28. april sidst på eftermiddagen, hvor vi omkring Espergærde/Snekkersten så, hvad vi tror var mindst et voksent marsvin med en stor unge.

Torsdag den 29. april sejlede vi fra Helsingør til Hundested, og her så vi marsvin 8-10 gange undervejs!

Hej

Vi var rundt om Fænø i dag [2. maj, 2010] og så marsvin flg. steder: nord for Fænø Kalv, ved Hagenør, i den dybe rende v. Gals Klint og på vestsiden af Fænø .Vandet var 8 grader og vinden ØSØ 3-5. Der var tilsyneladende ingen fouragering, og dermed ingen fotos.

Har du set den observation om gråsæl som er på fugleognatur.dk? se linket her:

Hjemmesidebestyrerens kommentar:
På fotoet kan man se penisåbningen, der ligesom pelfarven, viser at det er en han.

Hvaler.dk’s artsbestemmelsesudvalg har dømt hvalen til at være en vågehval.

Læste lige en lille notits i vores lokale avis i går, at der var set et marsvin i Vellerup Vig her i Isefjorden. Det er ganske usædvanligt nu til dags og rigtig glædeligt for os der bor der :o).

Isefjorden var for mange år tilbage et vigtigt fangsted for marsvin, men dette sluttede sidst i 1940erne.

Sidste gang hvaler.dk har hørt om marsvin så sydligt i Isefjorden var i marts 2008 ud for Ejby Havn.

Under ferie på Sri Lanka i januar var jeg på hval-safari med fornemt udbytte: op til 7 blåhvaler omkring båden med til omkring 50 ms afstand. Vi så dem, hørte dem og lugtede dem! Er derfor helt enig i det nye naturturisme slogan for øen: Sri Lanka – best for blue. Ville det være interessant med en lille beretning til hvaler.dk? Vi har fortrinlige billeder af dyrene, der tilhører underarten indica, der er mindre og har – især ved ungdyrene – mere markant rygfinne end f.eks. de atlantiske dyr. Underarten regnes som del af blåhvale-komplekset den kaldes Pygmy Bluewhale – bliver ’kun’ 24 m og kaldes en dværg. Livet er og bliver relativt.

Hjemmesidebestyreren har bedt Uffe Gjøl Sørensen om at sende sin beretning, og den spændende historie kan læses ved at klikke her.

Hej Hvaler.dk

Hvorfor tage til troperne for at svømme med delfiner?

Det var med vantro vi stod ved udsigtsplatformen ved Villa Vest i Lønstrup og nød det gode vejr, da vandoverfladen lige ud for en høfde pludselig blev gennembrudt af hvad der lignede rygfinnen på en haj!

Efter tidligere at have fotograferet hovedet af en spættet sæl ved spidsen af Grenen i Skagen i 2001 tænkte vi, at det måtte være en sæl, men det kunne ikke stemme, da den ikke har sådan en rygfinne.

Flere samtidige delvise opspringninger viste, at der som minimum var tale om to, muligvis en lille flok.

Hjemme konstaterede vi, at det kun kunne være delfiner af typen øresvin, og at de langt fra var ualmindelige i Danmark.

Desværre varede de fire syn vi fik af delfinerne utroligt kort, hvilket begrænsede de fotos vi fik til de sidste af opspringningerne.

Jeg skal gerne sende udsnit af billederne, men det er tvivlsomt, om de har værdi for andre end os selv.

Med venlig hilsen

Henrik

Hjemmesidebestyreren har bedt om at få billederne tilsendt. Nogle gange er det blot en lille detalje på fotoet, der er afgørende i artsbestemmelsen.

Er det mon interessant, at denne her karl svømmede rundt 12 meter fra strandkanten ved Skodsborg i Påsken?

Hjemmesidebestyrerens kommentar: Sælen er en spættet sæl, hvilket fremgår af det konkave svaj over snuden. Sammenlign evt. med gråsælen lidt længere nede på siden.

Her et billede af den store ”elefant” på Langjord. Vi kom op på 54 gråsæler d. 8.4.2010

Der var i øvrigt en lille helt hvid sæl blandt gråsælerne den dag- men jeg havde intet kamera med ved den lejlighed. Prøver at få billeder af den næste gang jeg kommer derud.

Ved en lille udflugt i går [3. april, 2010] så jeg og min familie en lille flok marsvin lige ud for Nörreskov, ved Fynshav på Als. Jeg kunne se op til fire dyr samtidig og de holdt sig tæt på land. Vi kunne se dem ved femtiden og de holdt sig kun 30-50 meter fra land og var meget afslappede.

På baggrund af de 2 eller 3 gråsælunger, der i påsken er fundet på Bornholms nordøstkyst, har hjemmeside bestyreren forsøgt at sammenskrive lidt om sælernes specielle ynglebiologi. Notatet kan læses her.

Den senest fundne sælunge er tilsyneladende lidt yngre, end den første, da ungepelsen kun er fældet i ansigtet. Denne unges ernæringstilstand er også tydeligt bedre, men ikke optimal.

På Oceanariet i Hirtshals blev der den 26. jan. 2010 født en gråsælunge og et billede af samme dyr d. 11. feb. viser den optimale tilvækst for en sælunge. Gråsælens mælk har et fedtindhold på ca. 50%. Ungetilvæksten for spættede sæler ligger på ca. 900 gram pr. dag, og for gråsælunger er tilvæksten ca. det dobbelte.

Samme unge 16 dage gammel (ungen er endnu ikke begyndt at fælde ungepelsen):

Fra de flinke journalister på TV2-Bornholm, har vi i dag fået melding om, at gråsælungen fra Listed svømmede ud i havet i går aftes, og at den i dag har været på land ved Hammeren.

Hjemmesidebestyreren blev i dag ringet op af TV2-Bornholm, som kunne fortælle, at en sælunge var blevet fundet på stranden ved Listed.

Ud fra de tilsendte fotos kunne hjemmesidebestyreren fastslå, at det drejede sig om en gråsæl med en alder på ca. 1 – 1½ måned (anslået ud fra resterne af den hvide ungepels). Den mørke voksenpels tyder på, at sælen er en han.

Billederne fortæller endvidere, at sælungen er meget mager og afkræftet. Øjnene er tørre, hvilket tyder på at sælen tørster (af sult), og den dybe indsænkning mellem hoved og krop viser, at sælen er meget afmagret – anslået vægt ca. 15 kg mod normalt for årstiden ca. 45 kg.

Hvor sælungen er født er uvist. De nærmeste kendte ynglepladser er Falsterbo (90 sømil), Rødsand (130 sømil) eller Estland (300 sømil), men selvfølgelig kan ungen også være født på et af skærene ved Ertholmene ca. 10 sømil NNV for findestedet.

Hjemmebestyreren har videresendt oplysningerne til Skov- og Naturstyrelsen på Bornholm, som er de ansvarlige myndigheder i forbindelse med strandede havpattedyr, og har i øvrigt anbefalet at ungen hurtigst muligt aflives.

En lille melding om en sæl ved Fynshoved. Se nærmere i artiklen fra Fyns Stiftstidende.

Hjemmesidebestyrerens kommentar: Billedet viser en spættet sæl i bedste kondition. Sælen ligger skråt på siden med baglufferne samlede og løftede, hvilket sammen den runde krop og tykke hals viser, at dyret er kommet godt gennem den kolde vinter. Højre forluffe holdes tæt ind til kroppen, hvilket af mange tolkes, som om ”luffen er brækket”, men som i virkeligheden er et tegn på velvære.

Fra Hvaler.Dk’s mand på Nordatlanten, Charsten Karger – skipper på en slæbebåd på rejse fra Murmansk til Klaipeda – har vi fået underretning om, at skibet her til morgen i en periode blev fulgt af en spækhuggerflok på ca. 15 individer. Observationen foregik ved udsejlingen fra Sørøysundet på positionen 70^o24’N / 21^o46’E (ca. midt mellem Hammerfest og Tromsø).

En forespørgsel fra hjemmesidebestyreren om at skibet på turen sydover lige kunne checke evt. tilstedeværelse af kaskelothvaler på hotspottet 10 sømil NW af Andenes kunne desværre ikke efterkommes, da skibet på grund af usikre vejrforhold planlagde at sejle indenskærs.

Charsten Karger har lovet at sende fotos af spækhuggerne, nå han er tilbage i Danmark.

Her er et par skud af sælerne ved Brandsø. Der var seks sæler ved Brandsø (sydøstlige kyst) og jeg så også en i vandet ud for Sdr. Stenderup.

Ud fra sejlersnakke på havnene og meldinger til Hvaler.Dk, synes det som om, at de spættede sæler er ved at blive mere almindelige i Lillebælt syd for broerne. Også ved de fredelige småholme – Bastholm og Græsholm - mellem Årø og Bogø optræder der hyppigt sæler.

At sælerne har været almindelige i farvandet tidligere vidner søkortets navne om. En lille sømil nord for lokaliteten for Morten Andersens observation ligger et stenrev, der hedder ”Sælhage”.

I sidste ude havde hjemmesidebestyreren en snak med fisker Frede Mortensen fra Birkholm i det sydfynske. Frede Mortensen kunne fortælle, at han i 2009 havde set op til 7 sæler på én gang hvile på stenene i det ubefærdede farvand mellem Birkholm og Strynø.

I 1977 udsatte Sælariet i Esbjerg tre sælunger i dette farvand og året efter var hjemmesidebestyreren med til at udsætte yderligere to sælunger på samme lokalitet. Om de nuværende sæler skulle være efterkommere af disse, er uvist.

Dette er nogen sjælden nyhed, men hændelsen viser, hvor nemt det en gang imellem kan være at arts- og kønsbestemme et kadaver uden at skulle ha’ fingrene i det.

Sælen på billederne er ganske rigtigt grå, men de takkede tænder viser entydigt, at det er en spættet sæl og ikke en gråsæl. Kønnet er ligeledes nem at bestemme, da penisknoglen er tydelig. Så slipper man også for at åbne dyret for at kigge efter et evt. foster. Altså en voksen han spættet sæl på 160 cm

Lørdag d. 27. januar, 2007 blev en død gråsæl-hun med foster fundet på nøjagtig samme lokalitet på Mandø

Fra Carsten Winding har vi modtaget neden viste fotos af hvidnæse skyllet ind ved Vester Thorup i Jammerbugten. Længden af delfinen er 2,5 – 3 meter.

Måske er det samtidig bevis på Bertel Møhls "bang-teori".Hvalens ekkolokalisering må for øvrigt være nærmest flagermuseagtig præcis, sådan som de kan bruge det store hoved til "delikate" ting.

I går observerede vi, over flere timer, fire utroligt velnærede marsvin og tre ditto sæler. De hedder hhv. Frigg, Sif, Freja, Eigil, Tulle, Naja og Svante, og bor på Fjord & Bælt i Kerteminde! :O)

Vi havde (endnu) en skøn solskinsdag i selskab med dyrene og deres trænere. Vi kan kun anbefale alle hvalelskere at lægge turen forbi, mens de venter på at få båden i vandet - eller fri af isen.

Fjord og Bælt er jo et udmærket sted at gøre observationer og blive klogere på vores maritime omgivelser.

Her kommer lige en update fra i dag.

Jeg tog til Slipshavn i formiddag, efter at VTS havde informeret mig om, at der stadig var 2 marsvin tilbage i den nu meget åbne våge. Da jeg kom derned, kunne jeg se, at der var masser af plads til at dyrene kunne komme ud. Isen var yderligere brudt op i løbet af natten, men kun et dyr havde benyttet sig af det. Hvorfor de 2 andre var blevet tilbage er svært at sige, men det virker, som om de var kommet ind i et mønster, de ikke kunne bryde. De var meget tilbageholdende i forhold til at forlade vågen. Det ene dyr havde fået en hudafskrabning på oversiden af hovedet, som helt sikkert skyldes et møde med isen, det kan måske være medvirkende til, at den blev i vågen.

Planen var at bruge pingere til at få dem til at forlade vågen. I første omgang satte jeg pingere i vandet 100 m væk fra vågen. Jeg kunne se på dyrene, at de kunne høre lydene. De var lidt længere tid neddykket og virkede lidt mere energiske. MEN de ville ikke ud af vågen. Jeg var faktisk ved at give op, men besluttede at prøve en sidste gang, da jeg kunne se, de havde en tendens til at nærme sig åbningen i vågen. Så da begge på et tidspunkt var tæt på åbningen, satte jeg 2 pingere i vandet, og pludselig dukkede den ene op på ydersiden. Den virkede nærmest overrasket, men efter et kort hvil, satte den en bestemt kurs væk fra vågen, og i løbet af 1 min var den uden for synsvidde. Kort efter dykkede nr 2 og fulgte efter.

Fra Jakob Højer Kristensen, Fjord&Bælt har vi netop fået tilsendt neden viste billeder af marsvinene fra Slipsholm samt af redningsholdet fra VTS.

Fra Jakob Højer Kristensen - biolog og dyretræner ved Fjord&Bælt i Kerteminde - har vi netop fået underretning om, at det her kl. 14:30 er lykkes han ved hjælp af ”pingere”*) at skræmme de indesluttede marsvin ved Slipshavn i Nyborg Fjord gennem den isfri kanal og ud i åbent vand.

Jakob har lovet at sende billeder samt en mere udførlig beretning om hele hændelsen til Hvaler.Dk, når han engang kommer tilbage til Fjord&Bælt i Kerteminde.

*) ”Pingere” er undervandslydgivere, der anvendes i forbindelse med nedgarnsfiskeri, for at skræmme marsvinene væk fra garnene, så de ikke bliver fanget og drukner.

På TV-Fyns hjemmeside kan man læse den seneste udvikling i marsvinesagaen fra Nyborg Fjord.

Fra Jakob Højer Kristensen, Fjord&Bælt i Kerteminde har vi fået følgende beretning om dagens begivenheder ved Slipshavn i Nyborg Fjord:

Kl 12:00 var jeg tilbage i Slipshavn. Vi havde fået kontakt med VTS båden dernede som Magnus skrev [Magnus Wahlberg er forskningsleder på Fjord&Bælt]. De var så flinke, at de ville bruge 1,5 time på at sejle rundt at bryde isen. Vi var heldige med vinden, som gik ud af bugten. Hver gang, vi fik brudt lidt is, blæste vinden isen ud i Storebælt. Efter 1,5 time var vi nået helt ind til dyrene, hvorefter vi lagde til igen, så roen kunne sænke sig.

Jeg havde regnet med at dyrene hurtigt ville svømme ud, men sådan gik det ikke. Jeg blev i tre timer og observerede, og de tre dyr, der var tilbage, blev i det område, der før var en våge. Der er altså nu helt åbent ind til dem, og vi venter bare på, at de skal tage beslutningen om at smutte ud.

Jeg bliver opdateret i morgen, om de har forladt området af VTS dernede, som har været fantastiske til at bakke op.

Der har været en del interesse, så I får lige et par links, hvor I kan se lidt film dernede fra.

Sammenligner man billederne fra Slipshavn med billederne af marsvinet fra Virksund (se længere nede under torsdag d. 4. feb.), synes ”Slipshavn-marsvinene” at være i en noget bedre ernæringstilstand.

VTS står for Vessel Traffic Service, som er et organ under Søværnets Operative Kommando, der sikrer sejladsen i forbindelse med skibes passage af Storebæltsbroen.

Mens vi venter på at Jakob Højer Kristensen fra Fjord&Bælt i Kerteminde skal fortælle nyt om forsøget på at hjælpe de fire marsvin ved Nyborg, henviser vi til et par voldsomme spækhuggerhistorier på Youtube. De to link er sendt til Hvaler.Dk af henholdsvis Kasper Friis, Århus og Claus Smedegaard, Jedsted.

Fra Magnus Wahlberg, Fjord&Bælt i Kerteminde, har vi kl. 19:51 modtaget følgende:

Vi fik nogle gode lydoptagelser af dyrene. Vi tog også en masse billeder og video, men vi kan først sende dig noget imorgen. Tre af dyrene virker ha det ok, imen et fjærde mindre dyr brugte meget tid ved overfladen.

Der er som sagt slet ikke langt ud til åbent vand, så det er førbavsende at dyrene ikke bare prøver at nå derud. Det er meget kritsisk for marsvin at få nok med mad for at kunne holde varmen, ikke mindst nu om vintern. Vores dyr ved Fjord og Bælt spiser omtrent 5 kg per dag. Hvis dyrene i Slipshavn ikke kan få nogen mad, så klarer de sig formenligt ikke i særligt lang tid i isvågen.

Vi fik gennem en kontakt forbindelse med dem der kører redningsbåden ved Slipshavn, og vi fik en fin snak med dem. De vil imorgen prøve at se om de kan lave en rende for marsvinene ud til frit vand. Risikon med en manøver af den slagsens er selvfølgelig, at marsvinene bliver skramt i den forkerte retning, men vi vurderer det nødvændigt at noget prøves for at dyrene ikke skal komme mere til skade.

Jakob fra Fjord og Bælt er med under morgendagens redningsaktion og vil sende dig billeder og holde dig opdateret undervejs.

Hjemmesidebestyrerens kommentar:
Forskningschefen på Fjord&Bælt i Kerteminde er ikke ordblind, men svensker.

Vi har netop (kl. 14:05) fået underretning om ca. fire marsvin i nogle dage har været fanget (?) i en våge i Slipshavn ved Nyborg. Vågens diameter er ca. 7 meter, og fra hullet i isen og ud til isfrit vand er der kun ca. 50 meter. Hvaler.dk har fået lovning på video og billeder af marsvinene, der måske kan give et fingerpeg om dyrenes kondition og ernæringstilstand.

Slipshavn tilhører Marineværnets Uddannelsescenter, og området er militært uden offentlig adgang.

Hjemmesidebestyreren var i går tirsdag d. 23. feb. 2010 sammen med Helen Stubkjær, Ribe på en noget besværlig sæltælling i Vadehavet. Turen gik til banken på nordsiden af Jørgens Lo, hvor der, ved en Kammersluse-vandstand på – 0,48 m. DNN, kunne tælles et sted mellem 150 og 200 sæler på sandet.

Som det fremgår af det uskarpe foto taget gennem en kikkert, lå sælerne meget tæt, hvilket umuliggjorde et mere nøjagtigt estimat.

Fra Henrik Schjødt Kristensen, Skov- og Naturstyrelsen, Thy har vi via Fiskerimuseet i Esbjerg fået fat i følgende historie:

17-02-2010 ved middagstid møder en borger på Nordmors en sæl midt på vejen. Det undrer ham noget da der over 1 km til vandet. Ved hjælp af andre naboer findes sporet fra sælen igen sidst på eftermiddagen. Den bevæger sig yderligere mod NW og krydser flere veje. Sidst på eftermiddagen findes sælen liggende i et læhegn. Den så sund og rask ud. Der blev taget en beslutning om at prøve at flytte dyret.

Ved hjælp af en presenning, en kost og et stykke reb lykkedes det uden problemer at flytte sælen til fast vej og løfte den på en trailer.

Herefter transport til Feggesund Færgehavn, hvor vi havde fået oplyst at der var frit vand. Her blev dyret igen sluppet fri og tog hurtig retning af iskanten og gled igen ud i vandet. Missionen kunne afsluttes kl. 18.

Leif Christiansen Morsø Folkeblad har også indenfor de sidste dage se spor af sæl et andet sted på Mors 1,5 km fra vand.

Her er et par billeder af sælungen, vi fandt den 31. januar 2010 i Juvre, og en kort beskrivelse af forløbet.

Min nabo Thomas Martinsen og jeg selv Torben Wollesen, fandt et mærkeligt spor, der kom fra østersiden af Juvrediget, op langs katastrofevejen og over Juvrevej. Vi blev ret hurtige enige om at det måtte være fra en lille sæl.

Vi fulgte sporet vestpå over markerne, hvor sælen havde forceret flere pigtrådshegn og grøfter, langs markveje osv. Vi kom da ca. 400 meter vest for den gamle redningsstation, hvor vi fandt den lille sæl, som lå og tog et hvil. Der var ingen tvivl om, at den vidste hvad vej vest var!

Sælungen var velnæret og stadig frisk, havde ingen sår eller hostede. Endnu en nabo kom til, Søren Hyldahl, og vi lavede en lasso, fangede sælen, lagde en sæk og hovedet på den, og fik den op i bilen. Herefter kørte vi ud nord for Juvrediget, hvor der var åben vand og satte den fri, sælungen satte kurs mod vandet.

Se strækningen i GoogleEarth her: Start Slut.
Distancen er i luftlinje små to kilometer.

Som det kan læses længere nede på denne side, blev der d. 26. januar født en gråsælunge i Oceanariets sælbassin i Hirtshals. Fra Oceanariet har vi modtaget denne pressemeddelelse samt foto.

Sælungen, der blev født i sidste uge på Nordsøen Oceanarium vokser og nyder tilsyneladende vinteren.

Man bliver let tilbøjelig til at få medlidenhed med den lille hvide sælunge, der kan ligge længe helt ubevægelig i sneen ved Nordsøen Oceanariums sælbassin. Men personalet er helt rolige ved situationen. De følger med i, hvordan ungen flere gange om dagen får et solidt måltid fed mælk hos moderen og den er da også allerede vokset betydeligt. Mellem måltiderne sover ungen det meste af tiden, men tager også en lille rulletur i sneen.

Sælungen vil endnu nogle uger beholde sin bløde, hvide pels, men herefter fælder den og får den samme korthårede, grå pels som forældrene. Den hvide uldpels isolerer godt mod kulden på land, men ikke i vandet. Derfor går ungen ikke i bassinet før den, ved hjælp af den fede modermælk, har opbygget et isolerende spæklag. Når det er sket har den ikke længere brug for pelsen og kan nu begynde at svømme sammen med de andre sæler.

Hjemmesidebestyrerens kommentar: Bemærk tilvæksten på de 16 dage. Gråsæler dier kun i 2½ - 3 uger, men muliggjort af den meget fede modermælk (> 50 % fedt), vokser ungen i denne periode med 2 – 3 kg om dagen. Spættede sæler vokser i deres dieperiode dagligt med lidt under 1 kg.

Gråsæler yngler i vinterhalvåret. Ved de britiske øer begynder fødslerne ultimo oktober, da der ynglede gråsæler på Anholt foregik det omkring nytår, og i Botniske Bugt forekommer de sidste fødsler i marts.

Søndag d. 7. feb. 2010 mellem kl. 13 og 14 observerede Helle Hudecek hvalrossen fra Fjand svømme op og ned langs kysten i området mellem Bovbjerg og Trans Kirke på den Jyske Vestkyst. Afstanden mellem Fjand, hvor hvalrossen lå indtil fredag aften og til Trans Kirke er ca. 20 km, så det må helt sikkert formodes at være det samme dyr.

På TV-Midt/Vest's hjemmeside kan man læse mere om hvalrossen, der i sidste uge opholdt sig på en høfde ved Fjand og i går søndag d. 7. feb. 2010 ved Trans.

Fra seniorforsker Jonas Teilmann, Danmarks Miljøundersøgelser har vi modtaget:

Desværre gik det jo ikke så godt som vi havde håbet, og det har vi jo også fået grundigt at vide i diverse medier. Vi har lavet en gennemgang af forløbet på vores hjemmeside http://www.dmu.dk/Nyheder/marsvin.htm

Hjemmesidebestyreren, der var involveret i de to massestrandinger af kaskelothvaler på Rømø i 1996 og 1997, husker tydeligt det bombardement af kritik og bedrevidende forslag, der væltede ned over os i ugerne efter strandingerne.

Biolog og fredningskonsulent Knud N. Flensted fra Dansk Ornitologisk Forening har udarbejdet en oversigt over observationer af hvalros ved danske kyster. Listen kan ses på dette link.

Interessant er det, at hvalrosserne både i 1981 og i 2010 valgte at lægge sig op på en stenhøfde, og ikke på den flade strandbred. Begge var unge dyr med små tænder, mens den hvalros, der blev aflivet ved Hirtshals i 1999 var – som det fremgår af tænderne på billedet - et voksent dyr.

Den hvalros, der blev observeret på en høfde ved Fjand på den jyske vestkyst, er forsvundet igen.

Den lokale vildtkonsulent fra Skov- og Naturstyrelsen – Jens Henrik Jacobsen - vil i morgen tidlig vurdere hvalrossens kondition og derefter træffe afgørelse om dyrets videre skæbne. Det er påfaldende, at hvalrossen har valgt at lægge sig op på en stenhøfte i stedet for på den flade strand. Det samme var tilfældet i 1981, hvor en hvalros havde lagt sig op på en høfte ud for Trans kirke ca. 20 km. længere mod nord.

I flere medier kan man læse et Ritzautelegram om, at en hvalros er kravlet på stranden ved Fjand nord for Husby Klit på den jyske vestkyst.

Hvaler.dk vil prøve at skaffe uddybende oplysninger fra vildtkonsulent Jens Henrik Jacobsen, som er den lokalt ansvarlige for håndtering af havpattedyrstrandinger.

Sidste: Hvaler.dk har fået underretning om, at Skov- og Naturstyrelsen afventer en nøjere vurdering af dyrets kondition inden man skrider til en evt. aflivning.

Fra Jakob Tougaard, DMU, som deltog i forsøget på at fange det indelukkede marsvin ved Virksund, har vi netop modtaget beretningen om forløbet. Inden fangstforsøget havde JT gennem et hul i isen hængt en hydrofon (undervandsmikrofon) ned i vandet, og det lykkedes ham, at optage sekvenser med marsvinets ultralydsklik. Disse er nu ved at blive analyseret.

Selve forsøget på at fange marsvinet i garn mislykkedes, da dyret dykkede straks garnet kom i vandet, og det dukkede ikke siden op i vågen. Måske er marsvinet svømmet til en af de andre større våger i farvandet, men på grund af stor tæthed af fugle i disse, var det ikke muligt for forskerne at be- eller afkræfte dette. Hvis marsvinet ikke har fundet en våge efter få minutter, må den anses for at være druknet.

Marsvinet vurderedes af DMU-holdet til at være i meget dårlig kondition, med sår og ridser i skindet, foruden hvide svampeangreb.

Sidste: Hjemmesidebestyreren har netop fra Pernille Korsholm modtaget en SMS om, at forsøget med at fange marsvinet er mislykkes. Udførlig beretning og fotos, så snart disse modtages fra DMU-folkene.

Hjemmesidebestyreren har i går - onsdag d. 3. feb. 2010 - været i Virksund for at kigge på det marsvin, der er fanget i vågen nord for havnen. Marsvinet dykker ud i en cirkelrund våge med en diameter på 3-4 meter, ca. 20 meter ud for stranden. Ca. 200 m mod øst samt ca. 400 m mod sydvest herfor findes to store våger med masser af fugle, men begge disse ligger på lavt vand, hvorimod vanddybden i ”marsvinevågen” efter søkortet er ca. 4 meter.

Vågens placering, størrelse og form giver mistanke om, at det er marsvinet selv eller dens tilstedeværelse, der holder vågen åben. Hvordan dette evt. foregår vides ikke.

Marsvinet uddykninger ser normale ud, men frekvensen er meget større, end når man observerer dem på havet. Normalt foretager et marsvin på åbent vand tre uddyk, hvorefter den forbliver neddykket i adskillige minutter. Virksundmarsvinets uddykfrekvenser ligger på 5-7 uddyk pr. gang, hvorefter den kun er neddykket i få minutter. Hvorledes denne adfærd skal tolkes, vides ikke. Dorthe Stougaard, der observerede marsvinet i søndags, fortalte at dykkefrekvensen dengang foregik med færre uddyk og med længere mellemrum.

Marsvinet vil muligvis blive fanget, mærket og genudsat i morgen torsdag af forskere fra Danmarks Miljøundersøgelser, der har stor erfaring i fangst og mærkning af marsvin. Desuden er det planen at lave lydoptagelser af dyret samt at tage prøver til DNA-bestemmelse.

Hjemmesidebestyreren blev interviewet af DR P4 i formiddags, og i denne forbindelse sagde jeg, at marsvin er uhyre sjældne i Limfjorden vest for Ålborg. Dette har afstedkommet følgende interessante mail:

Hej Thyge. Jeg hørte dig i radioen i dag ang. marsvinet i Limfjorden. Du sagde at det var meget sjældent, at der var set marsvin i Limfjorden, det er også hvad vi ser. Men siden påsken 2009 har vi flere gange observeret 2 marsvin mellem Sallingsundbroen og Jegind Tap. Min kone og jeg er sejlere fra Struer, og håber at denne observation kan bruges om ikke andet så til statistikken

Hvaler.Dk's redaktør udi historiske anliggender C. C. Kinze har følgende kommentar til marsvinet ved Virksund:

Marsvinet skal som bekendt jævnligt til overfladen for at trække vejret og bliver sjældent mere end 5-6 minutter under vandet. Når der om vinteren dannes is, risikerer enkelte dyr eller hele flokke at blive fanget i våger eller afsnørede fjorde eller endda større havområder. Marsvin har ikke tænder til at holde en våge åben.

Kyndelmisse (2. februar) var traditionelt afslutningen på marsvinefangsten ved Middelfart frem til slutningen af 1800-tallet. Efter kyndelmisse forhindrede udbredte isdannelser ofte en fortsættelse af fangsten. Selvom man kunne fange gode fede svin, mens der var is, så var besværet i reglen for stort og indtjeningen ikke stor nok.

Seneste eksempel på et marsvin fanget i en våge er fra Virksund (se forneden). Her er eksempler fra tidligere år:

Efter isvinteren 1942 drev mange marsvin i land på østkysten af Als. Marsvinene var åbenbart blevet afsnøret i det sydlige Lillebælt.

Efter isvinteren 1929 trawlede man et større antal marsvin op i Østersøen øst for Bornholm. Disse dyr var blevet lukket inde af de tilfrosne stræder i Bælthavet i et stadigt åbent havområde i den vestlige Østersø.

I isvinteren 1870 nedlagedes 28 store marsvin i en våge ved Spramshuse ved den nordlige munding af Aabenraa Fjord. Hele Lillebælt var dengang islagt og man kunne gå fra Sønderjylland til Fyn.

I 1408 blev der på lignende vis fanget ”delfiner” (formodentligt marsvin) nord for Gotland, altså helt inde i Østersøen.

Vedhæftet billede af det på jeres hjemmeside omtalte Marsvin fra Virksund. Billedet er taget i dag d. 1. feb. lige omkring kl. 17. Den svømmer rundt i den eneste våge i området. Er væk ca. fem minutter og dukker så op igen. Her svømmer den sammen med en enlig knopsvane der tilsyneladende ikke lader sig forstyrre. Vågen er ikke ret stor måske et par meter i diameter.

Kan der gøres noget for at undsætte sådan et Marsvin...og i så fald hvad - eller skal den nok overleve i en næsten tilfrosset fjord?

Vedr. Dorthe Stougaards spørgsmål om evt. undsætning af marsvinet, kan jeg desværre ikke svare. Jeg kender ikke de lokale forhold hvad angår vanddybder og aktuel isdækning og dennes udstrækning, og jeg ved heller ikke, hvordan et marsvin vil reagere, hvis der kom et motorskib sejlende ind mod vågen, og selv om der blev brudt en rende, ville denne jo straks være pakket med brudte isflager. For at andre i landet kan gøre sig overvejelser over dette, har jeg informeret både myndigheder og forskningsinstitutioner om sagen.

Jeg mener at kunne se på det ene af dine fotos, at marsvinet allerede er noget afmagret. Der ser ud til at være en hulning bag kraniet – en såkaldt postkraniel depression – ligesom den store rygmuskel - longissimus dorsi - ud for rygfinnen synes noget indfalden. Begge forhold er tegn på en dårlig ernæringstilstand.

Pernille Korsholm melder at marsvinet stadig dykker ud med jævne mellemrum i isvågen ved Virksund. PK har optaget en video i god kvalitet af dyret - en film, som vi forventer at kunne bringe klip fra på denne side i løbet af kort tid.

Pernille Korsholm har i dag meddelt Hvaler.Dk, at hun sammen med sin søn har set et marsvin gentagne gange dykke ud og ånde i en ca. 1½ meter bred våge i isen få meter ud for tangen nord for Virksundbroen i Limfjorden. Observationen foregik i dag søndag d. 31. jan. 2010 omkring kl. 15:30 og skete over et tidsforløb på 15–20 minutter.

Det lykkedes Kasper Korsholm at optage en video med sin mobiltelefon, og herunder er vist et par stills fra denne. Filmen viser uden tvivl en lille hval, og da Pernille Korsholm beskriver dyret som helt sort, drejer det sig sandsynligvis om et marsvin. Marsvin er uhyre sjældne i den del af Limfjorden, der ligger vest for Ålborg, hvilket gør observationen er meget interessant.

Fra Oceanariets hjemmeside har vi lånt et par fotos, af den gråsæl, der blev født i deres sælbassin i går morges.

Ungen er udstyret med den langhårede hvide lanugopels som næsten alle sælarter - undtagen vor hjemlige spættede sæl - er født med. Ungerne fælder normalt ungepelsen i forbindelse med dieperiodens ophør 3 – 4 uger senere.

Billedet herunder er en gråsælunge, som hjemmesidebestyreren afhentede på Fanø 22. jan. 2007. Denne unge er sandsynligvis født sidst i december, 2006, og er nu ved at fælde ungepelsen. Rester af denne ses dog endnu på for- og bagluffer.

Her til morgen blev en gråsælunge født på Nordsøoceanariet i Hirtshals. Biolog Henrik Flintegaard udtaler til Hvaler.dk, at mor og barn har det godt, og at man kan læse mere om den lykkelige begivenhed på adressen:

Hvaler.Dk sender et stort tillykke, og så vidt hjemmesidebestyreren ved, er det første gang, at der er født gråsæler i fangenskab i Danmark.

Hjemmesidebestyreren var i går mandag d. 25. januar, 2010 endnu engang på tur i Vadehavet, for at undersøge om gråsælerne er begyndt at yngle her hos os. Turen gik til banken ved Jørgens Lo ca. 2 km nord for Mandø, men lidt som forventet lå der kun spættede sæler her.

Spættede sæler ved Jørgens Lo med Esbjerg i baggrunden. Foto: Thyge JENSEN (c)

Velnærede spætsæler ved Jørgens Lo. Foto (taget gennem kikkert): Thyge JENSEN (c)

Således har vi endnu ikke set gråsæler i den danske del af Vadehavet i denne vinter og slet ikke nyfødte unger. Hvor gråsælerne befinder sig her i vinter er uvist, dog er der så meget is i Vadehavet for tiden, at de selvfølgelig kan ligge skjult imellem isskosserne.

Bestanden af gråsæler i Vadehavet er stigende og således også i den danske del af området. I sær observeres gråsælerne i det danske vadehav på de ydre højsande som Langli Sand ved Grådyb, Langjord ved Galgedyb, Kore Sand ved Juvredyb og på Lammelæger ud for Lister Dyb. Man må forvente, at gråsælerne også snart begynder at yngle i det danske Vadehav, som de gør både i Holland og i Tyskland, og derfor har hjemmesidebestyreren besøgt nogle af ovennævnte lokaliteter her januar måned (gråsæler føder deres unger om vinteren).

16. jan. 2010 besøgte jeg Langjord og kunne tælle en gruppe sæler på 4 og en flok lidt derfra på 13 dyr. Alle sælerne var voksne og velnærede spættede sæler. Ingen gråsæler og ingen unger.

19. jan. 2010 besøgte jeg sammen med reservatopsynsmand Niels Manø sandflakket Bollert ved Rømøs nordende. Den normalt sælrige plads var overstrøet med isskosser men ingen sæler. Med kikkert kunne man lidt længere inde i Juvre Dyb se en flok sæler på Rejsby Stjert, men hvilken art, det drejede sig om, kunne ikke afgøres på den store afstand. Ligeledes kunne man se en enkelt sæl på land på Kore Sand, der ligeledes var isdækket, samt en enkelt sæl i vandet.