|
Gråsælungerne ved Bornholm I danske farvande træffes fast de to sælarter spættet sæl og gråsæl, der ligesom alle andre sælarter i verden har en meget speciel ynglebiologi. Årsagen er, at de er varmblodede pattedyr, og at de lever i det kolde og varmeledende vand. Der findes ingen små havpattedyr i hele verden. På landjorden er de mindste varmblodede dyr dværgspidsmusen og kolibrien, der begge har en mindstevægt på ca. 2 gram, mens et af de mindste havpattedyr, er en nyfødt marsvineunge på ca. 6 kg. – som altså er 3.000 gange større. Årsagerne skal søges i matematikken. Når et dyr vokser, øges dets volumen i 3. potens, mens overfladen kun øges i 2. potens – altså des større et dyr – eller hvilken som helst andet legeme - er, des mindre bli’r overfladen (hvorigennem varme tabes til omgivelserne) i forhold til volumenet (hvor varmen produceres). Altså – hvis man lever som et varmblodet pattedyr i det kolde og varmeledende vand (25 x mere varmeledende end luft), skal man være fysisk stor, så kroppens overflade bli’r lille i forhold til volumenet. Spættede sæler Spæt-sælungen er født færdigudviklet, og kan svømme straks efter, at den er født, men den mangler én livsvigtig ting, for at kunne overleve i det kolde vand, og det er det varmeisolerende spæklag. Dette etableres i den efterfølgende korte og intense dieperiode. Modermælken hos den spættede sæl varierer, men ligger i en periode med en fedtprocent på ca. 48. (Jerseykoen: 6,5 %, gråsælen: 52 %). På Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg har vi løbende fulgt vægten, hos de nyfødte unger i Sælariet, og hvis alt går vel, ligger den daglige tilvækst på 900 gram. Dette giver en tilvækst på ca. 25 kg i den 4 uger lange dieperiode, således at ungen en måned gammel vejer ca. 35 kg. og forlades af modersælen. Med 35 kg er sælungen godt rustet til den forestående vinter, og skal nok klare sig. Problemet opstår, hvis den i dieperioden – af forskellige årsager – ikke har nået at blive fed nok, men må begynde tilværelsen som selvstændig sæl, med en vægt på måske 20 kg. En sådan sælunge vil have meget begrænsede chancer for at klare vinteren, og ofte finder vi den på stranden i månederne november til februar yderligere afmagret til ca. 15 kg. og ofte med kraftige angreb af lungeorm – en parasit, der kraftigt reducerer dyrets vejrtrækningsmuligheder. Altså – spæt-sælungen fødes stor og færdigudviklet omkring 1. juni, hvorefter den i de følgende 4 uger efterisoleres ved hjælp af hunsælens fede modermælk. Herefter kan den klare sig selv, men er ungen ikke kommet over ”den kritiske masse” på måske 25 kg, vil den dø den efterfølgende vinter. Gråsæler På de to Bornholmersæler (hvis ikke der er tre?) kan man se forskellige grader af fældning, der gør det muligt nogenlunde at aldersbestemme dem. Listedsælen har tabt det meste af ungepelsen, og må derfor være ældst – jeg vil tro 5 - 6 uger. Kampløkkesælen har kun fældet i pelsen i ansigtet, og er derfor yngre, og denne sælunge er også i tydelig bedre kondition end Lidstedsælen. Imidlertid vil jeg vurdere, at Kampløkkesælen heller ikke er i stand til at overleve, men at den i den næste periode vil afmagres og dø af sult og tørst. Især hos Lidstedsælen ser man at øjenområderne er meget tørre, hvilket er et sikkert tegn på at sælen tørster. Den dårlige væskebalance skyldes, at sælen sulter, og derfor ikke kan metabolisere byttefiskenes fedt til vand, hvilket er sælernes eneste mulighed for at få ferskvand.. Da der er meget langt til nærmest kendte yngleplads for gråsæler i Østersøen (80 sømil til Faslterbo) er mit gæt er derfor, at ungerne er født på den bornholmske klippekyst eller på en af Ertholmene omkring 1. marts, og derefter – efter en fejlslået dieperiode kravlet i vandet, for svage til at kunne jage fisk tilstrækkelig effektivt. Hvaler.dk kan kun opfordre til, at den lokale afdeling af Skov- og Naturstyrelsen snarest indsamler og afliver ved Listed ”så naturen ikke bare går sin gang”. På Mandø Flak i Vadehavet fandt jeg engang en endnu levende sælunge, hvor mågerne allerede havde taget øjnene*). I en samtale med Peter Lyngs fra Christiansø Feltstation fortæller denne, at gråsælerne er blevet hyppigere ved Ertholmene de seneste år. Således observeredes i 2007 3 gråsæler på skærene, i 2008 var det 8 gråsæler og i 2009 var floktallet helt oppe på 40. Se: http://www.chnf.dk/fauna/fauna_main.html
TV2-Bornholm har fulgt sagen nøje, og de forskellige indslag kan se på nedenstående adresser (seneste øverst) http://www.tv2bornholm.dk/moduler/nyheder/news.asp?id=47538& http://www.tv2bornholm.dk/moduler/nyheder/news.asp?id=47537& http://www.tv2bornholm.dk/moduler/nyheder/news.asp?id=47528& http://www.tv2bornholm.dk/moduler/nyheder/news.asp?id=47520& http://www.tv2bornholm.dk/moduler/nyheder/news.asp?id=47519& http://www.tv2bornholm.dk/moduler/nyheder/news.asp?id=47516& http://www.tv2bornholm.dk/moduler/nyheder/news.asp?id=47510&
*) Hvis nogle læsere skulle interessere sig for hjemmesidebestyrerens natursyn, fremgår denne af en kronik i Politiken, der kan læses på: http://politiken.dk/debat/kroniker/article766341.ece
|